Bente Klarlund skriver selvhjælpsbog til dansktopsegmentet

Ved du, hvad der gemmer sig bag forkortelserne KRAM og SSSS? De kryptiske bogstavkombinationer kan siges at udgøre selve sundhedens alfabet i 2025. Tilsammen danner de forbogstaverne for otte af de vigtigste vaner, man bør følge for at opnå et sundt og forhåbentlig langt liv.

Og så udgør de byggestenene i en ny bog, hvor KU-professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen har kastet sig ud i et lidt usædvanligt samarbejde med frontfiguren i bandet Kandis, Johnny Hansen. De to har sammen skrevet en selvhjælpsbog om sundhed med titlen Klarlund og Kandis på kur forever – og som en slags undertitel er på forsiden tilføjet Alt hvad man skal gøre for at leve sundt og godt resten af livet.

Hvordan er det spøjse samarbejde opstået, og hvordan formidler en alvidende professor sit stof til en målgruppe, hvor sundhedsalfabetet ikke er hverdagspensum, men snarere en slags fremmedsprog? Det satte vi os for at undersøge.

U’et i sundhed står for ulighed

En iøjnefaldende gul dør åbner ind til kontoret, hvor Bente Klarlund til daglig sidder som leder af Trygfondens Center for Aktiv Sundhed. Bag skrivebordet tårner høje rækker af stablede bøger: En samling, der afspejler professorens omfattende professionelle liv.

Foruden at være centerleder er Bente Klarlund også professor i Integrativ Medicin ved Københavns Universitet og ansat som overlæge på Rigshospitalet. Hun har sin egen sundhedsbrevkasse på Politiken, og så er hun forfatter til en lang række formidlende sundhedsbøger. Jeg trækker den seneste, Klarlund og Kandis på kur forever, op ad tasken og lægger den på bordet mellem os.

Hvis man ser på Johnnys publikum, er det ikke et segment, der interesserer sig for periodisk faste eller professorens grønne energigrød

Professor Bente Klarlund Pedersen

Den nye bog adskiller sig især fra de andre, når det kommer til målgruppen, fortæller Bente Klarlund:

»Jeg har skrevet mange bøger om sundhed. Men jeg oplever, at mange af dem, der læser mine bøger, i forvejen er rimelig sunde. Så her har jeg haft en mission om, at vi kunne ramme nogle af dem, der har mest brug for at ændre vaner. Det er et forsøg på at nå et segment, som jeg normalt ikke tror, jeg når.«

Samarbejdet med Johnny Hansen opstod i kølvandet på tv-programmet Junkfood-eksperimentet, hvor han var deltager, og hun var tilknyttet som læge.

Under optagelserne serverede hun en grufuld besked for ham, nemlig »Johnny, du er en tikkende bombe.« Det tog han sig til sig, og den lægelige vurdering blev startskuddet til en omfattende livsstilsændring i Johnny Hansens liv – og senere også for Bente Klarlunds idé om at formidle det i form af en »Kandiskur«.

Bogen bygger på en bekymring for den ulighed i sundhed, de to forfattere er fælles om at erfare fra hver sit erhverv. Som Bente Klarlund fortæller, er der en stor sundhedspolarisering mellem de folk, der for eksempel hører hendes foredrag og læser hendes sundhedsbrevkasse, og alle dem, der ikke gør.

Hun fortæller, at Johnny Hansen beskriver et publikum med en overrepræsentation af fysisk og psykisk usundhed:

»Hvis man ser på Johnnys publikum, er det ikke et segment, der interesserer sig for periodisk faste eller professorens grønne energigrød. De færreste har råd til at købe en blender til 5.000 kroner, og mange af dem er slet ikke inde i alle de forskellige grøntsager, man kender, hvis man handler i Torvehallerne,« siger Bente Klarlund og fortsætter:

»De der sundhedstrends er jo noget, der interesserer mennesker, som i forvejen har det meste på plads rent sundhedsmæssigt og gerne lige vil skrue på den sidste promille. Hvis man virkelig gerne vil have sundhed for alle og bekæmpe ulighed i sundhed, så skal der noget andet til. Ellers får vi bare større og større polarisering.«

Den socioøkonomiske sundhedsulighed er ifølge Klarlund både et personligt og et kollektivt anliggende. Bogen er et forsøg på at adressere den enkelte læser, men samfundets ansvar er også stort, siger hun:

»Selvom den her bog er skrevet som en selvhjælpsbog til den enkelte person, er jeg fuldstændig overbevist om, at det, der virkelig gør en forskel, er, hvis man kan ændre lovgivning og infrastrukturer. For eksempel ved at gøre tobak mindre tilgængeligt for unge eller gøre det nemmere at få fingre i den sunde mad. Og at der er et velfærdssamfund, der griber folk, når de falder igennem, det er det allervigtigste.«

Et lixtal på 32

For en professor er det en del af jobbeskrivelsen at formidle sin ekspertise udadtil. Derfor er det også nødvendigt at kunne male med en bred pensel, som kan veksle mellem det akademiske, metodologiske sprog og det mere formidlende, fortæller Klarlund.

Er det udfordrende at være fagprofessionel og altid vide mere, end folkedybet måske kan kapere?

Her er jo et totalt clash mellem at være forsker og at være formidler

Professor Bente Klarlund Pedersen

»Ja, men jeg tror, man er nødt til at turde vove et øje som formidler. Som forsker tager jeg altid forbehold og siger, at det forholder sig sådan og sådan i den population under de omstændigheder i den kontekst og med 95 procent sikkerhed. Det nytter ikke noget, hvis man gerne vil bone ud i Ekstra Bladet eller Billedbladet, som vi gerne vil her på centeret. Der er man nødt til at turde tale i overskrifter, velvidende at man ikke har taget forbeholdene med. Selvfølgelig skal det ikke have nogen afsmittende effekt på forskningen. Så her er jo et totalt clash mellem at være forsker og at være formidler,« svarer hun.

Bente Klarlund har altså på forhånd gjort sig mange overvejelser om forskellen på at prædike for sundhedsmenigheden og Kandis’ fans og beslægtede læsere. I samarbejdet med Johnny Hansen har hun lært at formidle, så alle kan være med:

»Denne gang har jeg virkelig arbejdet med lixtal og prøvet at få det meget lavt. Den sidste bog, jeg skrev om immunsystemet, havde et lixtal på 52, og det er højt, selvom det var formidling. Klarlund og Kandis på kur forever er på 32, så alle kan læse med. Og det synes jeg var en udfordring, for samtidig skulle teksten også flyde og have den sidste nye forskning med,« fortæller hun.

Hvad siger dine kollegaer til sådan en slags bog?

»I det øjeblik man både er forsker og formidler, kan det godt skille vandene. For der er nogen, der tænker, kan man som forsker beskæftige sig med noget, der er så let eller så enkelt? Men jeg tror, at når man, som jeg, med tiden har bevist, at man også kan skrive videnskabelige artikler, der bliver citeret, og befinder sig højt på ranking-listerne og læner sig op ad sit grundforskningscenter og sin titel, så kan man godt tillade sig det.«

Alt med måde – også mådehold

»Vi havde mere tilfælles, end jeg troede.«

Sådan svarer Bente Klarlund, da Uniavisen vil vide, hvad der overraskede hende mest i samarbejdet med Johnny Hansen.

De har fælles fodslag på flere områder, siger hun: glæden ved musikken og glæden ved at være livsnyder. Og det sidste – en tendens til hedonisme – er interessant, når det kommer til sundhed. For sundhed er ikke lig med et liv i afholdenhed. Sundhed kommer med måde, siger Klarlund:

»Man kan stadig være livsnyder uden at være det hele tiden. Alt med måde. Også mådehold! Det er derfor, vi håber at kunne få mange med. Man skal ikke have et asketisk liv for at være sund. Jeg plejer at sige, at jeg godt kan være rimelig sund i løbet af hele dagen, og så kan jeg give lidt los om aftenen. Man skal have lov til at udleve sin hedonisme på et eller andet tidspunkt,« siger hun.

Men ligesom de sunde vaner skal doseres, skal livsnyderiet også ske med måde. For så længe vi lever i et overskudssamfund, hvor mad er meget tilgængeligt, er sundhed også et spørgsmål om begrænsningens kunst:

»Hvis man bare spiser og drikker det, der bliver sat foran en, går det galt. Derfor har alle slanke- og sundhedskure et vist præg af begrænsning. Man kan sige, at man egentlig godt må spise en del af det, man har lyst til, man skal bare begrænse det, så man ikke tager tre portioner. Man tager en enkelt.«

Usund sundhedsstress

Selvom de fleste nok forbinder sundhed med det, vi putter i munden, så udgør kosten kun en enkelt af de otte sundhedsvaner bag KRAM og 4xS. Til gengæld er vanerne tæt forbundne, ligesom fysisk og mental sundhed også er tæt sammenkoblet, fortæller Bente Klarlund.

Med stress som et stigende folkesundhedsproblem kan man fristes til at tænke, om mængden af sundhedsvaner, man bør efterstræbe, paradoksalt nok kan give bagslag og udløse sundhedsstress.

Forholder du dig til, at der kan være så mange sundhedstendenser, at det i sig selv kan blive en stressfaktor?

Jeg gør ikke altid, som jeg siger. Og jeg ønsker slet ikke et liv, hvor det hele handler om sundhed

Professor Bente Klarlund Pedersen

»Ja, og jeg har det faktisk også med i mit foredrag om immunsystemet, altså om jeg selv kan være med til at indgyde sundhedsstress. Og det tror jeg faktisk. Mange prøver at lytte til alle mulige budskaber for at gøre det så rigtigt som muligt. Og det er ikke nødvendigvis godt. Jeg har jo ikke nogen løsning, men jeg har nogle bidrag til, hvad man kan gøre for at håndtere stress,« svarer Bente Klarlund.

Noget man kan gøre, er ifølge Klarlund at være opmærksom på den stærke sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed:

»Motion har en stressdæmpende effekt, ligesom et middel til stressreduktion også er at have gode sociale relationer,« siger hun.

Hvis Bente Klarlund kunne aflive én sundhedsmyte på stedet, er det derfor også idéen om, at man kun skal motionere, hvis man vil tabe sig:

»Jeg vil gerne have, at folk forstår, at vi skal motionere for at have det godt og for at nedsætte risikoen for en masse sygdomme. Motion betyder selvfølgelig også noget for et vægttab, men man skal motionere for at have det godt fysisk og mentalt – ikke kun som led i en slankekur,« siger Bente Klarlund.

En uge i Bente Klarlunds liv

Spørgsmålet er, hvordan man får tid til at leve et liv, hvor man forsker, underviser, formidler – og skriver selvhjælpsbøger ved siden af? Hvordan ser en uge ud i Bente Klarlunds liv?

»Jeg står altid op klokken fem, fordi jeg skal nå at løbe eller gå en tur, og jeg har nogle rutiner, som jeg er nødt til at holde, hvis jeg selv vil være sund. Herinde starter arbejdsdagen typisk ved ottetiden med samtaler med mine gruppeledere eller med ph.d.-studerende. Og så har jeg møder på kryds og tværs med alle mulige, og indimellem skriver jeg lidt og svarer e-mails. Så vil der nok være to til fire gange om ugen, hvor jeg enten underviser på Panum eller bliver hentet af min chauffør og holder et formidlende foredrag et eller andet sted i landet. Jeg kommer ofte ret sent hjem. Derudover arbejder jeg næsten altid søndag fra relativt tidligt til sent. Der skriver jeg altid min klumme og brevkasse til Politiken,« fortæller hun.

Som professor på KU kan man blive frikøbt i tilfælde af, at man for eksempel skal skrive en bog. Men Bente Klarlund er aldrig blevet frikøbt, siger hun:

Formidlingsarbejdet startede som en hobby, men nu er det også en meget stor del af min forskning

Professor Bente Klarlund Pedersen

»Når jeg skriver de her bøger, foregår det altid om sommeren. Jeg har juli fri, og så skriver jeg fra morgen til aften der. Formidlingsarbejdet startede som en hobby, men nu er det også en meget stor del af min forskning, som er støttet af Trygfonden, at jeg også skal formidle.«

Privat er Bente Klarlund også opmærksom på, at balancen mellem arbejde og fritid er vigtig for hendes sundhed:

»Jeg er godt klar over, at hvis jeg i en periode brænder mit lys i begge ender, får jeg for lidt søvn, og jeg kan godt se, at der selvfølgelig er en grænse for, hvor meget man kan arbejde. Rent videnskabeligt skal vi jo sådan set have styr på alle de otte vaner, jeg skriver om i bogen. Men jeg plejer at sige, at jeg ikke selv overholder dem alle, og søvnen er i hvert fald en af dem. Det arbejder jeg lidt på, men det giver nogle sociale udfordringer, når man er inviteret ud til middag og altid er den første, der går hjem,« siger Bente Klarlund.

Hvad virker bedst for dig, hvis du går fra at have travlt til at have for travlt?

»Det, der virker bedst for mig, er at have nogle programsatte ting, som jeg ikke afviger fra. For eksempel har jeg altid én dag om ugen, hvor jeg går tidligt fra arbejdet, og så samler jeg hele familien og laver mad til dem. Jeg holder meget fast i de sociale relationer. Og jeg bruger meget tid med vores gode venner, som jeg også prøver jeg at få plads til.«

Samvær er et af de fire S’er i 4xS-vanerne, og når jeg spørger, hvad Bente Klarlunds sundeste vane er, falder svaret prompte:

»Det er samværet. At prioritere samværet.«

Mens bogen rækker ud til en målgruppe, der ikke nødvendigvis har sundhedssproget som sit modersmål, kan man nok antage, at sundhedseksperten Bente Klarlund altid har levet sundt – men her svarer hun faktisk overraskende:

»Nej, og jeg er heller ikke altid sund. For eksempel er jeg meget glad for vin. Jeg gør ikke altid, som jeg siger. Og jeg ønsker slet ikke et liv, hvor det hele handler om sundhed. Jeg vil gerne have en krop, der fungerer, så jeg er så lidt begrænset som muligt i at deltage i det, jeg synes er vigtigt her i livet. Sundhed er ikke et mål i sig selv, det er et middel.«