Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
Landøkologi — Når temperaturen stiger to grader, slår vegetationen i Arktis tilbage med kemiske stoffer imod grådige insekter. Det kan give en dominoeffekt på samspillet mellem arterne, som forskerne endnu ikke kan overskue konsekvensen af.
Forskere ved Københavns Universitet har opdaget, at blomster og vegetation i Arktis er begyndt at sende langt flere flygtige og kemiske kontaktstoffer og partikler ud i atmosfæren – og det kan få vidtrækkende konsekvenser for både fremtidens klima og planterne selv.
Indirekte er problemet i denne sammenhæng de globale klimaforandringer, der allerede har fået gennemsnitstemperaturen til at stige i Arktis.
De højere temperaturer i Arktis øger mængden af insekter drastisk, og det påvirker planterne til at udsende flere kontaktstoffer, når de skal forsvare sig imod den stigende mængde af insekter.
Flygtige stoffer og stigende temperaturer
Planter og vegetation kommunikerer og beskytter sig ved at udsende flygtige kemiske stoffer. De kan omdanne kemien i vores atmosfære ved at danne bittesmå partikler, der forhindrer solens stråling i at nå jorden, og de kan bidrage til at danne ozon, der er luftforurening for både dyr og mennesker.
Stigende temperaturer i Arktis forventes at øge aktiviteten af skadedyr og føre til kraftigere insektudbrud, der kan forårsage perioder med afløvning. Det er sandsynligvis mere udtalt i Arktis, hvor insekters stofskifte og tilvæksten i antal insekter førhen i højere grad har været hæmmet af de kolde omgivelser. Forøget insektaktivitet vil have enorm indvirkning på frigivelsen af flygtige stoffer fra Arktis’ planter og kan føre til en dominoeffekt på samspillet mellem arter.
Læs mere her.
Postdoc Tao Li og professor Riikka Rinnan, begge ansat på Biologisk Institut, Terrestrial Ecology, ved Københavns Universitet, er nået frem til den konklusion gennem forskning, de har udført igennem flere år nær Abisko Naturvidenskabelige Forskningsstation i Svensk Lapland (der ligger i Arktis).
Tao Li og Riikka Rinnan har offentliggjort nogle af deres resultater i en artikel i tidsskriftet Nature Plant, som de har skrevet sammen med adjunkt Thomas Holst og professor Anders Michelsen.
Insekternes såkaldte græsningsaktivitet i vegetation er blevet undersøgt i små drivhuse opført til formålet for at skabe kunstig temperaturstigning. Eksperimentet viste, at den højere temperatur forøgede insekternes fortæring af blade med 300 procent ved blot to graders temperaturstigning.
Resultatet har overrasket forskerne – og ingen ved endnu, hvad konsekvenserne kan blive.
»Det vil helt sikkert påvirke det arktiske økosystems genvinding (recycling) af kulstof, og det har potentiale til at påvirke luftkvaliteten lokalt i Arktis,« siger Tao Li til Uniavisen.
Til gengæld er det mere usikkert, hvilken betydning det får for klimaet i bredere forstand:
»Det kan føre til udledning af flere flygtige kemiske stoffer fra planter, og de stoffer kan danne flere partikler i atmosfæren, der så kan danne flere skyer. Det kan igen medføre en afkøling af klimaet, men vi forstår ikke processerne særlig godt endnu – og slet ikke i en meget ren atmosfære som den i Arktis,« siger Tao Li.
Tao Li siger også, at der rent faktisk er en stærkere duft fra planterne på det kunstigt opvarmede forsøgsområde nær Abisko end i det omkringliggende område. Men han tilføjer, at det nok kræver en trænet næse at sanse forandringen.
Professor Riikka Rinnan
Eksperimentet i felten med planterne i Arktis blev i øvrigt startet allerede i 1999 af professor Anders Michel fra Biologisk Institut. Derfor har forskerne allerede mange års erfaring med, hvordan både planter, jordbund og et helt økosystem reagerer på effekterne af et varmere klima.
Gruppen under Tao Li og Riikka Rinnan begyndte deres undersøgelser ved Abisko i 2006 – og effekten af en beskeden opvarmning af Arktis med flere insekter til følge er kommet bag på dem.
»Vi forventede jo, at en højere temperatur med flere insekter ville påvirke planternes udledning af flygtige kemiske stoffer, men ikke at effekten ville være så stor,« siger Tao Li.