At bygge det gode studieliv

Der måtte tremmer for vinduerne for at de studerende ikke skulle få mærkelige ideer og distraheres fra deres bøger og læsning. Til gengæld havde man også karle til at pudse studenternes sko. Både tremmer og karle er væk nu. Men ellers er tingene stort set som de altid har været på et af Danmarks ældste kollegier, Regensen.

Tårnuret klinger stemningsfuldt hvert kvarter, lindetræet står blomstrende i den brostensbelagte gård, og udsigten til Rundetårn er den samme for litteraturstuderende Maria Jørgensen der som en ugle sidder med bare fødder ud af vinduet fra sit værelse som dengang Kingo, Brorson og Hostrup boede på Regensen.

På Regensen deles beboerne om alt: fælles køkkener, fælles toilet, fælles bad – ja sågar fælles privatliv som deles igennem de tynde vægge. Men det gør ikke noget for Maria der flyttede ind på Regensen i vinteren 2004. »De fælles baderum er faktisk med til at man hurtigt finder ud af hvem der bor her. Man kommer tæt på hinanden på en anden måde når man står dernede om morgenen i badekåbe. For mig krævede det ingen tilvænning. Jeg syntes bare det var skægt,« siger Maria Jørgensen med et smil.

Aandernes Rige
For det er ikke moderne komfort der gør at Maria Jørgensen holder af at bo på det gamle kollegium midt i byen. Tværtimod er det de historiske rammer på gange og værelser der giver Regensen sin helt egen atmosfære. »Jeg kan godt lide at man kan fornemme at her har boet så mange andre studerende før én selv. Det historiske er meget nærværende her,« siger Maria Jørgensen der ser Regensen som et alternativ til den øvrige studievirkelighed.

»Regensen giver sit eget bud på hvordan man kan være studerende. Og selv om det på mange måde er en lille elitær enklave, udgør det en modkultur til nutidens masseuniversitet og årsværksræs. Jeg mener, hvor mange andre steder synger de studerende stadigvæk ’Herrer vi ere i Aandernes Rige’ til sangaftener i biblioteket,« spørger Maria og vipper med tæerne i det samme som en overbo skruer ekstra højt op for musikken til ære for en besøgende gruppe turister. Det er dog ikke Christian Winthers højstemte studentervise fra 1820 der lyder fra vinduet nogle etager over os, men Bjørks nye, industrialinspirerede plade. Lidt har de da fulgt med tiden, regensianerne.

Kubistiske Tietgen
Vi springer fra Regensens gård og ud på Amager hvor nogle af Danmarks mest moderne kollegier er skudt op i løbet af det sidste år. Det er bogstaveligt talt som at springe 300 år frem i tiden.
Mellem det nye KUA og IT-Universitetet ligger Tietgenkollegiet. Det blev først indviet officielt 3. maj i år, men er allerede et af de mest prisbelønnede byggerier i Danmark i moderne tid. »En af Danmarks smukkeste og klareste bygninger,« har Politikens arkitekturskribent Karsten R.S. Ifversen kaldt kollegiet. Man forstår hvorfor når man som besøgende træder ind i den kobberglødende gårdhave der ligger i midten af det cirkelrunde, træbelagte kollegium. Fra den lille græsplæne med de nyplantede træer kigger man op på den mærkelige blanding af blændende glasfremspring, åbne solterrasser og kubistiske kobberkasser der udgør hjem, køkkener og fællesarealer for kollegiets 360 beboere.

Luksus og livskvalitet
Det er Nordea Danmark Fonden der står bag opførelsen af kollegiet. Fondens ønske var at skabe et byggeri med internationalt format, og til det formål valgte man det succesfulde arkitektfirma Lundgaard & Tranberg der blandt andet også står bag det nye skuespilhus i Københavns havn.

»Tietgenkollegiet er skabt til at være rammen om et mangfoldigt samvær for unge mennesker,« fortalte arkitekt Lene Tranberg om kollegiets særprægede opbygning til åbningshøjtideligheden hvor kollegiets nøgle blev overrakt de studerende. Den cirkelrunde form, med værelserne der vender udad mod omverdenen og fællesrummene der vender ind mod gården, opfordrer nemlig til fællesskab og samvær på tværs af etager og køkkener og gør det svært at gå glip af noget som helst der foregår i kollegiets mange fællesrum.

Det giver den enkelte beboer en fornemmelse af overblik og en følelse af tryghed, sagde Lene Tranberg. Den fornemmelse får man straks når man bevæger sig rundt i kollegiets lyse gange og fælleslokaler. Kollegianere der sidder og soler sig, laver mad eller sidder og læser på terrasserne, er udsigten hvorhen man kigger hen. Det giver en stærk fællesskabsfølelse samtidig med at man til hver en tid kan trække sig ind bag sin lydisolerede værelsesdør og orientere sig udad mod Ørestadens øvrige indbyggere.

Det er fællesskab når man vil, og privatliv når man vil. Det er luksus og høj livskvalitet for Tietgenkollegiets heldige beboere. Hvilket også illustreres ved at der ved første optagerunde var over 1000 ansøgere til kollegiets 360 værelser.

Fremtidens kollegium
Et par hundrede meter fra Tietgenkollegiet, på hjørnet af Amager Fælledvej og Njalsgade, ligger Bikuben Kollegiet. Det unge, århusianske arkitektfirma aart der har tegnet bygningen, kalder selv kollegiet for »fremtidens kolle-gium,« og som man langsomt bevæger sig ind under den svævende futuristiske grå- og orangefarvede betonblok, føler man bestemt der er noget om snakken.

Bikuben Kollegiet er ikke opført med nær så luksuriøse materialer som Tietgenkollegiets amerikanske egetræ og store glaspartier. Der er noget råt og industrielt, ja måske ligefrem institutionelt, over de grå betonvægge og hvide træplader der dominerer den indvendige indretning. Men udsigten fra den store, fælles tagterrasse på toppen af bygningen over byens tårne og spir er der bestemt ikke noget i vejen med. Ambitionen bag kollegiet er at få fællesarealerne og de private rum til at agere tæt sammen. Derfor ligger alle fællesrummene nærmest lige uden for værelserne.

Det inviterer til fællesskab og socialt samvær, men gør det samtidig muligt for de studerende at trække sig tilbage for sig selv når eksamenslæsning og privatliv kræver det, fortæller projektleder for Kollegiefonden Bikuben, Holger Lindemann. Derfor har alle Bikuben Kollegiets værelser også et tekøkken indbygget til de dage hvor man ikke lige har lyst til at gå ud i fælleskøkkenet for at lave mad. Det sætter danskstuderende Toke Vadstrup, der flyttede ind på kollegiet i september sidste år, pris på, selvom han som regel bruger fælleskøkkenet når han skal lave mad. Det sociale hører nemlig for Toke uløseligt sammen med at bo på kollegium.

»Når man nu har valgt at bo på kollegium, synes jeg man lige så godt kan gøre det fuldt ud.
Fællesskabet og det sociale er grunden til at jeg flyttede på kollegium. Man kan gå ud i fælleskøkkenet, og så er der altid nogen. Omvendt er det også rart at man altid kan gå ind til sig selv hvis det er det man vil,« siger Toke Vadstrup. Selvom bygningen opfordrer til fællesskab, er der dog nogle af køkkenfællerne han aldrig ser, fortæller Toke mens han sidder i sit store, lyse dobbeltværelse med udsigt til Amager Fælledvejs mylder. »Men det er jo hvad man gør det til. For mig er det en god overgang fra at bo på højskole og til at flytte for sig selv. Det ville nemt kunne blive lidt ensomt at bo alene i sin egen lejlighed. Her er det faktisk lidt højskoleagtigt at bo,« siger han og smiler.

Godt vante unge
Holger Lindemann forklarer at man var meget opmærksom på at bygge noget som de unge ville synes var skønt at bo i. Da man indbød fem arkitektfirmaer til at komme med hver deres bud på hvordan fremtidens kollegium skulle se ud, var det vigtigt for fonden at ingen af arkitektfirmaernes indehavere var fyldt 40 år. »Målet var at unge skulle tegne til unge,« siger Holger Lindemann der mener at det var nødvendigt hvis kollegiet overhovedet skulle være et sted nutidens unge ville flytte ind i.

»De unge i dag er temmelig godt vant. Hvis vi var kommet med en bygning der lignede et 70’er-kollegie, ville vi ikke få nogen unge til at flytte ind. Samtidig skulle kollegiet ligge centralt, hvilket vi må sige at vi gør,« siger han mens han peger ud over Indre Ørestads skyline.

For ud over gode muligheder for fællesskab og privatliv er beliggenheden også yderst vigtigt når unge søger kollegiepladser. På den måde adskiller de sig ikke fra alle andre boligsøgende, om end det nok er andre ting de lægger vægt på. »Dér ligger Københavns Universitet, dér ligger IT-Universitetet, dér ligger Metroen der kører direkte ind til CBS. Og lige ind til diskotekerne,« siger Holger Lindemann.

Så hvad end man er til historiske rammer eller topmoderne arkitektur, er der som studerende gode muligheder for at leve sit studieliv på lige præcis den måde man helst vil det. Uden tremmer for vinduerne, men med højt til loftet og visionsrige tanker om det gode studenterliv.