Avocadoer får skylden, når kødspisere forsvarer deres forbrug

De fleste ved det godt. Det er ikke godt for klimaet, at vi bliver ved med at spise så meget kød, som vi gør. Alligevel er det svært at acceptere, at det er den enkeltes ansvar at omlægge kosten, hvis vores CO₂-aftryk skal reduceres.

Det siger lektor og sociolog Kia Ditlevsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Hun har gennemført et sociologisk forskningsprojekt, hvor 35 danskere inddelt i seks grupper skulle blive enige om, hvordan vi mest effektivt kan reducere vores CO₂-aftryk i kosten.

Først skulle deltagerne svare på, hvilke ændringer der skal til, hvis vi vil gøre vores kost så klimavenlig som mulig.

Der var overvejende enighed blandt deltagerne om, at det at blive veganer eller vegetar var blandt de mest effektive tiltag.

»Men da de fik det næste spørgsmål, blev deres svar mere interessante,« siger Kia Ditlevsen.

Det næste spørgsmål lød: Hvad vil I helst selv ændre? Flertallet af deltagerne begyndte nu at finde på undskyldninger for at forsvare deres position som kødspisere.

»Da de fleste af deltagerne spiste kød og samtidig havde peget på kødet som et klimaproblem, kunne vi i den efterfølgende diskussion se mange eksempler på, hvordan forbrugerne ’forsvarede’ fortsat kødspisning. De gjorde det ved fx at pege på andre klimaproblemer, eller de gjorde det ved at pege fingre ad andre mennesker – i særdeleshed af veganere,« siger Kia Ditlevsen.

Og her blev opfindsomheden stor:

»De gjorde det til en latterlig position at være veganer og fremstillede billedet af veganeren som en klimahykler, der spiser meget forarbejdede erstatningsprodukter, som kræver meget energi at producere. De anså de veganske produkter som lige så skadelige for klimaet som kød,« siger Kia Ditlevsen.

Et flertal af deltagerne forsøgte altså ved hjælp af undskyldninger at opretholde billedet af sig selv som et moralsk menneske med en logisk og sammenhængende tænkning – selv når argumenterne er forkerte, siger er hun:

»For man kunne jo indvende, at det er de færreste veganere, der kun lever af meget forarbejdede produkter, eller at kød er mere klimabelastende end de forarbejdede produkter, der blev peget fingre af.«

Den latterliggjorte avocado

Undskyldningen lød altså, at det ikke kun var kødspiserne, der gør noget galt. Det gør andre også.

Som et håndgribeligt eksempel på, hvordan man kan bruge undskyldninger i forbindelse med ekstreme positioner, nævner Kia Ditlevsen gruppernes diskussioner om avocadospisning.

»Når talen faldt på avocadoer, forsvandt gråzonerne igen, og nogle af deltagerne sagde: »Det er hyklerisk at spise avocado, når man siger, at man vil gøre noget godt for klimaet«. Avocadoen blev et symbol på mennesker, der siger, de gør noget godt for klimaet og så alligevel ikke gør det,« siger Kia Ditlevsen.

Sociologen finder latterliggørelsen interessant, fordi argumenterne er forkerte.

»Selv om det er rigtigt, at avocadoer nogle steder er forbundet med sociale problemer og miljøproblemer, så har den, når vi taler om klimaftryk, en lavere belastning end kød,« siger Kia Ditlevsen.

Deltagerne ville i det hele taget hellere tale om alt muligt andet end om, hvordan de konkret kan spise mindre kød.

»I stedet for at nedsætte forbruget af kød, ville de hellere tale om, hvordan de undgik spild af mad og mademballage. Selv om det også er et vigtigt emne, er det en sekundær problemstilling i forhold til kødforbruget, når vi taler om at reducere klimaaftrykket,« siger Kia Ditlevsen.

Kødspisernes klimaskam

Hun er klar over, at madvaner er svære at ændre, for de handler om en masse sociale relationer, og hvad vi mennesker gør til daglig i vores hverdagsliv, men det er en udfordring.

»Jeg er interesseret i folks hverdagsliv og i de sociale dynamikker, der foregår her. Jeg er primært fokuseret på mad, men det er i lige så høj grad den sociale kontekst, der påvirker, hvad folk gør, som har min forskningsmæssige interesse,« siger Kia Ditlevsen.

Hun har lavet projektet sammen med Thomas A.M. Skelly. Ifølge Kia Ditlevsen ser de begge sig selv som mad- og hverdagssociologer, og det har påvirket deres måde at arbejde på, at de simpelthen blev overrasket undervejs af det, de opdagede.

»Vi syntes begge to, at den mest interessante gruppe at undersøge var den store gruppe af danskere, der spiser kød. Vores interesse var egentlig ikke veganerne,« siger Kia Ditlevsen.