Alkoholregler truer studiecaféers eksistens

Fakultetsdirektør på Humaniora Kristian Boye Petersen mener, at der tidligere var en lovligt synlig og anmassende alkoholkultur, der afstedkom »uantageligt meget griseri« på fakultetet på Amager.

LÆS: Prop i KUA’s drukkultur

Simon Nirfalk, der bestyrer cafeen på Engerom, kan ikke genkende det billede, men han kender godt til tilfælde af manglende rengøring efter fester og arrangementer. Der har ikke altid set lige kønt ud mandag morgen.

Den engelskstuderende café-formand synes dog ikke, at løsningen bør findes i en restriktiv alkoholpolitik, men derimod i en bedre dialog mellem institut, festudvalg og rengøringsansvarlige, og netop denne kommunikation, mener han at de nye festregler begrænser.

Studiemiljø, studiemiljø, studiemiljø

Det sociale liv på studierne er grundlaget for studiecafeernes eksistens. I caféerne kan man mødes som studiegruppe i et uhøjtideligt miljø, spille brætspil eller tage en snak over en kop kaffe, te, cola eller øl, og Simon Nirfalk påpeger, at unge graviterer til steder med sidstnævnte.

Når studiecafeerne stopper salg af alkohol, bliver de mindre relevante for de studerende, og det truer de lokale samlingssteders eksistens i sidste ende.

Det fremgår af KU’s aktuelle måling af trivsel og tilfredshed blandt studerende, at omtrent hver anden studerende oplever stress, og studiecaféens miljø kan måske virke som en ventil for frustrationer og problemer. Her kan man snakke med medstuderende, der har erfaring fra lignende situationer, og som kender ens fag, undervisere eller eksaminer. Det er her, mange studerende opbygger venskaber.

Plads til minoriteterne

Ledelsen på Humaniora har også begrundet det nye begrænsede salg af alkohol med, at det levner bedre plads til studerende fra minoritetsgrupper, der ikke drikker alkohol, primært muslimer, men også studerende på udveksling, der måske er vant til en anden omgangsform.

Men Simon Nirfalk mener ikke, at kulturen i studiecafeerne er en drukkultur. Hans og de medstuderendes café er primært et sted, hvor de studerende kan socialisere, og hvor der både er plads til tørstige studerende og alle andre.

I caféen på Engelsk, Germansk og Romansk ser man også både etniske minoriteter og internationale studerende, som ikke drikker alkohol, men alligevel hænger ud. Café-formanden ser ingen konflikter dér.

Studerende fravælger campus

Simon Nirfalk har mødt flere studerende, der udtrykker utilfredshed over ikke at kunne få sig en øl efter en lang dags undervisning, og han fortæller, at mange så i stedet tager på bodega eller værtshus.

Restriktionerne resulterer altså ikke i en ændring i de studerendes vaner, de flytter dem bare et andet sted hen.

»Det er ikke universitetets rolle at ændre på unge menneskers sociale kultur, og det er ikke universitetets rolle at opdrage de studerend, som jo er voksne mennesker,« siger Simon Nirfalk.

Vigtig øløkonomi

Simon Nirfalk er ikke begejstret for, at de studerede rykker andre steder hen, og han kritiserer, at en kommercielt drevet café på campus, Mødestedet, gerne må sælge alkohol.

Sådan flyttes pengene altså fra de studerendes egne caféer til en privat virksomhed. Det mindskede alkoholsalg indebærer ifølge Simon Nirfalk et økonomisk tab for studiecaféerne på Humaniora. Tabt indtægt betyder færre penge til arrangementer og indretning, mindre variation i caféernes sortiment og risiko for højere priser.

I sidste ende kan studentercaféer blive presset til at lukke ned, mener han.

uni-avis@adm.ku.dk