Ansøgninger til humaniora styrtdykker

Fredag d. 28 juli kl. 00.01 får tusindvis af håbefulde sjæle svar på deres ansøgninger til en videregående uddannelse. Sådan er det hvert år i slutningen af juli, men i år skal Det Humanistiske Fakultet på KU sende 1410 færre svar ud end sidste år. Ansøgertallet er nemlig faldet fra 8.723 til 7.313, som svarer til et fald på 16,2%. Til sammenligning var ændringen fra 2015 til 2016 på 0,0%.

Det pludselige, markante fald skyldes et mix af mange faktorer, mener Laura Bech Hansen fra Studenterrådet:

»Der er nogle ting lige nu, der forstærker effekten. Der er dimensioneringen, som strammer skruen ret meget. Så er der uddannelsesloftet, som lægger et ekstra pres på folk, ved at de ikke kan vælge om, sammen med begrænset SU, altså hvor mange år man kan få det,« siger hun og fortsætter:

»Samtidig har der været nogle rigtig voldsomme besparelser på humaniora, som folk har hørt om i medierne eller fra deres venner, som studerer, med faglukninger og biblioteker, der lukker og så videre. Så jeg tror, der er nogle ting, der gør det ekstra slemt lige nu.«

Prodekan: Ingen grund til bekymring

Københavns Universitet har overordnet set modtaget færre ansøgninger end sidste år, men det generelle fald er kun 5,9% for hele KU. På landsbasis har 3,7% færre søgt ind på en videregående uddannelse. Faldet i ansøgninger til Det Humanistiske Fakultet på KU stikker derfor i øjnene, når man skimmer listen for ansøgningstal.

Hvis vi alligevel kan få fyldt op med nogle gode studerende, der ikke falder fra, så er jeg ikke bekymret over det.

Jens Erik Mogensen, Prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet

Prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet Jens Erik Mogensen maner dog til ro og mener ikke, at der er grund til bekymring, før vi ved, hvem der bliver optaget:

»For mig er optagelsestallene de mest interessante. Der kommer altid langt flere ansøgninger, end der er pladser. Hvis vi alligevel kan få fyldt op med nogle gode studerende, der ikke falder fra, så er jeg ikke bekymret over det. Det er de optagnes motivation og snit, der er det interessante for mig,« siger han.

Selv med det store fald har Det Humanistiske Fakultet stadig modtaget omkring fire gange så mange ansøgninger som antallet af ledige pladser.

Store og traditionelt populære fag med i faldet

De små sprog- og kulturfag har gennem de seneste år været under hårdt pres med lukninger og sammenlægninger. Men nu oplever store og ellers altid populære fag som Film- og Medievidenskab, Engelsk og Historie også store fald i ansøgningstal. Laura Bech Hansen læser fransk sprog og kultur og har derfor både fulgt de seneste års debat om humaniora gennem sit studie og i sit arbejde i Studenterrådet:

»Jeg ser det som et udtryk for den humanist-bashing, der har foregået rigtig meget de sidste år, hvor man gerne vil have folk til at læse på SUND og SCIENCE, som vi kan se, at de søger ind på. Man taler om humaniora som noget useriøst, som man måske kan vælge med hjertet, men hvis man tænker sig lidt grundigere om, så ved man godt, at man bør lave noget andet for at få et job og få nogle penge. Det er en modsætning, som slet ikke eksisterer. Man kan sagtens læse humaniora. Det er faktisk rigtig fornuftigt,« siger hun.

Film- og Medievidenskab og Historie har fået det laveste antal ansøgninger siden 2008. Laura Bech Hansen mener, at det kan skyldes et pres fra samfundet, der siger, at man skal specialisere sig og undgå mere generaliserede uddannelser.

Specialkonsulent i EVA, Bjarke Tarpgaard Hartkopf, siger i en pressemeddelelse, at drejningen væk fra humaniora også kan skyldes, »at der både i gymnasiet og grundskolen er kommet et styrket fokus på matematik og naturfaglighed,« og at tendensen derfor kan forventes at fortsætte de kommende år.

Dimensionering på hum fylder mest i medierne

Mange af de dimensionerede fag har fået fjernet 5-10% af deres pladser, hvilket er langt lavere end faldet i ansøgninger. Men dimensioneringen kan have en symbolsk følgeeffekt:

»Når en uddannelse dimensioneres, giver det et negativt fokus på beskæftigelsesmulighederne, og i offentligheden er det særligt de humanistiske uddannelser, der nævnes i forbindelse med dimensioneringen,« siger sektionschef Pernille Kindtler fra KU’s Uddannelsesservice ifølge en pressemeddelelse.

»Derfor kan det have en større konsekvens for ansøgningen til de humanistiske uddannelser, på trods af, at dimensioneringen rammer bredt på universitetet.«

Prodekan Jens Erik Mogensen mener dog ikke, at humanist-bashing i medierne er noget nyt, der er kommet med dimensioneringen:

»Jeg synes i udgangspunktet ikke, at mediekampagnen mod humaniora har taget til. Det er, som det plejer at være. Der er altid en kampagne om, at humaniora skulle have en højere ledighed, selvom det ikke er i overensstemmelse med fakta. I år har der dog yderligere været det specielle, at Ministeriet lancerede forkerte ledighedstal for Assyriologi, og at pressen flashede dem voldsomt. Det kan godt have skadet søgningen til humaniora, men jeg tror ikke, at det alene er nok til at forklare faldet i ansøgninger.«

Ifølge Undervisningsministeriet er ledigheden for humanister kun fire procent.

Laura Bech Hansen fra Studenterrådet frygter, at flere unge opgiver deres drømme til fordel for studier, de får at vide, er mere fornuftige. Hun mener, at dimensioneringen og uddannelsesloftet til sammen har mindsket de unges mod på at prøve ting af.

»Jeg tror, vi har en generation af unge mennesker, som prøver at være meget realistiske og fornuftige, når de søger, som hører om, at der er færre pladser, hvilket både gør, at de tænker, det er sværere at komme ind, men også at man ønsker, de skal læse noget andet. Og så følger man den tendens, som man bliver bedt om at følge,« siger hun.