Bedre uddannelser kræver også cool cash

Universitetsavisen Leder i avis nr. 6, den 2. september 2010

REKTOR RALF HEMMINGSEN er gået i spidsen for at forbedre uddannelserne på Københavns Universitet. Et helt igennem prisværdigt initiativ og et ædelt mål, som ingen rigtig kan være uenige i. For hvem ønsker ikke bedre uddannelser?

Som rektor understreger inde i avisen, er der allerede mange gode tiltag i gang på KU, som blot mangler at blive bredt ud. Tilbage står dog, at der er grænser for, hvor langt man kan komme alene med gode idéer og en pulje på ti millioner kroner til eksperimenter.

Det gængse billede af en lektor, der hellere vil sidde på sit kontor eller stå i sit laboratorium end dele ud af sin visdom i undervisningslokalet, holder ikke. Problemet er snarere, at ledelsen, når det kommer til stykket, ikke sætter lige så stor pris på den gode underviser som på den gode forsker, der formår at hente eksterne midler hjem til instituttet, når fyresedlerne skal deles ud.

I SIDSTE ENDE handler god undervisning også om, at de nødvendige ressourcer er til stede, og her halter det. Underviserne kan være nok så kreative og undervisningsformerne nok så nye og spændende. Lige lidt hjælper det, hvis der kun er råd til fire ugentlige undervisningstimer, som tilfældet er på nogle af uddannelserne på KU.

Selvom antallet af lektioner ikke er lig med graden af kvalitet, er der en smertegrænse for, hvor få undervisnings- og vejledningstimer den enkelte studerende kan klare sig med uden at miste den nødvendige tilknytning til sin underviser og sit studium. Og hvordan bevarer man lige gnisten til at terpe de mange nødvendige timer hjemme i arkitektlampens skær uden at få feedback med jævne mellemrum eller uden at skulle til undervisning flere gange om ugen?

Det er for længst dokumenteret, at de danske universitetsuddannelser er stærkt underfinansierede, senest i McKinsey-rapporten fra sidste år. Nu viser en ny rundspørge lavet af Information og Forskerforum, at mange universitetsansatte selv mener, at den er gal med kvaliteten. Fire ud af ti af de 800 adspurgte svarer, at kvaliteten er blevet ringere de sidste år, og 38 procent mener, at det er blevet lettere at bestå eksamen i samme periode.

NÅR PENGENE ER FOR SMÅ, fremmer det kassetænkningen. Budgettet skal jo stemme, ellers ender det med nedskæringer og afskedigelser. Det viser den strategiplan, som Det Humanistiske Fakultet netop har sendt til høring. Ledelsen overvejer at nedlægge en række små fag som selvstændige bacheloruddannelser, fordi de ikke er økonomisk rentable.

Det er klart, at det ikke giver mening at bevare uddannelser, som ingen er interesserede i, men spørgsmålet er, om markedskræfterne alene skal afgøre, hvilke uddannelser KU skal udbyde i fremtiden.

Svaret er ja, hvis politikerne ikke træder i karakter og sætter handling bag de flotte ord om, at Danmark skal satse på forskning og uddannelse for at klare sig i fremtiden.

FØRSTE MULIGHED FOR AT VISE, at de mener det alvorligt, er når politikerne i november skal fordele 1,4 milliarder kroner fra Globaliseringspuljen for næste år. Puljen, der blev afsat til investeringer i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri i 2006, har efterhånden opnået mytisk status som den sidste redningsplanke på universiteterne.

Regeringen bruger den også flittigt til at forsvare sig mod oppositionens anklager om, at den skærer ned på universiteterne. For selvom der godt nok bliver skåret to procent i bevillingerne hist og her på finansloven, så mangler puljen med de rare milliarder jo at blive fordelt senere, lyder ministerens argument.

Uanset hvor god rektors vilje er, og hvor mange kreative ideer de studerende og underviserne kommer på for at forbedre uddannelserne på KU, er der behov for flere penge til at sætte handling bag ordene.

rjb@adm.ku.dk og clba@adm.ku.dk