Amerikanske mareridt

Vi kender alle idéen om den amerikanske drøm. Om at være sin egen lykkes smed, skabe sit eget held og i bund og grund tjene sine egne millioner.

Men drømme kan tage ubehagelige afveje, og det er præcis hvad den nyslåede litteraturforsker Karsten Wind Meyhoff har beskæftiget sig med i sin afhandling om skyggesiden af den ellers så rosenrøde idé om den amerikanske drøm.

‘Amerikanske mareridt – et kulturhistorisk portræt af Los Angeles og den hårdkogte litteratur’ er den mundrette titel på Meyhoffs ph.d.-afhandling, som er blevet til under Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Mandag eftermiddag skulle opgaven forsvares.

Skildringer af L.A.

Meyhoff var i 2009 forfatter til bogen ‘Forbrydelsens elementer – kriminallitteraturen fra Poe til Ellroy’, og det er da tydeligvis også for litteraturens hårde hunde, at hans hjerte banker.

Forsvaret åbnede med en 30 minutter lang præsentation ved Meyhoff selv, hvor han gennemgik de vigtigste pointer og forklarede om hans undersøgelser af, hvordan Los Angeles er blevet skildret i hårdkogte krimier i tidens løb fra 1920erne og frem til i dag.

Meyhoff lagde i sin egen præsentation stor vægt på populærkulturens rolle, som ifølge ham spiller en langt vigtigere rolle for amerikanernes selvopfattelse, end den gør for os europæere.

Krimi som samfundskritik

I USA er populærkulturen en integreret del af den amerikanske identitet – fra de store fortællinger i tv-serier som ‘Mad Men’ og ‘Sopranos’, men også i countrymusik, filmkultur og litterære bestsellere.

Meyhoff forklarede litterære genrer som et spejl på den verden, de reflekterer, og brugte her den hårdkogte krimi som et eksempel på en form for samfundskritik, hvor den grundlæggende bagtanke var en kritik af det amerikanske samfund, som man mente blev repræsenteret alt for pænt.

Han sammenholdt sin anskuelse med nutidens skandinaviske bølge af såkaldte femi-krimier, der med den overtatoverede Lisbeth Salander i spidsen er opbygget til at diskutere aktuelle problematikker som kønsroller og velfærdssamfund.

L.A.’s spindoktorer

På samme måde ser Meyhoff den hårdkogte krimi som et spejl på det samfund, de er blevet til i.
Med udgangspunkt i krimiforfattere som Dashiell Hammett, Raymond Chandler og den noget yngre nulevende James Ellroy forklarede Meyhoff, at han betragtede den hårdkogte litteratur som regional.

Som han ser den, er den forankret i Los Angeles, og den behandler og kritiserer den korruption, kriminalitet og pessimisme, der fulgte i kølvandet på den massive tilstrømning af indbyggere, som hele Californien oplevede efter Guldfeberen hærgede i San Francisco i 1840erne – også selv om de såkaldte ‘Boostere’ meget gerne ville det anderledes.

Meyhoff portrætterede disse ‘Boostere’ som en slags spindoktorer for Los Angeles i 1920’erne. De markedsførte Los Angeles som et moderne paradis, og tiltrak masserne på en myte omkring byen som dér, hvor man udlevede den amerikanske drøm.

Forfattere vs. Boostere

Han illustrerede dette ved hjælp af eksempler på Boosternes reklameplakater fra 1920’erne, hvor varme, gyldne farver var med til at skabe et romantiseret og simplificeret verdensbillede med en underliggende besked på, at du ganske enkelt er for dum, hvis du ikke tager af sted.

Kampagnen var en kæmpesucces, og Meyhoff brugte Boosternes kampagne til at belyse hvordan både de og de hårdkogte kriminalforfattere modarbejder hinanden ved hver især at ville afmontere den andens myte om Californien.

Opponenterne

Efter Meyhoffs egen præsentation var det tid til to opponenter fra henholdsvis Norge og Sverige. Her fik den unge aspirant kam til sit hår, men begge endte med at rose ham for at tage et emne op, der ikke har fået megen akademisk opmærksomhed.

Herefter var det af Bedømmelsesudvalget ved lektor Anne Fastrups tur til at lade Meyhoff svare for sig.
Mange problemstillinger var oppe at vende, og det var hånden på hjertet ikke det hele, Meyhoff kunne besvare.

Flere nævnte den hårdkogte litteratur fra andre storbyer som New York og Chicago, mens der også blev sat spørgsmålstegn ved om man, som Meyhoff, reelt set kunne tale om en tofrontskrig mellem Boosterne og forfatterne uden for eksempel også at inddrage pressen?

Så der var både pisk og gulerod til den unge forsker, som dog til slut fik ros over hele linjen, og fik godkendt sin ph.d.

Vi ønsker tillykke!

uni-avis@adm.ku.dk