Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ansatte fra KU og ministeriet gjorde fælles akademikerfront mod Corydons doktrin

Demonstration — Ansatte fra Københavns Universitet og Uddannelses- og Forskningsministeriet samledes mandag morgen den 23. april på Knippelsbro og demonstrerede for solidaritet blandt offentligt ansatte.

Man ser dem, når man kører på arbejde i København i disse dage. Grupper af offentligt ansatte samlet foran et fagforbund eller en ministeriel bygning, bevæbnet med skilte og slagord. »NOK ER NOK,« råber de. Måske også »HOP HOP HOP, LØNNEN DEN SKAL OP«.

Denne morgen, den 23. april, kl. 7.45 – mens overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere endnu engang er sat på pause, og en storkonflikt er rykket endnu nærmere – står sådan en gruppe på Knippelsbro over for Børsgade 4, der huser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Den ligner de andre grupper. Der står 40 mennesker, de fleste iklædt gule refleksveste med RESPEKT FOR VORES ARBEJDE og et logo for Dansk Magisterforening trykt på ryggen. De jubler, når en forbikørende cyklist ringer med klokken eller en bilist trykker hornet i bund.

Men der er alligevel noget særligt ved lige præcis denne flok, i hvert fald, hvis man følger universitetsområdet.

Fælles akademikerfront

Det er tillidsrepræsentanterne i ministeriet, der står bag morgenens manifestation og har inviteret de ansatte fra KU med.

Sammen repræsenterer de to institutioner, der ofte bliver fremstillet som kombattanter på hver sin side af frontlinjen i tidens uddannelsesdebat. Ministeriet står bag reformer, som universitetet protesterer imod.

Her står de ansatte fra begge lejre så sammen under OK18-fanerne – og det er oplagt for en journalist at fremstille begivenheden som en forbrødring.

Men den udlægning køber arrangørerne ikke.

»Der er generelt gode relationer mellem de ansatte i ministeriet og på KU. Og det er godt at udtrykke solidaritet AC-medarbejdere imellem. I øvrigt er det jo også sådan, at mange i ministeriet kommer fra KU og omvendt,« siger Emil Saggau, fuldmægtig i Uddannelses- og Forskningsministeriet, der selv har læst og arbejdet på Københavns Universitet.

20 meter væk står Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP (de administrativt ansatte akademikere) på KU, midt i gruppen og holder i det ene hjørne af et banner, hvorpå der er malet Københavns Universitet #enløsningfor alle.

Hun er glad for, at tillidsrepræsentanterne i ministeriet har inviteret til morgenens demonstration.

»Vi er jo alle offentligt ansatte, og vi kæmper alle for en god offentlig sektor og for forskning og uddannelse. Vi har samme overenskomst og samme typer stillinger. Og den betalte frokost gælder os alle. Det er potentielt 7 procent af vores løn, der kan ryge her. Og det motiverer folk til at sige: Nok er nok,« siger Signe Møller Johansen.

Mod Corydons doktrin

Tre studerende – »vi er fra KUA,« siger de – er mødt op med en guitar og to slagsange printet på et lille stykke hvidt papir, som bliver delt rundt til alle, der slutter sig til flokken.

De studerende er fra SNAS, Solidaritetsnetværk for Arbejdere & Studerende. To af dem, Sebastian Müller Nielsen og Anne Sofie Rasmussen, har selv forfattet den ene slagsang, NOK ER NOK! på melodien til Which side are you on?

Hele gruppen synger, mens trafikken flyder forbi.

»En løsning for os alle,
Stå sammen over fag!
Regeringens diktater
Nægter vi at ta’
Vi har fået nok nu,
Det er simpelthen ik’ OK«

LOGOBANNER - Aktivister fra KU har taget imod invitation fra ministeriets ansatte
image: Dennis Christiansen
APPEL - Dansk Magisterforenings veste med tydeligt signal.
image: Dennis Christiansen
STUDENTERSUPPORT - KUA-studerende fra SNAS, Solidaritetsnetværk for Arbejdere & Studerende med guitar og slagsang.
image: Dennis Christiansen

Vi spørger de studerende, hvorfor de er kommet:

»Vi vil gerne støtte op. Det handler jo vores allesammens arbejdsvilkår på universitetet, både ansatte og studerende,« siger Sebastian Müller Nielsen.

Andet vers:

»De sætter ild til lunten,
og venter disciplin,
men vi går da på gaden,
mod Corydons doktrin!
Vi har fået nok nu,
Det er simpelthen ik’ OK«

En ufrivillig special guest star cykler forbi

Fra en nyskrevet OK18-sang slår demonstranterne over i Arne Würgler & Benny Holsts demo-klassisker Sang om Sammenhold skrevet på melodien til den skotske folkesang Auld Lang Syne.

»Så rejs dig op og knyt din hånd / Og mærk, hvad der kan ske / Nu vokser vores sammenhold / og vor solidaritet,« synger akademikerne fra ministeriet og universitetet.

Her er også et par HK’ere, en arbejdsløs akademiker, som definerer sig selv som en del af det ny prekariat, og en videnskabeligt ansat fra SAXO-instituttet, som holder i det andet hjørne af KU-banneret.

Klokken nærmer sig 8.30, hvor demonstrationen har planlagt at bryde op, så de ansatte kan tjekke ind på deres endnu ikke lockout-ramte arbejdspladser.

Mens gruppen istemmer en sidste slagsang, ringer en kvindelig cyklist med klokken og får et jubelbrøl retur. Og så sker der noget. En mandlig cyklist, i midten af 40’erne, maskinplysset, følger efter i et jævnt morgencyklisttempo. En mumlen breder sig blandt de syngende, så latter og hujen.

Det var Bjarne Corydon, eks-finansminister og hovedperson i slagsangens andet vers, helt stone face, sandsynligvis på vej til sit nye arbejde som chefredaktør på dagbladet Børsen.

Sangen fortsætter. Sidste vers:

»Sammen står vi stærkest
Vi samler os i flok,
knytter vore  næver
og råber: nok er nok!«

Nogle gange hjælper det at have en fælles fjende

Så er klokken 8.30, og flokken spredes. I alt blev de 45 denne morgen på Knippelsbro. De ansatte fra ministeriet krydser gaden, de KU-ansatte og -studerende sætter sig op på cyklerne og kører mod deres respektive campusser.

»De her aktiviteter giver et godt sammenhold,» siger Signe Møller Johansen. »Nogle gange hjælper det at have en fælles fjende, havde jeg nær sagt. Det giver noget, vi kan leve videre på bagefter.«

Overenskomstforhandlingerne på det statslige område fortsætter resten af mandagen, mens regionen og kommunerne tager næste runde tirsdag den 24. april. Bryder forhandlingerne sammen, eller er der ikke fundet en løsning inden 2. maj, får deltagerne i dagens demonstration senest 12. maj noget nyt at være fælles om: En lockout.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste