Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Arven fra ’68

Ledelseskommentar — Københavns Universitets rektor taler om arven efter studenteroprøret – det antiautoritære, det kritiske og idealisme.

»DET ER NOGET UVENTET, men i betragtningen af den begejstring, vor unge – eller kommende – kollega lægger for dagen, mener jeg, at Finn Ejnar Madsen skal få ordet i tre minutter.« Med disse ord gav rektor Fog taletid til studenteroprøret ved KU’s årsfest for 50 år siden.

HVAD BETYDER STUDENTEROPRØRET mon i dag? For det første var – og er – universitetet klar til at gribe ’det uventede’, ligesom rektor Fog. Den mindst ringe beskrivelse af virkeligheden gælder – indtil noget nyt dukker op. Og samfundet skal helst også være parat til at modtage ubekvemme sandheder, selv om de ikke passer til facitlisten.

DET ER EN arbejdsmetode, som ikke kan begrænses til et enkelt årstal. Men ’68 var også et år med mange brud på den vante verden: Vietnam. Foråret i Prag. Attentater på Martin Luther King og Robert Kennedy. Borgerrettighedsbevægelsen og den knyttede næve for Black Power under de Olympiske Lege.

SELVE SOUNDTRACKET til oprøret blev ganske symbolsk leveret af en gruppe, der havde uventet succes med sin arbejdshypotese: All you need is love. Pladeselskabet Decca afviste i hvert fald at indgå en pladekontrakt med The Beatles i 1962 med den berømte begrundelse: »Guitargrupper er på vej ud«.

Selv det mest nystrøgne erhvervsliv kan også have gavn af at få krøllet skjorten efter et møde med kritiske kandidater fra KU
***

DET ANDET ARVESTYKKE fra ’68 er det anti-autoritære. Universitetet drives frem – ikke af tilforladelige svar, men af svære spørgsmål – også til rektorer og professorer. Præcis som dem, student Madsen stillede ved årsfesten: »Hvorfor må studenterne ikke tale ved årsfesten på deres eget universitet?« I dag taler rektor og Studenterrådet begge ved årsfesten. Men forskning og undervisning står stadig ikke side om side som lige vigtige dele af en forskers arbejde. Dér har vi stadig et uddannelsesoprør at kæmpe.

DEN SELVSTÆNDIGE, KRITISKE holdning er rygraden i demokratiet, hvor kampe kæmpes med hårdtslående argumenter – og ikke med vold. At være kritisk er dog ikke kun en disciplin for samfundsomstyrtere, men også for iværksættere. Fremgangsmåden er i princippet den samme, når man opretter en NGO for sultens slavehær, som når man starter en profithungrende virksomhed. Selv det mest nystrøgne erhvervsliv kan også have gavn af at få krøllet skjorten efter et møde med kritiske kandidater fra KU. Det hedder jo også en turn-around på business lingo, når en forretning i frit fald foretager en vellykket koldbøtte.

IDEALISME ER ET tredje element i arven fra ’68. Ønsket om at efterlade denne planet og dens indbyggere (herunder dyr og planter) i en bedre tilstand er stadig en stor drivkraft for forskere og studerende her på universitetet. De unge 18’ere taler måske mere om wokeness end om idealisme. Det betyder at holde sig vågen og velorienteret, så man kan påpege uretfærdigheder, når de sker. I så fald er universitetet som en Red Bull for studerende, der vil vækkes af faktaens klarsyn.

DET ER IKKE LET at være woke. Slet ikke for generation digital, der skal danne sin egen holdning imod filter-bobler og ekko-kamre. Og man skal ikke kun være vågen på nettet. Tag skandalen med udbytteskat. »Det var som at blive suget op i et rumskib,« fortalte en tysk topadvokat i et dokumentarprogram på DR, og sagde at tusindvis af veluddannede revisorer og advokater blev suget med. Det kalder på selvransagelse: Hvem siger, at ikke også KU’s studerende kan få brug for at tænde det etiske kompas for at modstå grådighedens sug? Som Martin Luther King sagde før han i 1968 blev offer for et had, vi desværre stadig ser i USA: »In the End, we will remember not the words of our enemies, but the silence of our friends.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste