Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
KORT NYT TIRSDAG - ACE: Eksterne undervisere kan løfte universiteterne - Humaniora skaber grobund for innovation - Dansk lægevidenskab hitter blandt nordiske studerende - Amerikanere kræver dansk forsker udleveret - Djøf: Staten har været en klovn til fyringer - Forslag: Halver antallet af bestyrelsesmedlemmer.
En ny rapport fra akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark viser, at eksterne undervisere kan være med til at styrke undervisningen på universiteterne, hvis de trækkes ind som praktikere og specialister. ACE’s rapport er baseret på 200 akkrediteringsrapporter samt interview og forskningsgruper på universiteterne. humanioras forskere og kandidater, der designer, omsætter og gør de ny teknologier for brugerne.
Lægevidenskaben er den fagretning, der trækker flest nordiske studerende til Danmark, skriver Altinget.dk. Erhvervsøkonomi – der er den mest populære kandidatuddannelse af alle – ligger lige efter, men af de 2.105 nordiske studerende, der begyndte på en videregående uddannelse i danmark, indskrev de 435 af dem sig på en lægevidenskabelig uddannelse. På KU kommer der dog færre lægestuderende fra det øvrige Norden end tidligere.
Justitsminister Morten Bødskov (S) skal afgøre, om en dansk forsker kan udleveres til USA, hvor han er tiltalt for snyd med forskerpenge, skriver Jyllands-Posten.
I går skrev medierne om, at djøf’er er blevet et skældsord, men Djøf har selv skældt ud på staten for at ‘være en klovn til fyringer’, skrev Berlingske Business i weekenden. Anklagen kom efter, at statsadministrationen har afskediget hundredvis af ansatte i det seneste halve år på en utryg måde, mener Djøf.
Topjuristerne Mads Bryde Andersen, professor på Københavns Universitet, og Niels Heering, formand i GorissenFederspiel, mener, at bestyrelser ofte består af for mange folk, som både er de forkerte personer og for lavt lønnede, idet honorarerne ikke harmonerer med de gigantiske pengetanke, de skal styre. Aflønningen for en bestyrelsespost er i gennemsnit på 75.000 kroner. I stedet ønsker de to eksperter færre, men mere professionelle bestyrelsesmedlemmer, skriver Børsen.