Alger er vejen til NASA

Heldigvis voksede Anders Handlos Grauslund op på landet. Her kunne han uforstyrret afprøve sine hjemmelavede raketter med sprængstof, mens han gik og funderede over universets sammensætning.

»Jeg var nok enhver forælders skræk. I al beskedenhed var alle mine prøvesprængninger nok lidt mere end bare den gennemsnitlige drengestreg,« griner Anders.

Han sidder lige nu på University of California Santa Cruz’ campus på NASA’s research center i Silicon Valley. Her er den 28-årige studerende på besøg som et led i en dansk-californisk sommerskole i vedvarende energi, men fra 1. september 2009 bliver rumstationen og universitetet hans arbejdsplads i et par måneder frem.

Vejen hertil er dog ikke gået gennem astrofysikken, men derimod biovidenskaben, som blev Anders’ uddannelsesvalg, da han startede på Københavns Universitet (KU) og begyndte at arbejde for enzym-fabrikanten Novozymes som studentermedhjælper.

Her kæmpede han sig op til at få ansvaret for at holde øje med forskningen inden for alger. De små grønne planter har et stort olieindhold og dermed et enormt potentiale som brændstof. Men det altoverskyggende problem er at udvinde olien og skalere produktionen. Bedre enzymer til at nedbryde algernes cellevægge er et af de vigtige værktøjer i den proces.

Fik benene slået væk

Novozymes sendte derfor Anders til Washington D.C. til en algekonference arrangeret af det amerikanske energiministerium. Her mødte han professor Jonathan Trent, hvis oplæg i den grad slog benene væk under ham.

»Trent viste fotos af vores blå planet set fra Mars og talte om jorden som et rumskib, hvis kurs vi mennesker alle er kaptajner for. Samtidig stillede han nogle meget skarpe og provokerende spørgsmål til olieselskaberne om, hvorfor de allokerede så latterligt små beløb til forskning i vedvarende energi,« fortæller Anders, som straks besluttede sig for at lære professoren nærmere at kende.

Det viste sig, at den karismatiske professor i molekylærbiologi arbejder både på UC Santa Cruz og på NASA, samt har tætte forbindelser til Lolland, som har underskrevet en klimaaftale med Santa Cruz. På Lolland var Trent en af drivkræfterne i en stor workshop for verdens førende algeforskere.

Anders blev inviteret med til workshoppen i april og præsenterede Trent for sit speciale, der omhandler et enzymatisk katalysatorsystem til at omdanne algeolie til biodiesel og videre til flybrændstof – deraf opstod NASAs interesse.

På rumstationen forskes der i øjeblikket i at skabe et ’schweizerknivs-enzym’, hvor flere enzymer, som alle kan noget forskelligt, kreerer en synergi, der måske kan være nøglen til at åbne algecellevæggen og udvinde olien. Jonathan Trent blev begejstret for Anders’ enzymforskning og har derfor inviteret ham med på NASA-projektet.

»Vi har allerede empirisk researchmateriale, som jeg i samarbejde med Anders skal bygge videre på. Det er hans generation, som kommer til at arve klimaudfordringerne, så det er opløftende at se en ung forsker som ham være så proaktiv,« siger professoren, der også underviser på den dansk-californiske sommerskole LoCal RE, som han betragter som en god introduktion til det californiske clean tech-landskab.

Dansk vanetænkning

Anders fortæller, at LoCal RE på mange måder har været en øjenåbner.

»Vi har besøgt en lang række læreanstalter og virksomheder. Nogle har virkelig været helt ude på overdrevet af, hvad der er muligt,« siger den kommende NASA-medarbejder og beretter om et besøg på det berømte Lawrence Livermore National Laboratory.

»Helt alvorligt, så stod jeg med en tåre i øjet. På laboratoriet arbejder en gruppe på at koble hydrogenisotoper sammen og udvinde energi ved fusion. Hvis det lykkes, kan de få samme mængde energi ud af 35 liter vand, som der er på en hel supertanker med olie. Den type forskning repræsenterer da det bedste, et menneske kan give sig i kast med,« siger han og mener, at den attitude også skinner igennem i de indledende diskussioner, han har haft med sine kommende kolleger på NASA-projektet.

»Her er så mange flere ressourcer til rådighed, at man virkelig tør satse på visionær forskning. Samtidig er der også en langt større åbenhed over for at dele sine forskningsresultater med andre,« siger han og bringer et kontroversielt emne på bane.

»Derhjemme er man så bange for idétyveri og alt for bundet af vanetænkning. Mange studerende fra Biovidenskab stræber kun efter at få en ph.d. og arbejde videre på universitetet. De bliver utrolig provokerede, når jeg for sjov siger, at jeg vil ud og tjene nogle penge og anvende min forskning. Det er en skam, at det at være lønmodtager inden for universitetssystemet stadig anses som det ”fineste”,« mener han.

Er luftskibe løsningen?

På sommerskolen arbejder de 30 studerende sammen i grupper på tværs af fag og grænser. Anders’ gruppe arbejder med luftskibe, som de også fik mulighed for at studere på tæt hold under skolens besøg på NASA’s research center.

»Det er endnu et eksempel på tankegangen herovre. En af amerikanerne i gruppen foreslog at sætte luftskibe ind som en løsning på trafikproblemerne i Los Angeles. Sådan en vanvittig idé tror jeg aldrig en dansk studerende ville turde præsentere andre for. Da vi regnede på det, viste det sig ikke at være økonomisk bæredygtigt, men det åbnede op for andre idéer, som for eksempel at bruge luftskibene til at transportere byggemateriale. Men så langt var vi aldrig nået, hvis ikke vi havde givet os selv lov til at tænke lidt vildt først,« fortæller Anders og vender tilbage til algeforskningens perspektiver.

»Måske ender vi ikke med at redde verdens energiforsyning med et nyt superenzym. Men vi er nødt til at prøve. Måske kan enzymerne i stedet bruges til at forbedre vaskepulver. Man må ikke glemme, at månelandingen også medførte opfindelser som teflonbelægningen på stegepander,« smiler han.

Energifyldt sommerskole

Danmark og Californien har begge været pionerer inden for vedvarende energiløsninger og har nu oprettet sommerskolen LoCal RE for danske og californiske studerende baseret på det tætte samarbejde, der i dag findes mellem Lolland Kommune og Santa Cruz by. Skolen startede sidste sommer i Danmark med ophold på RUC, DTU og Lolland.

I år har skolen base på UC Santa Cruz og tager eleverne rundt på toneangivende virksomheder og læreanstalter, hvor de får indblik i både de politiske og teknologiske udviklinger inden for bæredygtig energi. De 30 deltagere kommer fra vidt forskellige baggrunde og arbejder interdisciplinært med projektarbejde. Årets sommerskole er arrangeret af Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Baltic Sea Solutions, UC Santa Cruz, UC Davis, UC Merced, DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

uni-avis@adm.ku.dk