Akademisk showbizz

Det er mørkt og blæsende udenfor, og der er flere tekander og stearinlys end ølkrus på langbordene i Folkehuset Absalon på Vesterbro, hvor efterårsudgaven af Copenhagen Science SLAM finder sted. I højtalerne opfordrer Lou Reed til en walk on the wild side, men stemningen blandt de cirka 250 publikummer, der er bænket i det gamle kirkerum, kan bedst betegnes ved det snart internationalt kendte danske begreb hygge.

De fleste samtaler i salen foregår på engelsk. En gruppe internationale kandidatstuderende summer bagerst i lokalet. Tyske Jurek von Petersdorff forklarer, at han har hevet sine franske og spanske studievenner med i aften, fordi han ofte har været til science slam hjemme i Tyskland, hvor det er et udbredt fænomen: »Jeg blev glad, da jeg så plakaten for science slam hænge på mit studie. Konceptet har manglet lidt i Danmark, synes jeg. Det er fedt at høre om forskellige typer forskning«

Konceptet er simpelt. En håndfuld forskere, typisk ph.d.-studerende, har ti minutter hver til at præsentere deres forskning med størst mulig indlevelse og underholdningsværdi for et publikum uden ekspertise. Til sidst kårer de fremmødte det bedste slam ved en uhøjtidelig afstemning. Afstemningsformatet er en del af underholdningen og er en overraskelse hver gang. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad arrangørerne har fundet på til i dag.

Tysk eksport

»Science slam er kæmpe stort i Berlin,« fortæller Elias Najarro, imens han viser med hænderne, hvor stort det er. Det er stort. Til daglig er Elias Najarro gæsteforelæser på Københavns Universitet, ph.d.-studerende på IT Universitetet og initiativtager til Copenhagen Science SLAM.

»I Berlin er science slam en del af nattelivet, hvor det typisk foregår på en natklub og går over i en technofest bagefter.«

Det er ikke techno-stemning, der dominerer søndag aften på Absalon. Musikken er varm og tilbagelænet, men der er fuldt hus, og snakken går livligt ved bordene.

»I make the mice drink the poop shake«

En af aftenens håbefulde førstegangs-slammere er Penille Jensen, der er ph.d.-studerende på Københavns Universitets ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet. Til daglig forsker hun i tarmbakterier og kostens betydning for sygdomsudvikling og fedme. Hendes videnskabelige forsøg indebærer fæces-transplantationer i mus. Det går, som det lyder, ud på, at tarmbakterier (lort) fra mennesker med forskellige typer kost får lov at udvikle sig i maven på mus, der er opdrættet i et miljø helt uden bakterier.

Mus og afføring fylder meget i hendes præsentation, og det er ikke tilfældigt. Hun går benhårdt efter sejren: »Jeg er et kæmpe konkurrencemenneske. Det vigtigste er at aktivere publikum ved at få dem til at grine. Jeg tænker meget over punch-lines,« fortæller hun, da Uniavisen møder hende ugen inden søndagens slam:

»Folk kan ikke overskue at høre om en eller anden specifik receptor i en mus, som jeg bruger lang tid på at undersøge. Jeg bliver nødt til at tale mere generelt om teorierne i stedet for at nørde data og fagtermer.«

Derudover skal sejren sikres ved hjælp kropssprog og diktion:

»Holdning og gestikulation er vigtigt. Jeg laver hele min præsentation i et power-pose, så jeg fremstår sikker på scenen. Jeg tænker også meget over mit toneleje. Danskere har det med at tale meget monotomt. Det fungerer ikke så godt på en scene.«

Cykler, memes og rock ’n roll

Tilbage i Absalon dæmpes lyset, og fra scenen annonceres det, at slammere, der går over tid, må fortsætte deres præsentation med en nasal og heliumspræget mikrofonlyd, der demonstreres til slammernes skræk og advarsel og salens latter.

Tæppet går op, og første mand cykler slingrende ind på scenen til lyden af Queen’s Bicycle Race. Laurent Cazor er fransk og præsenterer sig som transportentusiast. Han er ved at udvikle en algoritme i forbindelse med sit ph.d.-projekt, der skal forudsige det mest sandsynlige valg af cykelrute mellem to punkter.

Slide-showet er spækket med kendte meme-formater: Tænksom dinosaurus, gnaven kat, expanding brain. Han forsøger at appellere til sit publikum ved at drage paralleller mellem sin forskning og dagligdagssituationer fra unge studerende: Dates, fredagsbarer og rodet hår under cykelhjelmen. Publikum klukker. Noget virker.

Næste slammer er Zoltán Pintér fra Ungarn. Han udfordrer forgængerens afslappede format ved at lægge ud med tre minutters knastør oplæsning med tung centraleuropæisk accent om fortræffelighederne ved rekonfigurérbare batterisystemer, inden han indrømmer, at han keder sig selv. Han tager konsekvensen, finder en akustisk guitar og synger resten af sit oplæg. Hér kommer accenten ham til gode. Publikum er med ham og klapper taktfast med på omkvædet: I love the battery, it pays my salary.

Herefter følger slams om glemt gotisk gyserlitteratur fra 1800-tallets Storbritannien, kunstigt liv, og til sidst, fæces-transplantationer i mus. Publikum tager varmt imod adskillige af de planlagte punch-lines fra Penille Jensen, der blandt andet opsummerer det menneskelige liv med ordene: Eat, sleep, poop.

Folkedomstolen

Scenen indtages nu af alle deltagerne, der står side om side. Det er tid til en afgørelse.

En decibelmåler har registreret lydstyrken på publikums applaus efter hver præsentation. Støjmåleren skal bruges til en grovsortering, inden aftenens endelige vinder kan kåres.

De to slammere, der har modtaget de højeste bifald er Zoltán Pintér og Penille Jensen. De øvrige forskere forlader scenen med dukkede nakker, og Zoltán og Penille står alene tilbage.

Zoltán og Penille bliver bedt om at tage sikkerhedsbriller på og får hver deres velcrobeklædte dartskive. Aftenens to værter, Elias Najarro og Roger Padullés, åbner en flyttekasse og kaster blandet lingeri ud på scenen til lige dele hujen og undrende mumlen blandt publikum. Er vinderen den, der griber flest trusser og BH’er på velcroskiven? Det viser sig dog at være en afledningsmanøvre.

En anden flyttekasse åbnes. Den indeholder papirfly, der deles ud iblandt publikum. Finalisten, der modtager flest papirfly fra salen, er aftenens samlede vinder. Ifølge Elias Najarro, er det et bevidst valg, at afstemningsmetoden rummer et element af tilfældighed: »Det er en konkurrence men en blød konkurrence, kan man sige. Det skal ikke være det vigtigste fokus på aftenen. Konkurrenceelementet er mest til for at engagere publikum til at tage stilling til de enkelte oplæg.«

Flyene hvirvler gennem luften, og spændingen udløses. De når ikke alle scenekanten, men da de gyldige papirfly er talt op, kan Penille Jensen kalde sig vinder med 22 stemmer imod ni til Zoltán Pintér.

Hun rejser armene over hovedet i triumf og får overrakt en plastikkrone i børnestørrelse og en flaske mousserende vin af den regerende mester, Karen Burgaard, der er ph.d-studerende ved DTU og vandt seneste og eneste tidligere udgave af Copenhagen Science SLAM med et oplæg om søstjerner.

Og forskningsemnet spiller en rolle, indrømmer Pernille Jensen:

»Jeg tror, mit forskningsområde egner sig ret godt til science slam. De fleste kan jo forholde sig til kost, fordøjelse og små søde mus.«

Og så tager vindermennesket over.

»Jeg er megaglad. Den her krone får plads på kontoret på mandag, så mine kollegaer kan se, hvor sej jeg er.«