Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Kultur
GUDLØS - Verdens mest berømte ateist Philip Pullman besøgte onsdag Det Kongelige Bibliotek. Pullmans forfatterskab er næsten så udbredt som Biblen. »Men Biblen er også 2000 år foran.«
Philip Pullmans nye bog, ‘Det gode menneske Jesus og skurken Kristus’ er en genfortælling af myten om Jesus Kristus, som Pullman har hørt historier om siden barndommen.
»Jeg voksede op med at tro på alle de historier, som min bedstefar fortalte, men senere begyndte jeg at tvivle og finde historierne usandsynlige.«
»Eksempelvis er der stor indbyrdes forskel mellem de forskellige evangelier – mens Markusevangeliet beskriver Jesus på korset som en tragisk og smertelig historie, er tonen i Lukasevangeliet anderledes, og Jesus er næsten glad ved udsigten til at komme i Paradis.«
»Grunden til, at jeg startede på gendigtningen af Jesus-myten var, at jeg var inviteret til at tale om trilogien om Det Gyldne Kompas på National Theatre i London, og efter oplægget kom Ærkebiskoppen af Canterbury [Rowan Williams, red.] hen til mig.
Ærkebiskoppen har sådan et stort, hvidt skæg og kan godt minde om Wayne Rooney – men hvis det var ærkebiskoppen, der spillede, ville det nok ikke gå så godt for Manchester United,« joker Pullman.
Pullman er underholdende, veltalende og veloplagt. Hans opmærksomhed er rettet mod publikum, når han fortæller:
»Ærkebiskoppen spurgte mig: ‘Hvad synes du egentlig om Jesus Kristus?’, og det fik mig på sporet til at skrive om denne myte med det dobbelte navn.«
Hvor Jesus med sit gængse jødiske navn repræsenterer mennesket, der er karismatisk og venlig, er Kristus Guds udvalgte. Han afventer, tager noter og lokker Jesus.
»Man kan sige, at Kristus repræsenterer kirken, og han er også en slags spindoktor, der nedskriver Jesus’ talte ord.«
»Evangelierne er jo ikke biografier. De er netop skrevet med hensigten at overbevise én om, at Jesus eksisterer, og på samme vis er min bog heller ikke en biografi. Det er en historie, det står selv på bagsiden,« siger Pullman og vifter med bogen.
»Forskellen mellem sandhed og historie er, at historien er det, der sker, mens sandheden er det, der burde været sket”.
Der er stor forskel på de to brødre. Kristus er kun interesseret i at få sit eget buskab frem, og modsat Jesus tror Kristus på mirakler.
»Det er jo god propaganda og en god rekrutteringsmetode med de mirakler,« siger Pullman og griner.
»Korsfæstelsen gjorde udslaget, for det betød jo, at han ikke skulle bevise noget. Jesus kunne sagtens tillade sig at stå som sektlederen oppe på bjerget og proklamere: ‘Ufoen kommer på tirsdag!’, for inden da var han heldigvis død.«
Reaktioner har været stærke på Pullmans nyeste bog.
»Inden den overhovedet udkom, modtog jeg 50-60 breve, hvor jeg fik at vide, at Gud hader mig. Det fik mig til at tænke, at så måtte jeg være på rette spor.«
Det gode menneske Jesus og skurken Kristus har været en af forårets mest debatterede udgivelser i England, og mens kritikerne har været begejstrede, har Pullman også modtaget mordtrusler fra ydergående religiøse fanatikere.
»De mere liberale kristne har forholdt sig forholdsvist sympatisk til den, og Ærkebiskoppen af Canterbury skrev da også en pæn anmeldelse af den,« fortæller Pullman.
»Jeg mener, vi skal huske på, at der også findes ondskab i den vestlige religion, når vi taler om den nuværende situation med blandt andet Taleban og den religiøse politik i Saudi Arabien. Religiøs forfølgelse og tortur er sket før, og det er sket hos os.«
Pullmans eget forhold til det at tro har præget hele forfatterskabet, men tabet af troen var imidlertid ikke noget, der skete fra den ene dag til den anden for forfatteren.
»Når jeg bad, affødte det bare en stilhed, og med tiden synes jeg, at videnskaben kunne give mere tilfredsstillende svar på alt.«
»Det er jo en barnlig indstilling at tro. Skulle man også tro på engle? På feer? Vi burde tage og blive voksne i stedet og fokusere på alt det, der jo er smukt i verden: Synet af en græsmark tidligt om morgenen, duften af stegt fisk ved vandet og følelsen af at kysse et par læber. Der er så meget mystisk og smukt i verden, hvorfor ikke fokusere på det?«
»Man har brug for erfaring, ikke tro. De gode handlinger kommer ud af empati og betænksomhed, og den kan vi eksempelvis få gennem litteraturen. Vi får andre menneskers verdensopfattelser præsenteret, og for eksempel viser MacBeth os, hvordan det er at tænke som en morder.«
Pullman er til dagens foredrag sygdomsramt, men det kan man som publikum ikke mærke. Da det bliver tid til spørgsmål fra salen, falder diskussionen på Mel Gibsons film ‘Passion of the Christ’.
»Jeg har ikke set den film,« siger Pullman, »for jeg har ikke smag for sadomasochistisk porno.«
Publikum klapper, og inden vi igen lukkes ud i Den Sorte Diamant til rødvin og chokolade, læser Pullman op af ‘Det Fortryllede Urværk’ fra 1998. Hans stemme er behagelig og dragende, og han påtager sig bogens roller, som om han læste op for sin egne børnebørn.
Philip Pullman, Den Sorte Diamant, onsdag den 13. oktober. Foredraget var en del af Det Kongelige Biblioteks forelæsningsrække ‘International Forfatterscene’. ‘Det gode menneske Jesus og skurken Kristus’ udkom 20. maj på Tiderne Skifter.
uni-avis@adm.ku.dk