Asocial og uansvarlig brugerbetaling

Social arv er fortsat en afgørende faktor når man ser på, hvem der får hvilken uddannelse. Udviklingen er gået i den rigtige retning, men det er fortsat sådan at et forslag om brugerbetaling vil ramme skævt. Det er ikke professorers og andre tænketankstænkeres børn, der ikke får en uddannelse, fordi der indføres brugerbetaling, hvorimod en videregående uddannelse vil virke mere uoverskuelig end den i forvejen gør, for de unge der kommer fra hjem, hvorfra der ikke kan hjælpes med finansieringen.

Forslaget er samtidig skadeligt for samfundsøkonomien. Ved at gøre kandidatuddannelser brugerbetalte vil der ske det samme som der sker, når man lægger en skat eller en afgift på udstødning, cigaretter og alkohol – vi vil få mindre af det.

Den mekanisme må man have hørt om i DEA, og derfor virker forslaget mystisk i en tid, hvor Danmark har hårdt brug for, at så mange som muligt tager en uddannelse. Danmarks fremtid afhænger af, at vi har en højtuddannet arbejdsstyrke, der kan producere nytænkning og viden, som kan integreres i nichepræget og specialiseret
produktion til eksport.

Ifølge AE-rådet får samfundet et nettoeffekt på ni millioner kroner i gennemsnit for hver dansker, der gennemfører en lang videregående uddannelse. De ni millioner består i skatteindbetalinger og det er en nettoeffekt, fordi samfundets omkostninger til uddannelse og SU er fratrukket.

Forslaget fra DEA virker uigennemtænkt, og i stedet for at foreslå uddannelsesbesparelser burde DEA komme med forslag til uddannelsesinvesteringer, der ikke har en indbygget social slagside.