Arbejdsglæden er i frit fald

Navne på alle underskrivere fremgår nederst i indlægget.

Kære bestyrelse på Københavns Universitet

Vi retter denne åbne henvendelse til jer for at advare jer og alle med interesse i vores universitet om de alvorlige konsekvenser af den administrative reform på KU.

Vi er opmærksomme på, at vi herved går uden om den etablerede ledelsesstruktur. Det gør vi ikke i utilfredshed med vores ledelse her på Det Juridiske Fakultet. Den er selvsagt forpligtet til loyalt at implementere reformen og kan kun i begrænset omfang imødekomme vores bekymring.

Med reformen bliver yderligere opgaver flyttet fra administrationen til forskere. Denne opgaveglidning er ikke en ny udvikling. Der har i en årrække været en bevægelse, hvorved administrative opgaver, typisk udført af dygtigt teknisk-administrativt personale, bliver lagt over på os forskere.

Men med den administrative reform tages nu et tigerspring, som betydeligt forværrer situationen.

Udgifter ‘forsvinder’, men opgaverne skal stadig løses

Vi må advare om, at jeres og vores fælles målsætning om, at Københavns Universitet skal være blandt de førende universiteter i verden, som bedriver fremragende forskning og uddannelse, ikke kan realiseres fuldt ud, hvis den nuværende udvikling fortsættes.

Vi forstår, at man har modtaget konsulentbistand til reformen for et stort millionbeløb. Men ret beset er det en meget enkel øvelse: man flytter arbejdsopgaver fra et sted, hvor de kan måles – nemlig udgiften til teknisk-administrativt personale – til forskergruppen, hvor de ikke umiddelbart kan måles, fordi de bekvemt forsvinder blandt de opgaver, vi i forvejen betales for at løse.

LÆS OGSÅ: KU Økonomi efter reformen: »Det betyder meget, om man selv har valgt at flytte«

Så let kan udgifter ‘forsvinde’ i budgetterne, men opgaverne skal jo fortsat udføres, nu blot af forskere, der bruger mere og mere tid på andet end deres hovedopgaver. Både for universitetet og samfundet er det et dårligt bytte, der skader den produktion af dygtige kandidater og akademisk arbejde, som er universitetets eksistensberettigelse og det, som skatteyderne betaler for.

Eksemplerne er mange, og nedenfor følger bare et udpluk.

Ikke den enkelte ting, men summen

Forskere, der selv må bruge dagevis på at lave budgetter til deres forskningsansøgninger. Forskere, der må forberede og håndtere kaos med hybridmøder, fordi der ikke er administrativ support på stedet. Forskere, der selv må bestille hotel med videre til gæster fra udlandet, hente kaffe til censorer på grund af den manglende forplejning til disse og bestille forplejning i et cateringsystem til møder med under 100 personer.

Det er simpelthen ikke rationelt, at vi som forskere skal løse masser af administrative opgaver

Arrangører af akademiske konferencer, der selv må stå og klippe navneskilte ud til deltagerne. Undervisere, der må starte en forelæsning med at finde batterier til mikrofonen og tuscher til tavlen. Forskere, der selv skal bestille nye lokaler ved flytning af en undervisningstime. Forskere, der bruger uforholdsmæssigt meget tid på at afregne rejser og få refunderet udgifter til bøger i systemer, som er meget svære at forstå og besværlige at bruge.

Forskere, der selv må indkalde til ansættelsessamtaler med en række deltidsansatte undervisere, selv ombooke dem, når det alligevel ikke passer kandidaterne og selv booke lokalerne. Betydeligt bøvl med betjening af HR-manager, når ansættelser skal effektueres, og bøvl med andre netportaler, der tynger og ikke letter arbejdet.

Det er ikke den enkelte ting, men summen af det hele, der får os til at råbe vagt i gevær.

Vi bliver frustrerede og kede af det

Det er simpelthen ikke rationelt, at vi som forskere skal løse masser af administrative opgaver, som vi ikke er særligt dygtige til, og som vi heller ikke bliver dygtige til, da vi kun indimellem skal varetage dem. For vores primære opgave er jo en helt anden: Der er os, der skal levere universitetets kerneydelser: forskning, uddannelse og formidling.

Opgaveglidningen har nu her på Jura nået et sådant omfang, at det i stigende grad forhindrer os i at udføre vores opgave som forskere – vel at mærke helt basale opgaver som at undervise vores mange studerende på et tilstrækkeligt højt niveau, forske og dermed bidrage til vedligeholdelsen af retsvidenskaben i Danmark, og formidle vores viden så lovgivere, embedsværk, domstole og praktikere modtager den kvalificering og formidling af juraen, man forventer af os og har brug for.

LÆS OGSÅ: KU Uddannelse efter reformen: »Sagt pænt, så er der stadig mange ting, der er oppe i luften«

Den første og mest oplagte konsekvens af flere administrative opgaver er nemlig, at vi gør mindre af det, vi er uddannet til: Vi skriver mindre, vi planlægger færre forskningsprojekter, vi har mindre tid til kreative tanker, mindre tid til at være innovative, vi søger færre eksterne midler, vi kommunikerer mindre med omverdenen, vi afholder færre arrangementer vendt mod vores fagfæller og så videre.

Den anden konsekvens er stigende fremmedgørelse og manglende arbejdsglæde. Med centraliseringen reduceres interaktionen mellem administrativt og videnskabeligt personale. Vi ser ikke længere de administrative medarbejdere, vi skal arbejde sammen med. Man ved ikke, hvem man skal kontakte – ofte er det en funktionspostkasse. Man skal selv udføre stadig flere opgaver, som man ikke har forudsætningerne for at løse. Man bliver frustreret og ked af det.

Tærer i den grad på arbejdsmoralen

Alt i alt risikerer den administrative reform at undergrave den fine ambition om et excellent Københavns Universitet. Vi er klar over, at en stor (administrations)reform altid giver bump på vejen. Det skal vi nok klare. Men vi er bekymrede over reformens langsigtede effekt, som ikke forsvinder med implementering.

Vi ser ikke længere de administrative medarbejdere, vi skal arbejde sammen med

De stigende administrative byrder tærer i den grad på arbejdsmoralen og -glæden for os, der skulle forske og undervise. Men frem for alt er det en irrationel måde at løse universitetets opgaver på, at landets højest uddannede akademiske arbejdskraft i stigende omfang skal bruge deres tid på at løse administrative opgaver, som andre kan løse langt bedre – og billigere.

Vi inviterer med glæde til en kop kaffe, hvor vi kan uddybe vores bekymringer, og I kan få en fornemmelse af realiteterne i vores arbejdsdag. Vi tror nemlig ikke, at I i jeres vildeste fantasi forestiller jer, hvor ofte vi går nedslåede hjem fra en arbejdsdag, hvor forskning og formidling delvist måtte vige for administrative opgaver, der slet ikke hører hjemme på vores skrivebord.

Med venlig hilsen
følgende lektorer og professorer ved Det Juridiske Fakultet:

Amalie Frese
Andreas Bloch Ehlers
Anne Lise Kjær
Beatriz Martinez Romera
Bjarke Viskum
Carina Risvig Hamer
Catherine Jacqueson
Clement Salung Petersen
Ebrahim Afsah
Hanne Marie Motzfeldt
Helle Porsdam
Helle Vogt
Henrik Udsen
Hin-Yan Liu
Ida Helene Asmussen
Jakob Wested
Jan Komárek
Janne Rothmar Hermann
Jens Elo Rytter
Jesper Lau Hansen
Johan Tufte-Kristensen
Karsten Naundrup Olesen
Keith John Hayward
Lars Holmberg
Lin Adrian
Mikkel Jarle Christensen
Morten Rosenmeier
Rasmus Grønved Nielsen
Salvatore Caserta
Silvia Adamo
Sorcha Macleod
Sune Klinge
Thomas Gammeltoft-Hansen
Trine Baumbach
Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen
Zuzanna Godzimirska