Askesky åbner ny verden i cyberspace

Gode råd er dyre, når man har brugt år på at planlægge en stor konference, og deltagerne ikke kan komme, fordi en vulkan på Island ryger i luften.

Det var netop situationen, da Center for Tekstilforskning på Saxo-instituttet skulle være vært for den 13. ægæiske verdenskongres (KOSMOS) i april.

I stedet for at aflyse søgte centerleder Marie-Louise Nosch råd hos Itmedia på Det Humanistiske Fakultet (Hum), der hjalp med at gennemføre konferencen via internettet, selv om halvdelen af medarbejderne i afdelingen selv var strandet i USA og Sydfrankrig på grund askeskyen.

Læs mere om Itmedia her

Fik hul igennem

Webudvikler Thomas Schlichting forklarer, at Itmedia først hjalp konferencearrangørerne med at lave et podcast i det nyindrettede studie på Hum. Det er en lille video, der blev lagt ud på hjemmesiden, hvori man fortalte deltagerne, at konferencen ikke var aflyst, men ville blive gennemført på nettet i stedet.

Arrangørerne opfordrede også forskerne til at sende deres oplæg til København, så de kunne blive læst op under konferencen.

Derefter etablerede Itmedia en såkaldt live-streaming, en direkte udsendelse af et videosignal, som kan ses via internettet, så de strandede deltagere hjemmefra kunne følge med i, hvad der foregik på konferencen i København.

Sidst men ikke mindst ykkedes det e-læringskonsulent ved Itmedia Annette Pedersen, der var strandet på Korsika, at etablere en chatfunktion, så konferencedeltagerne kunne skrive og debattere med hinanden, mens live-streamingen kørte.

Større publikum

Nyheden om at konferencen ville blive sendt på nettet spredte sig hurtigt via hjemmesider og faglige fora, så live-streamingen og chatten endte med at have cirka 2.000 brugere i løbet af konferencen i stedet for de oprindelig 130 tilmeldte.

60 forskere sendte deres præsentationer ind, en del i form af en videopræsentation, mens andre sendte deres powerpoint-præsentation, der blev læst op i København. Imens var forskerne selv online på chatten, så der var mulighed for diskussion og kommentarer undervejs.

Ifølge webudvikler Thomas Schlichting var den største udfordring at få 130 forskere, der ikke er vant til at udnytte internettets mange muligheder, til at logge sig ind på live-streamingen og benytte chatfunktionen.

»Vi gruede lidt for at skulle yde support til 130 forskere spredt i hele verden, men heldigvis er programmerne efterhånden blevet meget brugervenlige. Deltagerne begyndte også at hjælpe hinanden online under konferencen. Hvis én havde problemer med lyden, fortalte en anden, hvad vedkommende skulle gøre for at få det til at virke,« siger han.

Indbakken bugnede

Efter konferencen har indbakken hos Center for Tekstilforskning bugnet med positive tilbagemeldinger fra hele verden.

Rigtig mange, der ikke havde økonomisk mulighed for at tage til København uanset om askeskyen havde lukket luftrummet eller ej, har skrevet, at de var glade for, at de kunne følge konferencen og de faglige diskussioner hjemmefra.

En forsker fra Grækenland skrev også, at hun aldrig tidligere havde oplevet så meget feedback på sit oplæg som efter KOSMOS-konferencen.

Ikke enten eller

E-læringskonsulent Annette Pedersen er ikke i tvivl om, at langt flere møder og konferencer fremover kan afholdes på denne måde.

Hun mener dog, at teknologien hverken kan eller skal afskaffe den traditionelle konference, hvor deltagerne møder op fysisk.

»Du kommer ikke uden om værdien af den netværkning, der foregår på en konference, når forskerne falder tilfældigt i snak i kaffepausen, men det er ikke enten eller. Jeg tror i fremtiden, at man i højere grad vil have et antal deltagere fysisk til stede, mens andre deltager via live-streaming og chat,« siger hun.

Større kanoner

Erfaringerne fra KOSMOS-konferencen viser, at man på den måde kan sprede interessen for begivenheden ud til et langt større publikum end ellers.

For eksempel var mange studerende med online ved KOSMOS-konferencen, og en forsker fra Emiraterne, der var på barsel, sendte et billede ind, hvor hun sad med sin baby foran computeren og fulgte med.

Det giver også mulighed for at få større og andre navne inden for et forskningsfelt til at deltage, mener Annette Pedersen.

»Det er meget lettere at overtale en stor forskningskanon til at afsætte en time til at live-streame sit oplæg fra sit kontor end få vedkommende til at bruge tre dage på at rejse frem og tilbage over Atlanten,« siger hun.

Masser af muligheder

Mulighederne for at benytte den nye teknologi kan næsten virke uendelige.

Annette Pedersen nævner som eksempel, at den tyske professor Marcus Ketterl har en live-chat kørende under sine forelæsninger, hvor de studerende kan stille spørgsmål direkte til ham eller diskutere indbyrdes via deres bærbare computere.

En underviser på Humaniora er ligeledes begyndt at give de studerende efterkritik på video ved hjælp af det lille gratis program Jing.

Læs mere om videofeedback her

Webudvikler Thomas Schlichting tilføjer, at teknologien også er anvendelig til at dele viden og opbygge netværk særligt på små fag med et begrænset fagligt miljø og antal studerende, og så kan det bruges i forbindelse med fjernundervisning.

clba@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.