Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
BYGNINGSFORHOLD - Færre kvadratmeter til flere mennesker har sat negative spor på KU. Studenterrådets formand og HK’ernes fællestillidsmand oplever, at det er blevet så småt med pladsen, at det går udover studie- og arbejdsliv
De fysiske rammer er vigtige for de studerendes mulighed for at gennemføre deres studier til tiden og for at præstere akademisk, siger Studenterrådets formand Gwen Gruner-Widding.
Derfor kalder hun det også »sindssygt bekymrende«, at der er blevet og forsat vil blive mindre plads på Københavns Universitet.
Dårlige lokaleforhold er da også et af de emner, som Studenterrådet modtager flest henvendelser om fra studerende.
»Et eksempel kunne være, at man på Frederiksberg Campus har nedlagt en række grupperum for at gøre dem til arbejdspladser for universitetets ansatte,« fortæller Gwen Gruner-Widding.
Og de dårlige studieforhold rammer både fagligt og socialt.
»Er der ikke plads til én i lokalet til første forelæsning, vælger man måske at blive væk næste gang. Så går man glip af undervisningen, men man får heller ikke en hverdag sammen med sine medstuderende,« siger Gwen Gruner-Widding,
Det er vigtigt at understrege, at det ikke kun handler om undervisningslokalerne. Der skal også være plads til de studerendes organisationer, deres sociale aktiviteter og til grupperum og læsepladser, mener studenterrådsformanden.
»Det er jo nærmest ironisk, at man taler om universitet i verdensklasse, samtidig med at man reducerer pladsen mere og mere,« siger Gwen Gruner-Widding.
Hun er dog ikke afvisende overfor, at man kan effektivisere brugen af universitetets arealer.
»Jeg er selv kommet i Juras gamle bygninger i midtbyen, og jeg er ikke i tvivl om, at kvadratmetrene vil blive udnyttet bedre i de nye bygninger på Amager. Men det er vigtigt, at vi tænker i langsigtede løsninger, der skal sikre, at der er nok plads på universitetet.«
»Der er pladsmangel!«
Ingrid Kryhlmand, der er fællestillidsrepræsentant for det administrative HK-personale, er kort og koncis i sin beskrivelse af de ansattes fysiske rammer på KU.
»Flere og flere sidder skrivebord ved skrivebord, så der er masser uro, så de ikke kan fordybe sig. Det er den lige vej til stress.«
Ingrid Kryhlmand nævner Panuminstituttet som eksempel. Her sidder store dele af det administrative personale for tiden »skulder ved skulder« i en kæmpebarak på grund af opførelsen af Mærsk-bygningen og andre bygninger
Men de ansatte skal ikke regne med, at der bliver
bedre plads og mere ro i fremtiden. For ledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har netop meddelt, at man har planlagt at etablere storrumskontorer på Panum.
»Det er dybt kritisabelt,« mener Ingrid Kryhlmand.
»Som en af Prescribas psykologer gjorde opmærksom på til et stormøde, så viser alle undersøgelser, at storrumskontorer har en skadelig virkning på arbejdsmiljøet.«
Derfor giver fællestillidsrepræsentanten heller ikke meget for argumentet om, at de fysiske rammer ikke forringes, selv om det bliver mindre plads, fordi KU har effektiviseret brugen af sine kvadratmetre.
»Det er uhørt at argumentere på den måde, når status er, at vi bliver flere og flere medarbejdere, men har mindre og mindre plads,« siger Ingrid Kryhlmand, der dog mener, at pladsmanglen bliver taget alvorligt af de lokale ledelser på KU’s fakulteter og institutter.
»Men da det er mål, som er blevet dikteret udefra, er det begrænset, hvad man kan gøre ved det lokalt. Man har jo kun de kvadratmetre, man får stillet til rådighed.«
Nicklas.lund@adm.ku.dk