Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Ansatte, der mistrives ved hjemmearbejdet, bør kunne komme tilbage, siger tillidsrepræsentant

Laboratorieforskningen har førsteprioritet, når Københavns Universitet gradvis genåbner efter corona. Men der er brug for mere omsorg for administrative medarbejdere, der mistrives, siger fællestillidsrepræsentant. Hun vil bede ledelsen om at undersøge, om nogle af dem kan komme tilbage nu.

Forskningen først, det er princippet, når Københavns Universitet går i gang med at åbne universitetet efter den næsten totale coronanedlukning i marts.

Ifølge et dokument dateret 1. april 2020, er der i ledelsen »generel enighed om, at ansatte og studerende, der betjener laboratorier, har 1. prioritet i genåbningen,« altså, at det Sundhedsvidenskabelige og Natur- og Biovidenskabelige Fakultet skal åbnes så vidt muligt først.

»De resterende fakulteters aktiviteter og administrationen kan på stort set alle områder fortsat afvikles digitalt,« står der.

Administrative medarbejdere er heller ikke prioriteret i Danske Universiteters – universiteternes interesseorganisation – planer. Her findes det administrative arbejde også langt nede på listen over prioriterede aktiviteter i en gradvis genåbning.

Jeg kunne godt tænke mig lidt mere omsorg for de 9.400 ansatte, der er.

Fællestillidsrepræsentant Signe Møller Johansen

Signe Møller Johansen, der er fællestillidsrepræsentant for de akademiske administrative medarbejdere, siger, at der cirkulerer forskellige papirer og rygter om, hvordan universitetet skal tilpasse sig corona-udviklingen, men at der mangler en drøftelse mellem ledelse og medarbejdere på et overordnet niveau.

»Som fællestillidsrepræsentant føler jeg mig totalt underinformeret. Jeg savner en bred snak om, hvad der er den store masterplan for Københavns Universitet, den drøftelse er helt fraværende for eksempel i Hovedsamarbejdsudvalget, og det synes jeg er lidt frustrerende.«

Der skal mere til end rosende ord

Signe Møller Johansen siger, at de ansatte fylder meget lidt i de papirer om en genåbning, som hun ad forskellige kanaler har modtaget. For eksempel har Danske Universiteter, universiteternes interesseorganisation, allerede 31. marts formuleret en generel genåbningsplan, hvor universiteternes administration figurerer et langt stykke nede på listen over prioriteter.

»Der har været et stort fokus på at åbne laboratorier, og det synes jeg er helt rigtigt, men hvor er hensynet til medarbejdernes arbejdsmiljø?« Siger Signe Møller Johansen:

»Her tænker jeg både på det fysiske og det psykiske, for det er her, jeg begynder at blive bekymret for nogle af mine kollegaer. Der er nogle, der har det rigtig godt med at arbejde hjemmefra. De har måske købt et hæve-sænke-bord og har skærme eller andet it-udstyr med hjem, og de trives måske fint med arbejdsroen derhjemme. Men der er andre, der har det helt anderledes. De mistrives, og de mangler de fysiske faciliteter, de skal bruge. De får ondt i ryg og arme, eller også er deres mentale helbred forringet på grund af nedsat produktivitet, børnepasning eller omlægning af opgaver.«

Andelen af stressede djøf’ere med børn er vokset fra 30 til 44 procent efter udbruddet af viruspandemien.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Djøf blandt forbundets medlemmer, er andelen af stressede djøf’ere med børn vokset fra 30 til 44 procent efter udbruddet af viruspandemien.

Signe Møller Johansen siger, at ledelsen hidtil har bestræbt sig på at hjælpe de ansatte på vej gennem krisen ved at rose.

»Ledelsen siger, det er flot, at I har gjort, hvad I kunne for at lægge det hele om til at være et online-universitet, og hvor er I dygtige alle sammen. Rosen skal få os igennem det. Men der er også brug for at gøre noget konkret, og jeg kunne tænke mig, at vores ledere brugte de muligheder, de har, for at give medarbejdere, der har det fysisk eller psykisk svært ved at arbejde hjemme, lov til at være på arbejdspladsen. Vi kan se, at der er eksempler på administrative medarbejdere – nogle få – der arbejder på universitetet allerede nu.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER 

Signe Møller Johansen siger, at det kan være svært at sige højt, hvis man ikke trives som hjemmearbejdende på det digitale universitet.

»Hvis ledelsen bliver ved at sige ’nej, hvor er I dygtige, I klarer det over al forventning,’ så er det måske også svært at være den, der siger ’tak for ros, men jeg har svært ved at klare det, for jeg har det ikke særlig godt med isolation, jeg har svært ved at udføre opgaverne derhjemme, og mine børn har stadig ikke fået plads i en institution’.«

Overvejer at betale for kontorhotel for at passe jobbet

Som tillidsrepræsentant får Signe Møller Johansen direkte besked fra enkelte medarbejdere med meldinger om mistrivsel, men stemningen kan også aflæses i de ansattes online-fællesskaber.

»Vi kunne se på vores egen AC-klubs facebookside, hvor vi har omkring 500 medlemmer, at folk før påske delte billeder og havde en masse aktivitet, men så blev det bare meget stille. Det er for mig et billede på, at folk er trætte.«

Signe Møller Johansen siger, at hun kender til en medarbejder, der i alvor har overvejet at leje sig ind på et kontorhotel bare for at få ro til at arbejde.

»Jeg forstår godt, at ledelsen kan have svært ved at melde noget konkret ud, for det kan også gøre ondt værre. Hvis jeg hører et rygte om, at kun 25 procent af de administrative ansatte skal tilbage fra august, bliver jeg også lidt træt, det må jeg indrømme. Men det må være muligt at være åben om processerne for disse beslutninger af hensyn til menneskers velbefindende. Vores ledere har ansvaret for arbejdsmiljøet, og jeg kunne godt tænke mig, at de tog mere hensyn til medarbejdere, der ikke har det godt lige nu, fysisk eller psykisk.«

»Selvfølgelig er vi her for at understøtte kerneopgaven. Men er det eneste kriterium for, om vi administrative medarbejdere kan vende tilbage, om vi er nødvendige for at understøtte forskning eller undervisning, eller kan vores fysiske og psykiske helbred også være en grund?«

»Jeg kunne godt tænke mig lidt mere omsorg for de 9.400 ansatte, der er.«

Signe Møller Johansen efterlyser idéer fra ledelsen til at imødekomme behovet, og hun vil selv indsamle gode idéer fra sit eget netværk til at højne trivselsniveauet blandt medarbejderne.

Universitetet svarer

Fra øverste politiske hold er der ingen klare meldinger om, hvornår eller hvordan universiteter og andre videregående uddannelsessteder ventes at skrue op for aktiviteterne igen.

Men 29. april har Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet i en pressemeddelelse kundgjort, at de etablerer et såkaldt sektorpartnerskab, hvor repræsentanter for et væld af faglige og studenterpolitiske organisationer sammen med rektorer m.v. skal drøfte mulighederne.

Det har ikke været muligt at få et interview med Københavns Universitets ledelse den 29. april, men de har sendt en længere skriftlig kommentar, hvoraf det fremgår, at Uddannelsesministeriet kun har tilladt administrative medarbejdere at være på arbejdspladsen i ‘ekstremt begrænset omfang’.

Den skriftlige kommentar lyder i sin helhed:

»Alle grupper af medarbejdere har gjort et fremragende indsats for at holde universitetet i gang online i lyset af regeringens nedlukning af KU. Der er blevet arbejdet sammen på kryds og tværs, eksperimenteret og skabt nye løsninger. Men vi har ikke lagt skjul på, at universitetet står i en meget vanskelig situation. Der er holdt møder i samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg på hele universitetet. Her har der lokalt været fokus på både medarbejdernes trivsel og den kommende genåbning. Der er er ingen facitliste i forhold til mange af de spørgsmål, der opstår. Universitetet skal følge myndighedernes retningslinjer og de planer, der kommer fra Uddannelsesministeriet.«

»Ministeriets planer har ikke givet nogen mulighed for at lade administrative medarbejdere vende tilbage i mere end det ekstremt begrænsede omfang. Ministeriet har tilladt, hvilke antal og typer af studerende og ansatte, der må komme tilbage til campus, og KU må ikke selv åbne op for andre grupper medarbejdere. Det er vigtigt, at vi løbende drøfter, hvad vi kan gøre for, at medarbejderne trives bl.a., når de arbejder hjemmefra og der er vel aldrig blevet kommunikeret så intenst internt som nu. Planlægningen af genåbning af universitet må derfor tage bestik af løbende nye meldinger fra regeringen, Folketinget og ministeriet. En del beslutninger bliver derfor taget løbende i takt med at situationen udvikler sig,« skriver universitetsdirektør Jesper Olesen.

Seneste