Akademisk medskyld i massemordets tid

Som akademiker ansat på KU får jeg mange nyhedsbreve i min indbakke.

Jeg får et nyhedsbrev, der beskriver nye publikationer, foredrag og medieoptrædener fra medlemmer af det institut, hvor jeg arbejder.

Jeg får SUND-fakultetets nyhedsbrev, der opridser månedlige seminarer og store arrangementer og præsenterer alle SUND-forskere, der løbende modtager prestigefyldte bevillinger og priser.

Jeg får også Uniavisens nyhedsbrev, der fortæller om begivenheder på hele KU, som for eksempel det nylige valg til bestyrelsen og akademisk råd.

Der er også mange SoMe-kanaler – Twitter, LinkedIn, Facebook – som universitetet bruger til at reklamere for KU’s utallige forelæsninger, konferencer og symposier.

I betragtning af den enorme mængde online-nyheder jeg modtager om KU hver uge, var jeg overrasket over at lære noget nyt og ekstremt vigtigt om universitetet fra et stykke papir.

I sidste uge, da jeg gik ind i Mærsk Tårnet til et fakultetsmøde, fik jeg en pamflet af de KU-studerende, der havde besat lobbyen under banneret »Studerende mod Besættelsen«. Efter at have scannet QR-koden i pamfletten lærte jeg en hel masse nyt om KU. For eksempel hvad KU gør i forhold til krigen mellem Israel og Hamas, som allerede har kostet over 17.000 mennesker livet ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza. Mange af de dræbte er civile, og rigtig mange er kvinder og børn.

KU’s uetiske investeringer

Jeg erfarede, at KU i september 2022 havde over 1 million kroner investeret i virksomheder som Altice, CNH, Siemens og Volvo, der er på både FN’s og Danwatchs liste over virksomheder, der understøtter ulovlige bosættelser på palæstinensisk jord. Nogle af disse virksomheder leverer også infrastruktur og telekommunikationstjenester, som understøtter Israels besættelse af Palæstina, samt maskiner, som benyttes til nedrivning af palæstinensiske hjem.

Jeg fandt ud af, at universitetet har indkøbsaftaler med virksomheder som Hewlett-Packard, IBM og Cisco, som leverer militær- og overvågningsteknologi til det israelske militær.

Jeg fandt også ud af, at alt dette er i strid med FN’s principper for ansvarlige investeringer og KU’s egen Etisk investeringspolitik.

Efter at have lært om alt dette tog jeg kontakt til Studerende mod Besættelsen, som fortalte, at de kontaktede KU tilbage i oktober for en opdatering på investeringerne. KU har meddelt Studerende mod Besættelsen, at de stadig har investeringer i virksomheder, der findes på FN’s liste over firmaer, der er involveret i aktiviteter relateret til de israelske bosættelser, men KU er endnu ikke vendt tilbage med konkrete tal på disse investeringer.

De studerende stiller ikke urimelige krav til vores universitets ledelse

De studerende stiller ikke urimelige krav til vores universitets ledelse. De beder blot om et »etisk kriterium i KU’s indkøbspolitik«, og at KU »holder op med at acceptere gråzoner i deres etiske investeringspolitik, især hvad angår menneskerettigheder og involvering i ulovlige bosættelser«.

For to år siden, før Hamas’ angreb den 7. oktober, som udløste massemordet i Gaza, var KU allerede blevet kritiseret for deres investeringer i israelske bosættelser i et debatindlæg bragt i Information. Men selv efter gentagne e-mails fra de protesterende studerende – samt en overrækkelse af 1297 underskrifter – har ledelsen tilsyneladende stadig ikke truffet en beslutning om ikke at investere i virksomheder med aktiviteter i israelske bosættelser

I modsætning hertil har andre universiteter, som Aalborg Universitet, allerede startet den svære, – men meget nødvendige – interne samtale om at kræve af kapitalforvaltere, at der ikke er nogen gråzoner vedrørende FN-regler i alle indkøbsaftaler. I mellemtiden, på KU, er omfanget af debatten om, hvordan disse aftaler understøtter krigen i Gaza og de ulovlige bosættelser på palæstinensisk jord, tæt på nul.

De studerende er ikke alene i deres protester. For to uger siden underskrev 939 forskere og akademikere et åbent brev, hvori der stod, at »vi kan ikke se stiltiende til, mens den israelske stat dræber tusindvis af civile palæstinensere foran vores øjne«. I modsætning til disse akademikere synes universitetsledelsen at have det fint med at se stiltiende til. Ingen erklæringer om solidaritet. Ingen beslutning om at tage hensyn til menneskerettigheder i indkøbsaftaler. Og ingen indsats for at stoppe med at investere i virksomheder, der muliggør ulovlige bosættelser.

Mens de studerende fortsætter deres ugentlige protester, stiger antallet af døde i Palæstina. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er dødstallet i skrivende stund højere end 17.100. Over 7.000 af dem er (var) børn. Når du læser disse ord, vil det sandsynligvis være flere.

Det er ikke nok at undskylde for fortiden

Jeg kan ikke huske, hvor mange billeder og videoer af forældre, der holder deres døde småbørn, jeg har set de sidste to måneder. Men allerede ét dødt barn er ét for meget.

Allerede ét dødt barn er ét for meget

Det fakultetsmøde, jeg skulle til i sidste uge, handlede om nye projekter på mit institut, der skal understøtte dekolonial videnskab i Grønland. Jeg synes, det er fantastisk, at KU i stigende grad anerkender fortidens fejl i deres forskning og undervisning og gør op med den danske regerings historiske brutaliteter, herunder massesterilisering af kvinder og tvangsforflytning af børn.

Jeg ville bare ønske, at KU var lige så bevidst om danske akademiske institutioners involvering i brutaliteter i dag.

Mens jeg skriver dette, får jeg endnu et nyhedsbrev fra universitetet i min indbakke. Det handler om en julequiz, som hele fakultetet deltager i for at finde en forsvunden nissedukke: »Hjælp Healthy Elfie og vind en SUND-julekop.«

I mellemtiden udløb den midlertidige våbenhvile i Gaza. Og i løbet af de sidste 24 timer er 350 mennesker blevet dræbt af de bombardementer.