Beboerprotester mod Panum-byggeri

Hvis ledelsen på Københavns Universitet (KU) havde håbet at stoppe protesterne mod opførelsen af et nyt højhus på Panum Instituttet ved at byde naboer og andre interesserede indenfor til åbent hus, måtte den gå skuffet hjem.

Rektor Ralf Hemmingsen og Sund-dekan Ulla Wewer havde ellers rullet det tunge skyts af argumenter frem og havde i deres bestræbelser fået følgeskab af Connie Barfod, vicedirektør i Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), der er bygherre på projektet, samt Anne Skovbro, direktør for Center for byudvikling i Københavns Kommune.

Firkløveret fortalte om den dokumenterede mangel på laboratorier af nutidig standard, den positive udvikling, som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er inde i med flere midler, flere forskere og flere studerende, om den vigtige forskning, der skal foregå i den nye bygning, og om hvordan man planlægger at åbne campusområdet op til glæde for beboerne i bydelen.

»Vi ønsker at bevare universitetet som by-campus, så vi skal åbne os i forhold til byen, og give beboerne fra de omkringliggende boligområder mulighed for at færdes mere frit på campus. Der er ingen tvivl om, at det nuværende Panum ikke er særlig kønt og lukker sig inde i forhold til byen, så udfordringen er at skabe en skønhed til udyret, men det er en opgave, det er op de innovative mennesker, der skal tegne bygningen, at løse,« sagde rektor Ralf Hemmingsen på debatmødet den 6. maj.

LÆS: Rektor Ralf Hemmingsens blog om byggeriet.

Byggeri skal være pænt

Connie Barfod fra UBST slog fast, at styrelsen som bygherre ønsker et flot byggeri. Der bliver derfor udskrevet en international arkitektkonkurrence i juni i år. Vinderprojektet forventes at blive offentliggjort i begyndelsen af 2011.

»Vi ved derfor ikke, hvordan det kommer til at se ud, men kun hvor stort det må være, og hvad det skal indeholde. Byggeriet skal være pænt, fordi det forpligter at bo i en by, og fordi vi gerne vil have et godt forhold til vores naboer,« sagde hun.

Anne Skovbro, direktør for Center for byudvikling, forklarede, at det for Københavns Kommune ikke drejer sig om udformningen af et enkeltstående byggeri, men om at udvikle hele Nørre Campus til ny vidensbydel.

»Ifølge kommunalplanen skal København leve af at være vidensby i fremtiden, så det er vigtigt at skabe liv, dynamik og aktivitet i området. Vi skal være glade for at have et stærkt universitet, og vi skal skabe rammerne for, at KU kan vokse. Området er i dag præget af megen trafik, og Panum er ikke den største skønhedsåbenbaring i byen, så planerne om en vidensbydel vil også gavne udviklingen i kvarteret,« argumenterede Anne Skovbro.

Hvem har bestemt højden?

At dømme på antallet af flagrende hænder, da der blev åbnet for spørgsmål, havde argumenterne ikke den ønskede effekt.

En beboer ønskede at få at vide, hvem der har besluttet, at byggeriet må være 90 meter højt.

Anne Skovbro oplyste, at Borgerrepræsentationen den 20. maj forventes at vedtage et kommuneplantillæg, der udstikker rammerne for byggeriet med en maksimal byggehøjde på 75 meter efter ønske fra bygherren, UBST, men det betyder ikke, at arkitekten bag det endelig vinderforslag ønsker at gå til grænsen.

KU ønsker ligeledes at bevare en mulighed for at bygge i højden for at bevare de få grønne arealer omkring Panum.

Stop dispensationsiver

Kim Christensen, formand for Nørrebro Lokaludvalg, mente, at bygningens højde og drøjde ikke er det eneste problem, men også det store antal nye forskere og studerende den nye bygning forventes at huse.

Der vil derfor være problemer forbundet med den øgede mængde trafik, som byggeriet vil komme til at medføre, da der er dårlige muligheder for kollektiv transport til området. Den nærmeste S-togsstation er cirka en kilometer væk, og de to kommende metrostationer tættest på Panum kommer til at ligge i en tilsvarende afstand.

»Nørrebro er fuldt udbygget, så kommunen er nødt til at tage hensyn til tilkørsels- og parkeringsmuligheder i planlægningen og stoppe sin dispensationsiver,« sagde Kim Christensen.

Dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer, kunne ikke givet noget præcist svar på, hvor mange forskere, der skal have deres daglige gang i den nye bygning, men det drejer sig formentligt om flere hundrede nye ansatte.

Flere ansatte, færre p-pladser

Nørrebro Lokaludvalg henviser i sit høringssvar til, at Panum Instituttet på nuværende tidspunkt har lov til at bygge 24 meter højt med en byggeprocent på 150. Kommuneplantillæget vil give tilladelse til, at der bygges op til 90 meter højt med en byggeprocent på 210.

Desuden har kommunen ifølge Kim Christensen set bort fra sin hovedregel om, at bygherren skal investere i en parkeringsplads per 100 kvadratmeter nybyggeri. Anne Skovbro afviste, at kommunen har været for dispensationslysten, og påpegede, at en p-plads per 100 kvadratmeter ikke er en fast norm.

»Der er tale om en speciel situation på Panum, fordi mange af brugerne er studerende, der må forventes at benytte deres cykel som transportmiddel. Desuden viser alle erfaringer, at jo flere p-pladser der er, jo mere trafik får du også i lokalmiljøet,« sagde Anne Skovbro.

Hans Halvorsen, campusplanchef på KU, oplyste efterfølgende, at der findes cirka 760 p-pladser i p-kælderen under Panum og en mindre antal på overfalden, der må nedlægges for at gøre plads til den nye bygning.

En tilhører mente, at det er naivt at opføre en bygning til flere hundrede nye højtlønnede medarbejdere, og forvente, at de ikke vil tage bilen, når de skal til og fra arbejde.

Placering ikke til debat

Knud Erik Hansen fra foreningen Københavnere mod fejlplacerede højhuse, kritiserede arrangørerne fra KU for ikke at ville diskutere det vigtigste spørgsmål, nemlig hvorfor byggeriet skal placeres netop på Panum.

»Ingen er i tvivl om at forskning er en god idé, men vi vil ikke have sådan en kæmpe kolos her på Nørrebro. Det er en lukket debat, fordi vi ikke kan komme til at diskutere, hvor tingene skal bygges. Universitetet burde dokumentere, hvorfor det skal ligge netop her og ikke et andet sted på Nørre Campus,« sagde Knud Erik Hansen.

Sund-dekan Ulla Wewer svarede, at forskning er i dag er en sammenhængende proces, hvor forskere fra forskellige fag samarbejder, og det er også vigtigt, at apparaturet er i umiddelbar nærhed af forskerne, hvis man skal kunne udnytte det bedst muligt.

En anden tilhører ville have fakultetet flyttet til Ørestaden eller Høje Taastrup, men det anså rektor Ralf Hemmingsen for at være urealistisk, da der er et politisk ønske om at have et samspil mellem viden og by og dermed skabe et levende bymiljø. Region Hovedstaden har også besluttet, at Rigshospitalet skal blive liggende, hvor det er, så Panum må også blive af hensyn til sammenspillet mellem fakultet og hospitalet.

Rig mulighed for debat

Anne Skovbro afviste, at kommunen havde forsøgt at lukke debatten om lokaliseringen af byggeriet. Beboerne er blevet opfordret til at deltage i debatten vidensbydel Nørre Campus på kommunens hjemmeside og i lokalaviserne i forbindelse med tilblivelsen af kommuneplan 2009.

»Debatten om placeringen startede allerede for halvandet år siden, men diskussionen om udformningen, herunder om der skal være et eller to tårne, vil fortsætte i forbindelse med at der skal laves en lokalplan inden byggeriet kan gå i gang,« sagde Anne Skovbo.

Næste skridt bliver, at Borgerrepræsentationen sandsynligvis vedtager et kommuneplantillæg den 20.maj, der udstikker de ydre rammer for byggeriet.

Bygherren udskriver arkitektkonkurrencen i juni i år, og vinderen bliver fundet i begyndelsen af 2011. Derefter skal der laves en lokalplan ud fra vinderforslaget, som skal i høring, og hvis alt går efter planen kan den nye bygning åbnes i 2014.

clba@adm.ku.dk