Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ansættelsesstop på KU

FINANSLOV - Regeringens spareplaner får KU til at droppe alle nyansættelser, og rektor udelukker ikke afskedigelser i 2016.

»Lidt af en mavepuster,« kalder rektor på KU Ralf Hemmingsen det forslag til finanslov, som regeringen præsenterede 29. september. Ud over besparelser på to procent årligt på alle uddannelsesinstitutioner, vil regeringen skære 1,4 milliarder kroner af forskningsbudgetterne i de kommende år.

På KU forventer ledelsen, at regeringens spareplan vil koste universitetet i omegnen af 300 millioner kroner i 2016, og det får allerede nu jobmæssige konsekvenser.

Fyringer en mulighed

Fra mandag den 5. oktober er der såkaldt kvalificeret ansættelsesstop på KU, hvilket betyder, at der ikke skal slås nye stillinger op, og at kun rektor eller dekanerne, hvis der er særlig grund til det, må ansætte nye medarbejdere. Stillingsopslag, der er under udarbejdelse, bliver sat i bero.

27. oktober skal KU’s bestyrelse drøfte, hvordan KU skal spare for at leve op til politikernes krav.

Rektor freder ingen på forhånd. Ifølge KUnet.dk vil spareplanen »med stor sandsynlighed betyde, at der bliver skåret i service og opgaver. Der kan også blive tale om afskedigelser og mulighed for frivillige fratrædelsesordninger.«

KU må skrue ned for aktivitetsniveauet

HK-tillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand, der er næstformand i KU’s hovedsamarbejdsudvalg, hvor ledelse og ansatte drøfter væsentlige sager på universitetet, siger til KUnet.dk, at KU står over for at skulle droppe planlagte aktiviteter på grund af besparelserne.

»Det er ikke meningen, at medarbejderne nu blot skal løbe hurtigere, og alt undervisning, forskning og administration blot fortsætter, som om intet er hændt. Der er aktiviteter, vi må stoppe, og vi kommer ikke uden om, at universitetet ikke kan levere den samme service som hidtil,« siger Ingrid Kryhlmand ifølge KUnet.dk.

Hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget, opfylder Danmark kun akkurat barcelona-målsætningen om at bruge mindst en procent af BNP på offentlig forskning og udvikling.

I praksis vil Danmark endda ikke engang leve op til Barcelona-målet, når man tager i betragtning, at staten allerede kanaliserer en del af sin forskningsinvestering retur til statskassen ved at opkræve mere i husleje fra universiteterne, end det reelt koster at huse dem.

chz@adm.ku.dk

Seneste