Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 35 32 28 98 (man-fre)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
UOPHIDSENDE - Det ligger på Amager. Og endda lige ud til en byggeplads. Det eneste man kan få at spise og drikke er chips, slik og tynd automatkaffe. Det bliver en lang vinter for de studerende på KUA.
Det regner. Og i regnen ligner Det Humanistiske Fakultetsbibliotek, der blev indviet i 2008, verdens tristeste sted. Hvem i alverden gider sidde og læse her?
Det eneste man som studerende har udsigt til, når man knokler på læsesalen, er nedrivningen af gamle KUA. Her er dødt, kedeligt og uinspirerende, og jeg drømmer mig tilbage til sommermånederne, da solen skinnede og stedet boblede af liv.
Denne sommer var pladsen foran biblioteket med en række farvestrålende containerbutikker blevet omdannet til et tilbagelænet tilholdssted for flittige studerende, der tog sig en velfortjent slapper, og flippede kunstnertyper, der gik og malede og savede i træ.
De havde blandt andet bygget en slags udkigspost af drivtømmer, hvor man kunne sætte sig op med en kop kaffe og en lakridspibe. Pludselig var det overraskende cool at hænge ud på KUA. Det var ligesom at være på Christiania. Bare uden fri hash og løsgående hunde.
Men det var dengang. Nu er her pissekoldt. Containerne står der stadig, men de fleste af kunstnertyperne er væk, og de studerende er trukket indenfor i varmen. Så det gør Universitetsavisen også.
Indenfor ligner biblioteket alle mulige andre biblioteker. Det vil sige, her er ikke vildt ophidsende, men her er det, der skal være, når man skal læse en hel dag: En automat med en ganske vist virkelig slatten kaffe, der smager af vand med lidt varm mælk og sødetabletter i. En automat med sodavand. Og en automat med slik og chips.
Har man brug for noget lidt sundere og mere normal mad, kan man selvfølgelig gå over i kantinen på Nye KUA.
Men buffeten er kun interessant mellem 11.00 og 13.00. Herefter er der for det meste kun smattet torskerogn tilbage. Så tag madpakke med, hvis du planlægger at sidde på læsesalen indtil lukketid klokken 22.
De knap 500 siddepladser på biblioteket er fordelt på to etager. På første etage er det tilladt at tale fagligt sammen, som der står på et skilt.
Derfor er denne etage velegnet til gruppearbejde. Vil man sidde lidt mere uforstyrret, kan man gå op på anden sal, hvor alt slags snak er forbudt. Er man på udkig efter endnu mere stilhed, kan man fortrække til et særligt læserum, hvor man kan sidde helt i fred for larmende tastaturer.
Et andet godt tiltag på anden sal er de små plastikvægge, der adskiller nogle af læsepladserne. Her kan man sidde i sin egen verden uden at blive distraheret af sidemanden.
Alligevel er det førstesalen, der løber med titlen som den sejeste etage. Og det er på grund af et enkelt møbel: En massagestol i sort læder. Desværre er der kun én. Og når først man har sat sig, har man aldrig lyst til at rejse sig igen. Så kan det speciale skrive sig selv.
På trods af massagestolen hæver den generelle læsesalsstandard på Det Humanistiske Fakultetsbibliotek sig kun lige akkurat over middel.
Jeg er sikker på, at solen igen begynder at skinne på biblioteket engang i fremtiden, men lige nu har gråvejret, byggepladsen og den medfølgende trøstesløshed bidt sig fast som en kamphund, der ikke vil give slip.
Det bliver nogle lange vintermåneder på læsesalen for de studerende. Måske de skulle snuppe sig en tur i massagestolen, bare indtil vejret og omgivelserne bliver lidt mere inspirerende.
Karakter: 4
Jonas Kleinschmidt anmelder over de kommende uger hovedstadens læsesale. Karaktererne gives efter 12-skalaen. Læs og bedøm bedømmelserne her på uniavisen.dk