Beskeder fra barrikaderne

Foran Magasin står et halvt hundrede unge. En stor del er klædt med inspiration fra punken, andre ligner almindelige gymnasieelever. Det er en regnvåd fredag eftermiddag. De unge aktivister har proklameret at de vil lave Magasins parfumetorv om til Ungdomshus.

Politiet har taget opstilling foran hovedindgangen. Aktivisterne er uønsket af Magasins ejere, meddeler politiet. TV2-News og resten af pressen er også på pletten.

De unge griner lidt og svarer igen ved at hive dankortet op af lommen og finder hurtigt sammen i et taktfast råb: »Vi har kø-be-kraft! Vi har kø-be-kraft!«.

Her er mange flækkede grin og brede smil. Jeg befinder mig midt i en af utallige aktioner som brugere og sympatisører af det tidligere Ungdomshus på Jagtvej står bag. Den er indkaldt via sms.

Historien skrives på SMS
Midt imellem nitter og partisanertørklæder går de to historiestuderende Ulrik S. Kohl og Nikolaj Villumsen rundt og spørger aktivisterne om de må se deres sms-beskeder. De har sat sig for at indsamle alle sms-kæder som har floreret i forbindelse med Ungdomshusets rydning og de efterfølgende mobiliseringer. De skriver dem ned direkte fra displayet – med stavefejl, slang og nøjagtigt modtagelsestidspunkt.

»Spred Ordet!« er navnet på deres forskningsprojekt som udføres under vejledning af lektor Bo Fritzbøger fra Saxo-Instituttet. De har allerede indsamlet over hundrede sms-kæder med oprindelse fra selve rydningen og dagene derpå.

Formålet er at kortlægge kommunikationsstrømmen bag mobiliseringerne fra den 1. marts og en uge frem. »Vi mener det er første gang i Danmark at vi ser så omfattende mobiliseringer udelukkende i kraft af sms-beskeder. Der er stort set ikke trykt en eneste plakat eller flyer,« forklarer Nikolaj om baggrunden for projektet.

Kilden er flygtig
»Den første uge i marts er Danmarkshistorie. Men hvad historien præcist handler om ved vi ikke endnu,« siger Ulrik.

Nikolaj fortsætter: »Måske er det historien om et forsvar af et kulturelt fristed som de unge havde indtil for nylig – eller måske er det historien om en ny bevægelse blandt unge københavnere som handler om langt mere end blot en adresse. Måske noget helt tredje.«

Første skridt mod en dybere historisk forståelse af mobiliseringerne er at indsamle kildemateriale om hvad de unge selv skrev, tænkte og gjorde. Her træder føromtalte sms-kæder ind på scenen.

En historiker i dag skal ikke kun tolke historien. Det er en ny faglig udfordring at indsamle og bevare kildemateriale om samtiden inden det er slettet igen:

»Historien bevæger sig med enorm hastighed i dag. For tusind år siden skrev man information på runesten i en længde som ligner en sms. Forskellen er at runestenene står her stadig, men en sms har ofte kun en levetid på 5-10 minutter. Så er den slettet og kan ikke rekonstrueres igen,« siger Ulrik.

Spred ordet
En kæde-sms er en upersonlig meddelelse som rummer en forventning om at modtageren sender den videre. Nikolaj og Ulrik fortæller at beskederne er vidt forskellige. Nogle har nærmest form som haiku-digte, andre er kort og præcis information eller opfordringer til konkret handling.

Sms-kæden er den organiske besked der udvikler sig efterhånden som den bliver spredt. Kæderne bevæger sig i uforudsigelige mønstre og cirkulerer tilsyneladende mellem mange forskellige netværk. »Sms-kæden har sit eget liv. De kan startes af alle og er derfor ofte spontane. Ingen ved hvem den oprindelige afsender er. Vi kan også se at kæden bliver påvirket undervejs. Modtagere skriver ekstra ord til inden den bliver sendt videre til den næste. Beskeden udvikler sig konstant,« siger Nikolaj.

Sletter SMS i frygt for politi
Indsamlingen har ikke været problemfri. Mange af sms’erne fra de første dage var allerede slettet før Ulrik og Nikolaj havde tænkt på at undersøge begivenhederne. Desuden måtte de kæmpe mod aktivisternes frygt for at blive anholdt, fortæller Nikolaj: »Et par dage efter rydningen blev der lynhurtigt spredt et rygte om at politiet foretog præventive anholdelser hvis man havde sms’er om Ungdomshuset på sin telefon. Vi har snakket med mange som slettede alle beskeder alene fordi de var bange for at blive anholdt.«

Ulrik tilføjer at aktivisterne alligevel har vist tillid til de to studerende: »Vi har været ude til happenings, i tåregasskyer og ved brændende barrikader for at få fat i beskederne. Vi er blevet mødt med en helt overvældende tillid. De unge har om ikke åbnet deres hjerter, så i hvert fald deres mobiltelefoner for os.«