»Amatøragtigt« forløb kostede KU international topforsker til lederstilling

»Dette forløb har uden tvivl været det mest amatøragtige, jeg nogensinde har oplevet eller hørt om for en stilling på dette niveau. Jeg ønsker jer selvfølgelig held og lykke med at finde en velkvalificeret leder med internationalt format, der har en tom kalender i sit nuværende job, og som har lyst til at komme springende med kort varsel, når det passer jer.«

Sådan skriver en internationalt anerkendt forsker og forskningsgruppeleder fra en udenlandsk forskningsinstitution i en e-mail til direktionen på SCIENCE, KU’s Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i november 2014.

Forskeren har søgt stillingen som leder for Biologisk Institut, men ikke haft mulighed for at mødes med indstillingsudvalget over Skype på en af to dage, som udvalget – cirka en uge efter ansøgningsfristen – har sat af til samtaler. Det koster ansøgeren en plads i ansøgerfeltet:

»Vi takker dig rigtig meget for din ansøgning og din interesse for SCIENCE.«

Det får ansøgeren til at svare forundret:

»Jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår dette korrekt: Er I ikke længere interesserede i min ansøgning?«

En international kapacitet

Ansøgeren er ellers topforsker, en international kapacitet, vurderer John Mundy, som er professor i biologi og tidligere SCIENCE-prodekan for forskning.

Vedkommende har fået publikationer i sit fags førende tidsskrifter og har et tårnhøjt H-indeks, men jobbet som institutleder kræver også en del. Biologisk Institut er med over 500 ansatte og en årlig omsætning på 350 millioner kroner et af KU’s største institutter.

I opslaget til institutlederstillingen har KU opregnet de kvalifikationer, den nye institutleder skal have. Første krav på listen er: en anerkendt og aktiv forsker med international erfaring, et stærkt CV, solid erfaring med grundforskning og international erfaring inden for instituttets fagområder.

Ihærdig ansøger

Topforskerens CV passer umiddelbart perfekt til stillingen, men alligevel diskvalificerer indstillingsudvalget vedkommendes ansøgning på grund af problemerne med at arrangere et Skype-møde.

Ansøgeren har ellers forslået en lang række andre mødedatoer i november måned, men SCIENCE har beklaget, at det trods ihærdige forsøg på at finde en løsning, kun er muligt for indstillingsudvalget at være til rådighed på netop de to dage.

Ansøger skriver:

»Som jeg forklarede i telefonen, er min kalender fyldt op allerede måneder i forvejen, og jeg kan desværre ikke bare aflyse de aftaler, jeg allerede har forpligtet mig til. Andre institutioner er jo afhængige af at kunne stole på mit ord, når jeg siger, jeg kommer. Så vidt jeg ved, blev stillingen på KU slået op omkring 1. oktober; for kun én måned siden. Jeg håber selvfølgelig, det er en misforståelse, og jeg vil under alle omstændigheder være meget taknemmelig, hvis du lige vil tjekke en ekstra gang med dekanen og udvalget, at de faktisk ikke finder det nødvendigt at forfølge min interesse yderligere.«

Dekanen skiftede mening

Ledelsen på SCIENCE svarer dagen efter: »Dekanen har genovervejet sin beslutning og vil gerne se dig til en samtale [syv dage senere] kl. 9.00. Adressen er Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg C. Gå ind ad porten, igennem svingdørene til venstre og op ad trappen til 1. sal til lokale A122, hvor du vil blive hentet …«

Som det fremgår, er det nu tilsyneladende dekanen, ikke indstillingsudvalget, der bestemmer, hvornår det kan lade sig gøre at holde samtaler om institutlederstillingen. Og det bemærker ansøgeren, som sender følgende svar i en ny e-mail:

»Jeg var helt overbevist om, at manglen på villighed til at gøre den ekstra indsats for at interviewe mig måtte være en misforståelse. Nu da jeg ved, at det var en overvejet beslutning i første omgang, må jeg bede dig om at meddele dekanen, at jeg ikke længere er interesseret i at arbejde med ham og derfor selvfølgelig ikke kommer næste [ugedag udeladt].«

Mailen slutter med karakteristikken af ansættelsesforløbet som ’amatøragtigt’ Ansøgeren har over for Uniavisen bekræftet mailudvekslingen, men har derudover ikke ønsket at kommentere sagen.

Forhastet ansættelsesforløb

Ifølge Søren Eilers, der er professor i matematik og medlem af Akademisk Råd på SCIENCE, illustrerer forløbet, at Københavns Universitets ansættelsesforløb ikke er gearet til at rekruttere internationalt i et forsøg på at tiltrække de forskere og ledere, der ellers er mest rift om.

»Jeg kender ikke til den konkrete sag, men det lyder helt urimeligt at forvente, at en topkvalificeret kandidat kan tilpasse sin kalender med så kort varsel,« siger Søren Eilers og tilføjer:

»Jeg har i Akademisk Råd udtrykt min bekymring for, at ansættelsesprocedurerne til institutlederposter er alt for tidsmæssigt komprimerede.«

Ifølge SCIENCEs tidligere prodekan for forskning John Mundy tager rekrutteringsprocessen til ledelsesposter på de toneangivende amerikanske universiteter ofte adskillige måneder, simpelthen fordi man holder stillinger åbne, indtil de rette kandidater er ledige.

Undervejs i processen bliver potentielle kandidater til en større stilling typisk inviteret til at give en gæsteforelæsning på campus, så fakultetsledelsen og den mulige kandidat kan tage hinanden i øjesyn.

Til sammenligning gik der på KU kun godt en måned fra stillingen som institutleder blev slået op i oktober, til der blev afholdt jobsamtaler.

Ifølge Jacobus Boomsma, som er professor ved Biologisk Institut og leder for Grundforskningsfondens Center for Social Evolution, undrede flere medarbejdere på Biologisk Institut sig over, at forløbet var så komprimeret til slut

»Det har været kendt siden februar 2014, at der skulle findes en ny institutleder for Biologi,« siger han.

KU satser internationalt

KU satser i disse år ellers netop på at blive arbejdsplads for internationale topfolk.

Universitetet skal ’tiltrække de bedste forskere og undervisere nationalt og internationalt’, fremgår det af KU’s strategi frem mod 2016.

Og i den udviklingskontrakt, som KU har indgået med regeringen for 2015-17, hedder det, at de fastansatte forskere er ’fundamentet for det høje ambitionsniveau, som KU har i forhold til den fortsatte udvikling af universitetet. ’Kontrakten siger også, at KU skal ansætte og ’fastholde’ ’forskere med talent af højeste internationale kvalitet.’

Ambitionerne bliver bakket op af godt 200 millioner kroner, som universitetet har sat af i budgetterne for 2013–2015 til at hyre i alt 300 forskere i den absolutte topklasse.

Universitetsdirektør Jørgen Honoré har understreget, at KU går efter kandidater på det internationale jobmarked.

Dekanen ønsker administratorer

Problemet er måske i virkeligheden, at dekanen på SCIENCE slet ikke ønsker aktive forskere som institutledere.

»Jeg er bekymret over at erfare, at højt kvalificerede kandidater bliver afvist med begrundelsen, at de ikke er villige til at administrere i 100 procent af deres tid, for jeg synes, det er oplagt, at man får de bedste institutledere ved at tilbyde dem en vis forskningstid, så de kan påtage sig ledelsesopgaver i en årrække uden at afskrive sig muligheden for at gå tilbage til forskning og undervisning på fuld tid senere,« siger Søren Eilers.

Søren Eilers vil nu tage initiativ til, at Akademisk Råd drøfter, hvilken form for ledere, man egentlig ønsker på fakultetet.

Andre topforskere fravalgt fordi de ville forske

Ansøgeren fra artiklens indledning, som ikke kunne efterkomme SCIENCEs krav til et komprimeret ansættelsesforløb, er ikke den eneste topforsker, som var interesseret i institutlederstillingen.

Uniavisen har talt med to andre ansøgere med meget stærke forsker-cv’er, der begge deler synspunktet om, at SCIENCE trods stillingsopslagets betoning af forskerfaglighed har fravalgt at ansætte forskere i institutlederstillingen.

De fortæller begge, at dekan John Renner begrundede sit afslag på at ansætte dem med, at de havde sagt, at de ville fortsætte deres forskning på deltid ved siden af det administrative arbejde med at lede instituttet.

»John [Renner] fortalte, at udvalget havde været glad for samtalerne med mig og imponeret over mig som mulig kandidat,« siger den ene, som er professor og afdelingsleder ved en anset udenlandsk forskningsinstitution.

»De havde dog kraftige forbehold over for min insisteren på at køre min forskning videre, mens jeg besad stillingen som institutleder for Biologi. Eftersom ‘vi har brug for en, som kan være 100 procent institutleder’ (Johns ord), havde udvalget derfor besluttet at tilbyde stillingen til en anden kandidat.«

Ansøgeren siger, at det er principielt betænkeligt, at SCIENCE ikke har ønsket at vægte forskning højere i besættelsen af institutlederstillingen:

»Det kunne være den vigtigste stilling inden for biologien i Danmark. Men ikke med en administrator.«

Det fremgår ellers af de vejledninger til ansættelse af institutledere, som KU benytter, at KU har mulighed for at tilbyde, at 20-30 procent af arbejdstiden bliver reserveret forskning, ligesom KU kan vælge at tilbyde et mindre beløb oven i lønnen til at holde gang i institutlederens forskningsaktiviteter.

Formålet med tid til forskning eller penge dertil er, at bevare institutledernes videnskabelige kompetencer, så den type stillinger også er relevante for folk, der gerne vil vende tilbage til en karriere som forskere på fuld tid, når deres lederkontrakt udløber.

Gode forskere er de bedste ledere

Universitetet kan dog også vælge at ansætte en institutleder, der ikke har ret til at bruge en del af arbejdstiden på forskning, men de bedste universitetsledere er forskere.

Det konkluderer i hvert fald den britiske økonom og lektor ved Cass Business School i London Amanda Goodall.

Hun har i undersøgelser påvist, at universitetsledere, hvis forskning bliver citeret ofte, får de forskningsmiljøer, de er ansvarlige for, til at opnå bedre resultater.

Det er altså ikke blot gode administratorer, der er behov for. Det afgørende for, om et universitet eller et institut klarer sig godt, er ifølge Goodall, at chefen selv er en succesfuld forsker. Det samme gælder i øvrigt for vidensbaserede virksomheder, siger hun, og nævner Google, hvis bestyrelse er domineret af topforskere, som eksempel.

»Ledere, der opgav deres egen forskningskarriere på et tidligt tidspunkt, er associeret med den ringeste performance,« siger hun. Hendes eget skøn lyder, at institutledere (eller andre ledere af større forskningsenheder) bør være lige så dygtige som de 10-20 procent dygtigste forskere, de leder.

Ifølge Goodall er der flere mulige forklaringer på behovet for forskere i chefstolene: En leder, der har et godt navn i forskningsverdenen, vil også kunne tiltrække andre forskere, der respekterer og kender vedkommende. Det er også muligt, at en dygtig forsker ved mere end den gennemsnitlige leder om, hvad der skal til for at fremme et godt forskningsmiljø.

Amanda Goodall undrer sig over det korte ansættelsesforløb på Biologisk Institut.

»I dag ville man typisk, når det drejede sig om et institut af den størrelse og med et budget i den størrelsesorden, benytte professionelle headhuntere,« siger hun.

»Desuden ville universitetets centrale ledelse normalt være dybt involveret i ansættelsesprocessen.«

Et normalt ansættelsesforløb

SCIENCE-dekan John Renner afviser dog, at der er et problem med fakultetets ansættelsesprocedurer.

Han forklarer, at jobopslaget indeholder det de datoer, som første og anden samtalerunde finder sted på, allerede når det offentliggøres.

Det er cirka to måneder efter opslaget og to uger efter udløb.

»Det har vi gjort for at smidiggøre behandlingen og nedsætte sagsbehandlingstiden. Indstillingsudvalgene består af 6-8 personer, som ofte er meget travle personer både fra KU og eksternt. Erfaringen fra tidligere viser, at der kan gå meget lang tid med at finde tidspunkter hvor alle, udvalgets medlemmer og ansøgere, kan deltage. Kvaliteten af udvalgets arbejde bliver ikke bedre af at sprede samtalerne ud over en længere periode, snarere tværtimod,« skriver John Renner i sit svar per e-mail.

Han tilføjer, at der kun i et tilfælde har været problemer med denne model.

»Vi prøvede først med at få sat en videokonference op, men det var ikke muligt. Der blev også ude held forsøgt med andre datoer, selv om et af de af Akademisk Råd udpegede medlemmer ikke kunne være til stede. Dette blev accepteret af medlemmet, da der var tale om første runde. Det er ikke noget, jeg som dekan kan eller vil gennemtrumfe, idet det vil undergrave det samspil der er mellem Akademisk Råd, det lokale samarbejdsudvalg og dekanen, hvis jeg afskærer de medarbejder- og studenterudpegede medlemmer fra samtalerne. Jeg mener derudover ikke, at vi afviger fra de ansættelsesprocedurer, som generelt gælder på KU,« skriver SCIENCE-dekanen.

To af ansøgerne til stillingen som institutleder blev dog valgt fra blandt andet på grund af deres ønske om at forske.

»Det var indstillingsudvalgets generelle vurdering, at ansøgerne, som ønskede at bruge mere tid til forskning end det på et institut som Biologi kan anses forsvarligt, kunne få en udfordring med den ledelsesmæssige helhed. Som ansvarlig for 500 medarbejdere er der tale om en meget omfattende opgaveportefølje, som er tidsmæssig krævende og hvor ledelsesmæssig tilstedeværelse er meget vigtig. Indstillingsudvalget vurderede ansøgerne ud fra en samlet afvejning af kriterierne i stillingsopslaget, herunder balancen mellem den forskningsfaglige og ledelsesmæssige kompetence,« skriver John Renner.

Jakob R. Winther, professor på Biologisk Institut og forskerrepræsentant i indstillingsudvalget, der enstemmigt pegede på den institutleder, der endte med at blive ansat, er sikker på, at man har gjort et godt valg:

»Jeg har 100 procent tillid til, at Biologisk Institut får en højt kvalificeret ny institutleder,« siger han.

chz@adm.ku.dk
clba@adm.ku.dk