Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Ahlers vil løsne spændetrøjen på de studerende (en smule)

Udspil — Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) foreslår at udvide retskravet til at komme ind på kandidaten til tre år, fjerne karakterbonussen og gøre det lettere frit at sammensætte sin uddannelse. Han vil dog ikke røre ved fremdriftsreformen og uddannelsesloftet.

Det skal være mere fleksibelt at være studerende, mener uddannelsesminister Tommy Ahlers (V), der vil gøre op med, hvad han kalder det stive system, hvor alle går den samme vej gennem universitetet.

Vi skal designe et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.

Tommy Ahlers

Det sagde ministeren på et pressemøde på Copenhagen Business School, hvor han præsenterede regeringens udspil »Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden.«

»Da jeg blev minister, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle tage fat. Det ved jeg nu. Vi skal designe et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i. Der har længe været en tradition for, at du tager en kandidat lige efter din bachelor og så først rigtigt prøver arbejdsmarkedet af efter fem år. Jeg vil give mulighed for at arbejde nogle år efter bacheloruddannelsen, uden man mister retten til at begynde på sin overbygningsuddannelse. Og så vil jeg skabe alternativer til en kandidatuddannelse,« siger Tommy Ahlers.

Åbner for pause

Konkret foreslår han at forlænge retskravet på at komme ind på den kandidatuddannelse man ønsker til tre år, så det bliver muligt at holde en pause og arbejde efter sin bacheloruddannelse.

Erhvervskandidatordningen skal også udvides, så flere kandidatuddannelser kan tages på deltid ved siden af et fuldtidsjob, og det skal være muligt at tage en 1-årig master efter bacheloruddannelsen i stedet for den almindelige toårige kandidatuddannelse.

Jeg undrer mig over behovet for at lave en hybriduddannelse, som ingen har efterspurgt.

Camilla Gregersen, formand for DM, om planerne om en 1-årig master

På pressemødet blev Tommy Ahlers spurgt, om han vil kræve, at universiteterne opretter den slags masteruddannelser.

DTU har allerede meldt ud, at man ikke er interesseret, og Ahlers understregede, at det er tænkt som en mulighed, og ikke noget som universiteterne skal gøre.

Desuden vil uddannelsesministeren have færre og bredere bacheloruddannelser end i dag, så de studerende først skal specialisere sig senere i løbet af deres uddannelsesforløb, og det skal også være lettere at skifte spor og tage sin kandidatuddannelse inden for et andet fagområde.

Nyt optagelsessystem på vej

Tommy Ahlers vil også ændre optagelsessystemet, så der bliver skruet ned for karakterræset og præstationskulturen.

Konkret vil han afskaffe hurtigstartbonussen, hvor man kan gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man søger hurtigt ind på universitetet efter endt ungdomsuddannelse.

I stedet vil ministeren lukke op for brug af miniinterviews og test i forbindelse med universiteternes optagelsesprocedure.

Initiativer i regeringens udspil

Retskravet forlænges til 3 år, så det bliver muligt at prøve arbejdsmarkedet af mellem bachelor og kandidaten.

Erhvervskandidatordningen udvides, så flere kandidatuddannelser kan tages på deltid ved siden af et fuldtidsjob.

Der skal være mulighed for at tage en 1-årig master i stedet for den almindelige toårige kandidatuddannelse.

Der skal være bacheloruddannelser, der favner bredere, end mange gør i dag. Antallet af bachelor- og kandidatuddannelser skal gennemgås.

Studerende skal have bedre mulighed for at bevæge sig ind på andre fagområder på deres kandidat.

1,08-reglen afskaffes

Det nuværende optagelsessystem skal forbedres

Kilde: »Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden.«

»Vi indsamler i øjeblikket erfaringer fra udlandet og Danmark og vil senere komme med et konkret forslag til et nyt optagelsessystem, men karakterne vil stadig være det vigtigste element. Det kan nok ikke nåes til 2020 – I må have lidt mere tålmodighed,« sagde Tommy Ahlers på pressemødet.

Positiv modtagelse

Udspillet er i overvejende grad blev positivt modtaget af erhvervslivet, universiteterne, interesseorganisationerne, politiske modstandere og de studerende.

Danske Universiteter roser udvidelsen af retskravet til tre år, afskaffelsen af hurtigstartbonussen og udvidelsen af erhvervskandidatordningen, men påpeger også, at regeringens store ambitioner om eksempelvis øget timetal, feedback og vejledning er svært forenelige med regeringens besparelser, der hvert år skærer to procent af uddannelsernes bevillinger.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, roser udspillet, men hun er kritisk over for den 1-årige masteruddannelse efter bacheloruddannelsen, som ministeren vil indføre.

»Jeg undrer mig over behovet for at lave en hybriduddannelse, som ingen har efterspurgt. Vi har en vigtig opgave i at skabe enkelthed over for arbejdsgiverne om, hvilke uddannelser universiteterne udbyder. Og denne uddannelse kan kun skabe forvirring og har ikke den faglige tyngde som en kandidatuddannelse,« udtaler Camilla Gregersen.

Hvad med fremdriftsreformen?

Ifølge Ahlers handler en del af tiltagene i planen om at skabe en kulturændring på universiteterne, og her vil han indgå i en tæt dialog med uni-ledelserne, mens andre af forslagene – som det ændrede retskrav og karakterbonussen – kræver en lovændring, hvorfor han vil indbyde Folketingets partier til forhandling.

Indtil videre har Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl meldt ud, at han overordnet ser gode takter udspillet.

Caroline Maier fra Alternativet er også positiv, men efterspørger at fremdriftsreformen også afskaffes, og hun savner svar på, hvordan regeringen vil finansiere mere undervisning og vejledningstid til de studerende.

Enhedslistens uddannelsesordfører Rosa Lund skriver på Twitter:

»Virkelig mange gode ting i regeringens udspil om de videregående uddannelser! Kæmpe tak til elev- og studenterbevægelsen for en lang og sej kamp for at få afskaffet 1,08 regelen! Nu mangler vi bare uddannelsesloftet og fremdriftsreformen.«

På Københavns Universitet betyder fremdriftsreformen blandt andet, at de studerende skal bestå eksamener svarende til 45 ECTS-point per studieår.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste