Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Afskaffelsen af uddannelsesloftet skulle give frihed, men for nogle betyder den, at de aldrig kan studere det, de ønsker

Hvis man har en kandidatuddannelse, kan man kun tage en ny uddannelse, hvis der er ledige pladser. »Politikerne lokkede med en gulerod for enden af tunnelen, men da jeg kom derhen, klappede fælden,« siger tidligere studerende.

For de fleste betyder afskaffelsen af uddannelsesloftet, at man nu kan vælge om, hvis man ønsker en anden uddannelse, end den man har.

Men for nogen betyder det nærmere det modsatte.

Det gælder for Nicklas Skaaning, der har en kandidat i japanstudier, men ønsker at starte forfra på en bachelor på Copenhagen Business School. Han troede, det blev muligt, da et flertal i Folketinget blev enige om at afskaffe uddannelsesloftet, men nu har han erfaret, at det ikke er tilfældet. Og aldrig bliver det.

Årsagen har et navn: kandidatreglen. Det er en regel, der kort sagt betyder, at studerende, der har gennemført en kandidatuddannelse, ikke kan starte forfra på et nyt studie, med mindre der er ledige pladser.

Sådan var det også, før uddannelsesloftet eksisterede, men mens det herskede, kunne kandidater søge ind på et hvilket som helst studie efter seks år. Nu er muligheden igen helt væk.

»Det er hårdt at vide, at der ikke er nogen chance for det overhovedet,« siger Nicklas Skaaning.

Jeg synes, det er rimeligt, at dem, der endnu ikke har en kandidatuddannelse, kommer først i køen.

Kasper Sand Kjær, uddannelsesordfører, Socialdemokratiet

Han har været på dagpenge i et halvt år og har svært ved at omsætte sin kandidat i japanstudier til et job. Det er derfor, at han ønsker at studere HA(kom.) på CBS, en uddannelse, han faktisk sprang fra, før han læste japanstudier, fordi han ikke var »klar«.

Det fortryder han nu.

»Mit håb var, at jeg kunne få en ny uddannelse og koble den med japanstudier, men hvis jeg kunne gøre det helt forfra, så ville jeg gøre det og studere noget andet. Jeg havde ikke gjort mig nogle ordentlige tanker om, hvilke muligheder min uddannelse ville give mig,« siger Nicklas Skaaning.

Han undersøgte allerede sine muligheder for at studere en anden kandidat, efter han havde færdiggjort sin bachelor, men feltet, han kunne vælge fra, var snævert, og han kunne ikke starte forfra, fordi uddannelsesloftet herskede.

I stedet tog han også kandidaten i japanstudier, og det er altså det, der gør, at han ikke kan vælge om i dag.

Fælden klappede

Han er ikke den eneste, der står i den situation.

Mia Nielsen skrev den 13. februar et læserbrev i Information om netop kandidatreglen, der nu forhindrer hende i at studere medicin, hvilket hun ellers siger, at hun har ønsket at gøre, så længe hun kan huske.

Til Uniavisen fortæller hun, at hun afviste at tage et job, hun ellers havde fået, da hun hørte, at politikerne ville afskaffe uddannelsesloftet. I stedet tog hun et andet job, bare for at tjene penge, mens hun læste op på nogle fag, hun skulle have for at komme ind på uddannelsen.

Hendes karaktersnit var årsagen til, at hun ikke søgte ind på medicinstudiet efter gymnasiet, men i dag ville hendes chancer for at blive optaget være bedre. Syddansk Universitet optager for eksempel 50 procent af de medicinstuderende på kvote 2, og Mia Nielsen har fået at vide, at hun var særligt godt stillet, fordi den uddannelse, hun allerede har, ligner studiet.

Men nu kan hun altså slet ikke søge om optagelse, heller ikke efter seks år.

»Under uddannelsesloftet var det også min plan, at jeg ville gå all in på den uddannelse, jeg har, men jeg fandt en ro i, at der var en vej ud efter seks år. Det er for vildt, at jeg i midten af tyverne bare må acceptere, at jeg aldrig kommer til at læse medicin. Nu fanger bordet bare.«

Havde hun på noget tidspunkt udskudt sin uddannelse og undladt at gennemføre på normeret tid, havde hun måske stadig haft valget: Så kunne hun have forladt sin uddannelse, før hun afleverede sit speciale sidste sommer og altså have undgået at få det kandidatbevis, der nu forhindrer hende i at starte forfra.

Jeg må finde en ro i, at det ikke er alle i verden, som har et job, de elsker
Mia Nielsen, tidligere studerende

Men da hun blev bachelor, tænkte hun, at hun lige så godt kunne blive kandidat. Uanset hvad ville der gå seks år efter uddannelsen, før hun kunne søge ind på Medicin igen.

Det er det, der irriterer hende mest, siger hun. At hun, fordi hun lyttede til politikerne, endte med at tage sin uddannelse under nogle vilkår, der efterfølgende ændrede sig mærkbart.

»Helt tilbage fra gymnasiet har jeg haft politikere i ørerne. De har pacet mig frem i det her uddannelsessystem. Jeg skyndte mig ind på en videregående uddannelse, så jeg kunne gange mit snit, og da jeg afleverede min bachelor, skyndte jeg mig ind på kandidaten for at være sikker på at få en plads. Det bliver jeg så straffet for nu,« siger Mia Nielsen.

»Jeg synes ikke, det er holdbart, at de nu ændrer de vilkår, jeg tog mit specialeforsvar på for otte måneder siden. Jeg kan slet ikke se, at det er rimeligt, at det virker med tilbagevirkende kraft. De stod og lokkede med en gulerod for enden af tunnelen, men da jeg kom derhen, klappede fælden.«

»Rimeligt, at de nye står først i køen«

Hvorfor overhovedet have kandidatreglen? Det argument, som Nicklas Skaaning og Mia Nielsen siger, de oftest har hørt, er, at de allerede har fået én videregående uddannelse af staten, og derfor er det ikke rimeligt, at de tager en plads fra en ny studerende.

Det er hårdt at vide, at der overhovedet ikke er nogen chance for at studere det, jeg vil

Nicklas Skaaning, tidligere studerende, japanstudier

Det er en pointe, som de begge har svært ved at følge. De peger blandt andet på, at dem, der ønsker at tage endnu en uddannelse igen, må gøre det uden SU.

»Hvis det var sådan, at der var en masse gamle studerende, der ville tage pladser fra de nye, så ville jeg forstå det,« siger Nicklas Skaaning.

»Men jeg tror ikke, folk tager en uddannelse, bare for at gøre det. Det er jo ikke noget, man gør gratis, for hvis har man gennemført en kandidat, er man løbet tør for SU-klip.«

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Kasper Sand Kjær afviser dog, at det er et holdbart argument for at sløjfe kandidatreglen på ny.

»De har jo muligheden for at tage en af de rigtig, rigtig mange uddannelser, hvor der er frit optag. Men jeg synes, det er rimeligt, at dem, der endnu ikke har en kandidatuddannelse, kommer først i køen. Det er jo deres pladser, ansøgerne med en kandidat i så fald ville tage.«

Ikke alle har et job, de elsker

Mia Nielsen siger, at hun ville være villig til at finansiere sin egen uddannelse, hvis det var en mulighed, også selv om det ville koste hendes titusindvis af kroner hvert semester. Den tanke er Kasper Sand Kjær dog heller ikke tilhænger af.

»Jeg vil tro, at det ville blive enormt dyrt at administrere at åbne for brugerbetaling, og så bryder jeg mig i øvrigt heller ikke om et uddannelsessystem, hvor man kan købe sig foran i køen. Foran dem, der ikke har råd til det. Det er ikke det uddannelsessystem, vi i fællesskab har bygget op i Danmark.«

Jeg kan slet ikke se, at det er rimeligt, at det virker med tilbagevirkende kraft.

Mia Nielsen, tidligere studerende

Var det ikke en fejl, at man indførte kandidatreglen med tilbagevirkende kraft, så mange studerende fik deres kandidat, uden at vide at den gjaldt for dem?

»Siden regeringen blev dannet i sommer, har det været en kendt sag, at det var aftalen mellem de partier, der står bag forståelsespapiret (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, red.), at vi ville afskaffe uddannelsesloftet. Så det er ikke, fordi det ikke har været meldt ud, at det var intentionen.«

Så der er ikke noget, man burde have gjort anderledes?

»Nej, det tror jeg ikke.«

Mia Nielsen undersøgte kortvarigt mulighederne for at læse medicin i udlandet, men har nu droppet tanken. Hun siger, at hun har indstillet sig på, at hun aldrig kommer til at få den uddannelse, hun helst vil have:

»Jeg må stille mig tilfreds med den uddannelse, jeg har, og jeg må finde en ro i, at det ikke er alle i verden, som har et job, de elsker. Så må jeg være en af dem, der tager på arbejde fra 8-16 hver dag og tjener penge for at få hverdagen til at løbe rundt, og så er det det. Det er en super nederen holdning at have, når man er så ung, men det er min plan nu.«

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Seneste