Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Stramt — Ifølge forskere på Assyriologi, Nærorientalsk arkæologi og Ægyptologi på Københavns Universitet er der så stor smalhals på småfagene, at småfagsordningen skal gentænkes.
Assyriologi, Nærorientalsk arkæologi og Ægyptologi på Københavns Universitet er de eneste fag, der deler en fællesbevilling på småfagsordningen.
Spørger man forskere på de tre fag, der må dele kagen, ville en selvstændig økonomisk indsprøjtning ellers gøre en verden til forskel.
Kim Ryholt, der er professor i egyptologi på KU, siger, at »det ville fjerne den konstante økonomiske bekymring.«
Lektor i nærorientalsk arkæologi og uddannelsesleder for oldtiden på ToRS-instituttet på KU, Tobias Richter, er helt på linje: »Fællesbevillingen hjælper os, men det ville hjælpe os meget mere, hvis hver fag fik sin egen bevilling.«
I sommer kom Danske Universiteters taskforce for fremtidens humaniora med en harsk kritik af småfagsordningen, fordi den ikke længere er en tilstrækkelig sikring af små humanistiske fag, der har særlig national interesse.
I en rapport skrev taskforcen, at den grundlæggende finansieringsmodel for uddannelser er »blevet undergravet af nedgangen i studerende.«
Det får Danske Universiteter til at efterlyse et andet økonomisk grundlag, der kan sikre levedygtigheden af de mindste fagmiljøer.
Egyptolog Kim Ryholt har snart været ansat på KU i 30 år. Også han gør opmærksom på, at regnestykket ikke længere går op, fordi færre studerende giver færre
»Faldende STÅ-indtægter og en kraftig reduktion af studerende i en årrække blandt andet på grund af dimensioneringen gør, at fagene ikke er økonomisk bæredygtige,« siger han.
Assyriolog Troels Pank Arbøll peger også på dimensioneringen: »Vi har et aktivt studiemiljø og gode undervisningsmiljøer. Derfor gør det også en forskel, om vi har to studerende mere om året på de her tre fag tilsammen.«
Helt konkret anbefaler Danske Universiteters taskforce endnu en nytænkning af småfagsordningen, fordi den grundlæggende finansieringsmodel for uddannelser forudsætter en vis mængde studerende. Og det antal kan nogle af de små humanistiske uddannelser ikke matche, da de simpelthen optager for få.
Antallet af småfag er ved at »nå en udbredelse, hvor småfagsordningen ikke dækker behovet for at beskytte fag af national interesse,« lyder det ildevarslende fra Danske Universiteter.
I den seneste ansøgningsrunde argumenterede Københavns Universitet for, at Assyriologi, Nærorientalsk arkæologi og Ægyptologi var »tre separate småfag med forskellige arbejdsmarkeder, det gælder i særlig grad i forhold til forskningsstillinger« – og at udgifterne til bemanding af de tre fag er langt større, end hvad en enkelt småfagsbevilling rækker til.
Småfagsrådet begrundede deres fællesbevilling med, at »nogle af fagene primært er forskningsmiljøer, og at der ikke er så stor forskel på uddannelserne, at det kan begrunde separate småfagstilskud. Dertil kommer, at det samlede fagområde umiddelbart uddanner til samme arbejdsmarked«.
At der ikke er ret store forskelle mellem uddannelserne, svarer næsten til at sige, »der ikke er så stor forskel mellem Tysk og Fransk,« siger assyriolog Troels Pank Arbøll.
Heller ikke egyptolog Kim Ryholt genkender det påståede overlap mellem uddannelserne:
»Der er et fælles introkursus, og så er stort set alt andet separat, fordi man skal lære nogle helt forskellige sprog. Vi uddanner unge kandidater og underviser det samme antal timer som alle andre ansatte, så der er ikke tale om rene forskningsfag overhovedet,« siger han.
Tobias Richter fra Nærorientalsk arkæologi fortæller, at alle tre fag koncentrerer sig om oldtiden i Mellemøsten, »men der er tale om helt forskellige kulturer, forskellige religioner, forskellige metoder og forskellige sprog.«
Ifølge Kim Ryholt svarer en småfagsbevilling nogenlunde til et
»Man kan ikke ansætte en person, der kan indtage en funktion, som kan gælde for alle fagområder. En person vil altid være specialiseret i et af de tre områder,« siger han.
For at sætte forholdene i perspektiv udgør de ansatte ved småfagene »blot to promille af det videnskabelige personale,« siger han og tilføjer:
»Men vi er heldigvis gode til at hente eksterne midler ind, fordi vi har en høj forskningsproduktion og en masse forskningsprojekter. Men det er jo noget, der går op og ned.«
Uniavisen har forsøgt at indhente en kommentar fra småfagsrådet gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, men det har ikke været muligt.