Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Bedre avis, færre læsere...

Desto mere tilfredse læserne er med Universitetsavisen, desto mindre læser de den. Måske man bør overveje at lave et personaleblad og en studenteravis hver for sig, foreslår Scharling Research stik imod konklusionerne i egen undersøgelse

Universitetsavisen er meget bedre end tidligere, men færre gider læse den. Sådan lyder en af de paradoksale konklusioner på en læserundersøgelse som Rektors Formidlingsudvalg på vegne af Universitetsavisen har fået udarbejdet af Scharling Research.

Undersøgelsen er baseret på 300 telefoninterviews med modtagere af Universitsavisen og tre fokusgrupper hvor henholdsvis studerende, VIP’er og TAP’er deltog i en to timers diskussion af avisen.

Undersøgelsen viser at langt største-delen af læserne er tilfredse med avisen, og at knap 60 procent læser eller skim-mer alle numre. Det er sammenlignet med andre fagblade i den nedre halvdel og færre end ved den seneste læser-undersøgelse fra 1998 hvor knap 70 procent læste alle numre. De fleste læser mellem en enkelt artikel og en fjerdedel af bladet, og halvdelen bruger typisk et kvarter eller mindre på at læse avisen.

De flittigste og mest trofaste læsere skal findes blandt VIP’erne og TAP’erne hvor tre ud af fire læser eller skimmer samt-lige numre. Blandt de studerende gælder det kun for hver anden, og det selv om der ellers er sket en markant forbedring af især de studerendes holdning til avisen i de senere år.

En navlestreng til KU
Ved læserundersøgelsen i 1998 blev avisen af de studerende frem for alt anset for at være kedelig. Det gør den ikke længere. Fra at ligge øverst i prioriteringen af en lang række ord til karakteristik af avisen, ligger ordet ‘kedelig’ nu nederst. I 1998 hvilede der ifølge de studerende et tungt præg af officiel information over avisen, men det præg er i vidt omfang fjernet, fremgår det af den kvalitative undersøgelse.

Til gengæld mener nogle af VIP’erne at avisen nu bærer lidt for meget præg af at være rettet mod de studerende. Andre VIP’er tager det ikke så tungt, men synes at det kun er interessant at følge med i de studerendes verden.

TAP’erne er som i 1998 det mest taknemmelige publikum. De nærer ingen forventninger om at avisen primært er rettet mod dem, men kan vældig godt lide den alligevel. De siger at avisen er en navlestreng til KU, og de føler sig i høj grad som en del af denne helhed, hedder det i undersøgelsen.

Det er til gengæld for meget at sige om de studerende. Deres verden er i vidt omfang begrænset til deres institut og fakultet hvilket forstærkes af at fakulteterne ligger geografisk spredt rundt omkring i byen som små øer. Især de nye studerende kan finde avisen lovlig indforstået. Bare sådan noget som forkortelserne VIP´er og TAP’er forstår de ikke. Hertil kommer at langt fra alle føler sig som en del af KU og vil ofre tid på denne helhed. Nogle går ganske vist op i studenterpolitik, men generelt baner Universitetsavisen sig vej op ad bakke i forhold til de studerende som lettere kan identificere sig med deres institut- og fakultetsblade, konstaterer undersøgelsen.

Redaktionel uafhængighed en selvfølge
Scharling Research har også undersøgt læsernes holdning til avisens form og indhold. Over halvdelen finder avisens layout indbydende, og kun et fåtal tør åbent vedstå at de ønsker kortere artikler. Hovedparten finder at der er en passende balance af stof for de tre forskellige målgrupper, om end TAP’erne og VIP’erne mener at artikler om forskningspolitik bør opprioriteres.

I det hele taget interesserer flest læsere sig for forskning og uddannelse i Danmark, meddelelser og Videnskabet, mens læserbreve, studenterpolitik og KUmmentaren interesserer færrest.
Som nyhedskilde har avisen betydning for knap halvdelen af de studerende og omkring to tredjedele af TAP’erne og VIP’erne. Næsten alle finder avisen troværdig eller meget troværdig, og over halvdelen opfatter bladet som uafhængig, mens kun hver femte opfatter det som ledelsens talerør.

Det bekræftes af diskussionerne i de tre fokusgrupper hvor princippet om redaktionel uafhængighed hyldes bredt som værende i pagt med universitetets idemæssige grundlag om tanke- og ytringsfrihed.

Tvivlsom anbefaling
Afsluttende konkluderes ud fra den kvalitative undersøgelse at Universitets-avisen får en høj bedømmelse ud fra de rammer og det koncept den opererer inden for.
»Om dette grundlag så er det bedst mulige er et uhyre vanskeligt spørgsmål. Der kan være argumenter for at udgive et VIP-blad og et studenterblad hver for sig. Fordelen vil være endnu bedre at kunne nå de studerende som målgruppe og dermed få mulighed for at indgyde dem en KU-helhedsfølelse fremfor en institut- og fakultetstilknytning,« slutter rapporten.

Denne anbefaling er der dog intet belæg for i selve undersøgelsen. Direkte adspurgt ønsker tre ud af fire læsere at Universitetsavisen fortsætter som et samlende organ for alle på KU, mens kun knap hver tredje studerende og hver sjette TAP’er og VIP’er foretrækker to blade.

Heller ikke konstateringen af at »alle tre kategorier af læsere er tilbøjelige til at mene at man godt kunne nøjes med en lidt mindre udgivelsesfrekvens,« er der belæg for i den kvantitative under-søgelse. Over 80 procent i hver af de tre grupper finder tværtimod avisens udgivelsesfrekvens passende, men direkte adspurgt erklærer godt hver
anden af de studerende at de foretrækker at avisen udkommer en gang om måneden, mens det kun gælder for hver fjerde VIP’er og hver tredje TAP’er.

Endnu mindre tilslutning er der til tanken om at erstatte papirudgaven med en netavis og dermed spare udgifter til porto og papir. Det har overhovedet ingen interesse. Så vil avisen ikke blive læst, lyder den entydige tilbagemelding fra fokusgrupperne. Kun hver tredje vil være glad for at få et ugentligt elektronisk nyhedsbrev som supplement til avisen, mens godt hver anden vil være interesseret i at kunne søge artikler fra avisen på nettet.

Konklusionen er således klar: Læserne synes at sætte pris på Universitetsavisen i sin papirform, mens elektroniske tjenester bør udgøre et supplement.

Meninger om Universitetsavisen

En øjenåbner
»En anden ting der er godt, det er at når man sidder nede i sekretariatet og piller, så kan man godt komme til at føle sig som en bureaukrat. Det at universitetet også handler om forskning, det går sådan lidt hen over hovedet på en. Så er det rart at åbne Universitetsavisen og tænke: Hallo, der foregår rent faktisk også forskning og vi er på forkant med nogle ting. Det er nogle af de artikler jeg holder allermest af.«
Citat fra deltager i TAP-fokusgruppen.

En arbejdspladsavis
»Universitetsavisen er en arbejds-pladsavis. Det er en avis til folk som ikke helt ved hvad de andre går og laver. Og det er ikke kun en arbejdsplads for VIP’er, det er også en arbejdsplads for de studerende. Den vigtigste funktion i avisen er det med ‘hvad sker der andre steder’ på universitetet.«
Citat fra en deltager i VIP-fokusgruppen.

Modvirker opsplitning
»Det er jo så stort at man ikke føler sig som en del af KU. Jeg interesserer mig især for mit institut og dernæst for KUA, men hvis man ikke havde Universitets-avisen, ville det let blive endnu mere små enklaver.«
Citat fra deltager i studenter-fokusgruppen.

Forestillinger om
Universitetsavisen

VIP-forestillinger
l Lidt ligesom Thorkil Damsgaard, prodekan på KUA. En venlig, alfaderlig ånd som sørger for at vi får de rigtige nyheder
l En ung kvinde midt i 20’erne; en studerende midt i studiet.
l En specialestuderende som trænger til lidt trøst så hun får sit studentikose tilskud.
l En samling mennesker, ikke bare en enkelt person, et kollektiv
l En lidt transparant person der ikke er den samme hver gang, men som prøver at ramme noget i hele målgruppen.

TAP-forestillinger
l En Ulla Terkelsen-type. Hun har en vis autoritet, nogle gange lidt enøjet, men troværdig alligevel. Hun er midt imellem den yngre og den ældre generation.
l Måske nok Ulla Terkelsen, bortset fra at hun er en del mere farverig end Universitetsavisen.
l En knalddygtig lærerinde i 50’erne, ikke altid lige god til at formulere sig og ikke altid lige interessant, men det er rigtigt, det hun siger.
l En midaldrende mand omkring de 40-42 år, klædt i beige og ikke særlig farverig. Han kunne næsten knirke lidt af tørhed.
l Et uddannet menneske der er ret alvorlig, men ikke så gammel.

Studenterforestillinger
l En lektor i 40’erne i tweed
l En ældre studerende
l En yngre professor i slutningen af 40’erne
l En sammensat skikkelse der nogle gange er lektor og andre gange en ældre studerende
l En ph.d.-studerende.

Seneste