Alt for få studerende forhandler løn på studiejobbet

Mathies Lyngsø havde været ansat som studentermedhjælper i virksomheden Timma i knapt fem måneder, da han fik mulighed for at skifte ansvarsområde.

De første måneder var han ansat som supportmedarbejder, men nu blev han tilbudt at skifte til afdelingen for produktudvikling.

»Jeg fik større ansvar, og jobbet blev også pludselig meget mere studierelevant,« siger Mathies Lyngsø, der læser Kommunikation og IT på Københavns Universitet.

»Så jeg tænkte, at det ville være naturligt med en lønforhøjelse. Jeg skulle lige tænke over, hvordan jeg ville formulere det, men jeg endte med at skrive en mail til min chef, hvor jeg foreslog det. Det tog han rigtig godt imod. Han skrev med det samme, at han ville tage det med videre.«

Ofte bliver de studerende slet ikke præsenteret for, at lønnen i et studiejob kan være til diskussion

Mette Knudsen, rådgivningschef, Djøf

Efter Mathies Lyngsø på eget initiativ havde bedt om en lønsamtale, lykkedes det ham at få en lønstigning på cirka ti procent.

Trods succesen er Mathies Lyngsø blandt de ganske få, som forsøger at forhandle løn i studiejobs. En ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf viser, at tre ud af fire studerende ikke har forsøgt sig med en lønforhandling. Resultaterne baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 2.709 studerende Djøf-medlemmer, der har studiejob.

»Vi har gjort to vigtige fund. Det ene er, hvor få der forsøger at forhandle løn. Det andet er, hvor meget de få, der forhandler deres løn, faktisk får ud af det,« siger Mette Knudsen, som er rådgivningschef i Djøf.

Lønforhandling kræver øvelse

Undersøgelsen viser også, at fire ud af fem studerende har haft succes med deres lønforhandling. Størstedelen af de adspurgte svarer, at de ikke har forsøgt at forhandle løn, fordi de ikke var klar over, at det var en mulighed.

»Ofte bliver de studerende slet ikke præsenteret for, at lønnen i et studiejob kan være til diskussion. Når man bare får stukket en kontrakt i hånden, og man er ny på arbejdsmarkedet, tænker man ikke over, at man kan forhandle sin løn,« siger Mette Knudsen.

Lønforhandlinger er noget, man bør øve sig på, siger rådgivningschefen, der opfordrer studerende til at prøve kræfter med det så tidligt så muligt i deres arbejdsliv.

»Rigtig mange får noget ud af at forhandle. Studentermedhjælpere er jo en relativ billig arbejdskraft, så det betyder måske ikke så meget for en virksomhed, om de skal betale ti eller 20 kroner mere i timen. Måske får man et nej, men man kan stadig klappe sig selv på skulderen over, at man gav det et forsøg,« siger Mette Knudsen. Hun fortsætter:

»Lønforhandling er en del af arbejdslivet. Jo mere, man forhandler sin løn, jo højere bliver den i sidste ende. Så man kan lige så godt komme i gang med at øve sig.«

Man kan forhandle sin løn uanset, om der er tale om private virksomheder eller et job i det offentlige, siger rådgivningschefen. Alligevel viser undersøgelsen, at mens en ud af tre studerende har forsøgt at lønforhandle på private arbejdspladser, har kun en ud af 20 givet det et skud på offentlige arbejdspladser.

»På offentlige arbejdspladser vil lønniveauerne ofte være reguleret af overenskomster, men der kan sagtens være rum til forhandling alligevel,« siger Mette Knudsen.

»Bare gør det«

Er man blandt dem, der ikke forsøgte at forhandle løn i forbindelse med ansættelsen, skal man ikke fortvivle, siger Mette Knudsen. Der kan sagtens dukke forhandlingsmuligheder op løbende.

»Det er oplagt, at man hiver fat i sin chef, når man har været på sin arbejdsplads i seks eller 12 måneder. Måske har man fået andre arbejdsopgaver, måske er man blevet mere driftssikker. Og så er det helt i orden at forsøge at forhandle sin løn op,« siger Mette Knudsen og tilføjer:

»Måske får man nej. Og det kan man jo også bruge til at overveje, om man hellere vil søge et andet job, hvor man får en højere startløn.«

Mange lader sig begrænse af en forestilling om, at man skal bevise sit værd, før man tænker i lønforhandling, siger Mette Knudsen.

Du har ikke noget at tabe

Mathies Lyngsø, studerende

»Men her er det værd at huske, at du typisk har fået jobbet i konkurrence med en række andre kandidater. Så firmaet har allerede vurderet, at de tror, du er kvalificeret til at udføre det.«

Der er flere ting, man bør være opmærksom på, når man underskriver en kontrakt til et studiejob. For eksempel bør man tjekke, hvilke vilkår jobbet tilbyder for barsel, eksamensperioder og arbejdstimer, siger chefrådgiveren.

»Det er en god ide at sikre sig, at der en fleksibilitet i jobbet under eksamensperioder, og at der er angivet en arbejdstid, så det er tydeligt, hvor meget det forventes, man arbejder,« siger Mette Knudsen, som anbefaler, at man altid sender sin kontrakt forbi sin fagforening, inden man underskriver.

Mathies Lyngsø er glad for, at han selv tog initiativ til en lønsamtale, og han opfordrer andre til at gøre det samme.

»Mit bedste råd er nok: Bare gør det. Spørg din leder, om det er muligt at forhandle din løn, det behøver ikke være stort eller formelt. Jeg tror virkelig ikke, at der er nogen, der bliver stødt over det, så du har ikke noget at tabe.«