Ansatte advarer: Dekanen smadrer vores arbejdsplads

Fristen for at søge stillingen som dekan på Det Humanistiske Fakultet er netop udløbet, og i bunken med ansøgninger ligger der med stor sandsynlighed en, der er underskrevet af professor Ulf Hedetoft.

Han har været konstitueret dekan det sidste halve år, efter forgængeren Kirsten Refsing efter længere tids kritik pludselig smed tøjlerne.

Noget tyder dog på, at hvedebrødsdagene er slut, og at afløseren allerede har formået at gøre sig godt og grundigt upopulær blandt de medarbejdere i fakultetets fællesadministration, der på deres egen krop har oplevet hans ledelsesstil.

»Under Kirsten Refsing siksakkede vi af sted uden mål, men med Ulf Hedetoft er speederen trykket helt i bund, og mange frygter at kursen er sat direkte mod afgrunden,« siger Søren Balsløv Fransén, fuldmægtig i Uddannelse & Studerende og AC-TAP-tillidsrepræsentant på Humaniora.

Modtaget med åbne arme

Søren Balsløv Fransén understreger, at han på linje med de fleste af sine kolleger var positivt indstillet over for Ulf Hedetoft, da denne tog over.

Den udbredte forventning var, at det kun kunne blive bedre, og indstillingen var, at han skulle have tid til at finde sine ben, og at der skulle være plads til, at han måske ville begå nogle fodfejl i starten. Blandt de administrative akademiske medarbejdere var der også principiel opbakning til at decentralisere og omrokere.

»Vores holdning er, at det ikke er afgørende, hvor vi sidder rent fysisk. Hvis det giver mening fagligt, er det underordnet om man sidder på et institut eller i fakultets fælles administration, men vi har bare ikke hørt de gode argumenter fra dekanen,« siger Fransén.

Han beskriver Ulf Hedetoft som en på mange områder dygtig og kompetent person, men også som en meget enerådig leder, der giver indtryk af, at han ved bedre end alle andre og ikke behøver at rådføre sig med sin administration. Han ender derfor med at træffe beslutningerne i hast uden at have overblik over konsekvenserne.

»Mange er bange for ham, og de tør ikke fremkomme med faglige indvendinger mod hans planer, som derved ikke længere kvalitetstestes af de fagkyndige medarbejdere og ledere. siger Søren Balsløv Fransén.

Indledte revolution

Selv om Ulf Hedetoft kun har titel som konstitueret dekan, gik han med grønt lys fra rektor straks i gang med gennemgribende omorganiseringer og decentralisering af fakultetsadministrationen og studievejledningen.

Forandringerne på Humaniora i de seneste måneder omfatter desuden nedlæggelsen af kommunikationsafdelingen og afdelingen for Forskning, Læring og Innovation, der husede et antal underafdelinger. Samtidig er der oprettet en ny strategienhed under dekanen; fakultetet har fået et fælles økonomicenter, og der er indført et nyt ledelsesteam domineret af institutledere.

Stillingen som prodekan for forskning, der blev nedlagt af forgængeren Kirsten Refsing, er heller ikke blevet genbesat under Ulf Hedetoft.

Arbejdsmiljøet er skadeligt

At Fransén ikke står alene med sin kritik bekræftes i en aktuel afgørelse fra Arbejdstilsynet, der har aflagt uanmeldt kontrolbesøg i en af Humanioras store administrative enheder, Uddannelse og Studerende med cirka 60 ansatte.

Arbejdstilsynet konkluderer således, »at arbejdet med studieadministration ikke bliver planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.«

»Der er medarbejdere, der går grædende hjem fra arbejde, og der er medarbejdere, der har stresssymptomer i form af bankende hjerte, som ikke kan finde ro, når de er kommet hjem, og flere har svært ved at sove,« står der i tilsynsrapporten.

De seneste års organisationsændringer og indførelsen af det studieadministrative it-system STADS nævnes som væsentlige grunde til, at arbejdspresset er blevet for stort. Men STADS er langt fra hele forklaringen. Også andre ansatte, der ikke benytter det nye edb-system, er presset helt i bund, fortæller medarbejderne.
Ledelsen på Hum havde frist indtil den 3. april til at indsende en tids- og handlingsplan, hvor der skal redegøres for, hvordan den vil forebygge og håndtere problemerne.

Søren Balsløv Fransén mener, at Ulf Hedetoft må påtage sig en stor del af ansvaret for, at situationen er løbet løbsk.

»Det sidste halve års organisationsændringer er hans ansvar, og arbejdsmiljøet har været forfærdeligt specielt for de involverede medarbejdere i fakultetets fælles administration, efter han tog over,« siger tillidsrepræsentanten.

Arbejdstilsynets rapport siger noget tilsvarende: Situationen bunder i høj grad i ledelsesproblemer. Medarbejderne føler, at ledelsen ikke altid kan overskue konsekvenserne af beslutningerne, der gribes først ind, når det hele er brændt sammen, og folk er blevet sygemeldt med stress, og ledelsen går ikke videre med problemerne, som medarbejderne melder ind, skriver Arbejdstilsynet. De ansatte savner også fælles mål for afdelingen, klare retningslinjer for hvordan opgaverne skal løses, og de er usikre på, hvilke opgaver der har den højeste prioritet.

Uheldig udtalelse

Den udlægning var Ulf Hedetoft ikke ubetinget enig i, da Universitetsavisen bad ham forholde sig til Arbejdstilsynets kritik af forholdene.

Dekanen sagde blandt andet, at han havde hørt fra nogle medarbejdere, at de ikke helt kan genkende den måde at fremstille det på, og at utilfredsheden med arbejdsvilkårene er begrænset til en gruppe på mellem fem og otte medarbejdere, som der vil blive taget hånd om. Han understregede dog efterfølgende, at han »ser med meget stor alvor på problemerne. Det er klart at ingen må blive syge af at gå på arbejde.«

Den første udmelding havde dog allerede pustet yderligere til utilfredsheden blandt de administrative ansatte.
Ifølge karrierevejleder Mike Wenøe, der er medlem af Fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU), faldt det mange for brystet, at dekanen ikke ville anerkende, at der er problemer med arbejdsmiljøet, og at han udtalte, at problemerne vedrører få medarbejdere, som har følt sig under pres og har talt højt om det.

Han efterspørger, at ledelsen nu får undersøgt, hvor mange, der har det dårligt på deres arbejdsplads, for at undgå mytedannelser, og han fortæller, at medarbejderne spøger med i protest at få trykt en t-shirt med teksten: »Jeg er en af de fem-otte,« som de vil gå med, indtil dekanen tager situationen alvorligt. Men de tør ikke.

Hovsaløsninger fortsætter

Mike Wenøe forklarer, at problemerne allerede viste sig i starten af oktober sidste år, da medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalget første gang efterspurgte en procesplan for, hvordan omorganiseringen af fakultetets fællesadministration skulle ske.

Trods adskillige rykkere hørte de ansatte ikke noget før den 12. januar i år, og senere samme dag fik de berørte medarbejdere besked om, hvor de skulle flyttes hen.

»Det gav ingen mening, så det kom som et chok i organisationen. Vi vil gerne være en seriøs og konstruktiv medspiller i omorganiseringen, men vi oplever det ene benspænd efter det andet fra dekanens side,« siger Mike Wenøe.

Han glæder sig dog over, at der den 23. marts endelig kom en åbning fra fakultetsledelsen, der har indvilget i at se på, hvad samarbejdsudvalget kan gøre ved sygefraværet. Medarbejderne savner dog fortsat ledelsens bud på, hvordan de vil håndtere arbejdsmiljøet på den resterende del af humaniora, som ikke er omfattet af Arbejdstilsynets rapport.

Annemarie Jensen, institutsekretær på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og tillidsrepræsentant for de administrative ansatte HK’ere, mener heller ikke, at beslutningsgrundlaget har været ordentligt gennemarbejdet i forbindelse med omorganiseringen.

»Det er de samme hovsaløsninger som under det tidligere dekanat, men det må komme an på en prøve, om det bliver billigere og bedre eller dyrere og dårligere at flytte arbejdsopgaver ud på institutterne, siger hun og fortsætter.

»Det største problem er, at der kun er kommunikation fra toppen til bunden. Det hedder sig godt nok, at vi bliver hørt, men vi underrettes først på et tidspunkt, hvor beslutningerne allerede er taget.«

Hun kvitterer dog for, at Ulf Hedetoft havde indkaldt tillidsrepræsentanterne til møde den 13. marts.

Studerende får dårlig service

Ifølge rapporten fra Arbejdstilsynet har situationen ikke kun konsekvenser for de ansattes helbred og velbefindende, men også for den service, studieadministrationen yder de studerende.

Henvendelser per e-mail bliver slet ikke besvaret; det er svært at overholde deadlines og kontrol af studieaktiviteten gennemføres ikke. De ender derfor med, at de studerende klager til rektor, når opgaver som planlægning af, hvilke hold de skal følge, slet ikke bliver løftet, eller udføres utilfredsstillende, står der i tilsynsrapporten.

De studerendes repræsentanter på fakultetet bekræfter, at administrationen fungerer alt andet end optimalt.

»Jeg og mine medstuderende oplever fakultetsadministrationen som presset – de ansatte er ofte syge eller utilgængelige og specielt i spidsbelastningsperioder kan det være rigtig generende for ens opfattelse af sit uddannelsessted og professionalismen,« siger Mads Damgaard, historiestuderende og koordinator i HUMrådet og medlem af Akademisk Råd på fakultetet.

Det er hans opfattelse, at de ansatte forsøger at gøre deres arbejde ordentligt, men at ikke mindst it-systemet STADS har vendt op og ned på alle rutiner.

»Det gav en enormt uheldig virkning oveni ansættelsesstoppet i 2010, at mange TAP’er måtte erstatte den vante fleksibilitet med et »desværre, det kan vi ikke med det nye system. Administrationen bløder stadig, ekspeditionstiderne er uhyggeligt lange, og studieordningerne er fastlåste fra september til september, så alle forbedringer og rettelser af uddannelser må klares med uigennemsigtige dispensationer,« siger Mads Damgaard.

Forskerne rammes også

Selv om de videnskabelige medarbejdere (VIP) ikke selv er direkte ramt af det giftige arbejdsmiljø, så risikerer det i sidste ende også at gå ud over dem, hvis administrationen ikke fungerer. De ser derfor med alvor på situationen, understreger Peter Birkelund Andersen, lektor på ToRS og fællestillidsmand for VIP’erne på Hum.

Han får støtte af sin forgænger Karsten Fledelius, medielektor og tidligere VIP-fællestillidsmand.

»De to grupper VIP og TAP er meget afhængige af hinanden. Vi er sammen om at bære arbejdsbyrden på dette fakultet, og hvis der er nogen, der er utilfredse med, hvordan tingene går i den ene gruppe, så kan det meget let smitte af på den anden gruppes vilkår. Vi kan ikke undgå at forholde os til det her,« siger Karsten Fledelius.

Positive erfaringer med Ulf

De to tilføjer, at VIP’erne på Hum har gode erfaringer med at forhandle med Ulf Hedetoft om deres egne arbejdsforhold.

»Nogle af de forandringer, som Ulf Hedetoft har lavet i fakultetets overordnede struktur, ser ud til at virke administrativt positivt og betryggende. Han har fjernet et led i den administrative kæde, som det var oplagt at slå ihjel, når man har så få institutter,« siger Peter Birkeland Andersen.

Han fremhæver, at dekanen har givet institutlederne sæde i den nye fakultetsledelse som et andet positivt skridt.

Også Karsten Fledelius har anerkendende ord til Ulf Hedetoft, fordi han har bidraget til at skabe ro om forskernes timenormering.

»Langt hen ad vejen har vi fået det gennemført, som vi gerne ville. Vi har forhandlet om vores timenormering, og selv om der ikke er fuld tilfredshed med resultatet, så er spørgsmålet om vores arbejdsforhold landet ganske godt,« siger han.

Et opgør med ’fedtlaget’

De fleste ansatte tegner da også et billede af Ulf Hedetofts reformer som noget, der minder om en anti-djøfiserings kampagne. Altså et opgør med tendensen til, at ledelsen i offentlige organisationer professionaliseres ved i stigende grad at blive varetaget af jurister, økonomer og statskundskabere.

Universiteterne er således i årevis, blandt andet i den såkaldte McKinsey-rapport, blevet kritiseret for at bruge for mange penge på administration til skade for kerneydelserne, forskning og undervisning.

Ifølge Søren Balsløv Fransén skal Ulf Hedetofts reformer formentlig ses i det lys, men problemet er, at de risikerer at komme til at virke stik imod deres erklærede hensigt, forudser han.

Han peger på, at hvor der før var én person, der skulle holde sig ajour med et arbejdsområde i fakultetets fællesadministration, bliver der fremover seks, én på hvert af de seks institutter med studerende, der kommer til at lave det samme, så han regner med at begejstringen over den konstituerede dekans handlekraft hurtigt vil falme, når papirbunkerne rammer lofterne i administrationen ude på institutterne.

»Det virker som om dekanen ikke har forstået, at de administrative medarbejdere understøtter universitetets kerneaktiviteter eller udfører opgaver der er lovbestemt, så det der vil ske, er enten, at forskerne kommer til at spilde deres tid på at udføre de nødvendige eller lovpligtige administrative opgaver selv i stedet for koncentrere sig om at forskere og undervise, eller at der må ansættes flere administrative medarbejdere på institutterne,« slutter Søren Balsløv Fransén.

clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk