Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Besparelser på gravide har ramt universitetet hårdt

KRONIK - KU får ikke dækket udgifterne til yngre forskeres barsel, og derfor går de ansattes barselsorlov ud over forskning og uddannelse. KU bør etablere en central barselsfond, så alle stilles lige.

Ændrede regler har medført, at universiteterne fra 2009 selv har måttet dække en stor del af udgifterne til medarbejderes barselsorlov, hvilket indebærer en væsentlig reduktion i de midler, der kan anvendes til forskning og undervisning. Og det er ikke småpenge vi taler om.

Ændringen virker stik imod hensigten om ligestilling og de indsatser, som KU har igangsat for at fremme karrieremulighederne for yngre, dygtige kvindelige forskere.

Refusion til universiteterne for barsel markant reduceret

Reglerne om refusion fra barselsfonden blev ændret fra 1. januar 2009. Indtil da havde vi mulighed for at ansætte en vikar i barselsperioden og opnå fuld dækning af ekstraudgiften via dagpenge og fra barselsfonden. Men så blev reglerne ændret, så refusionen i stedet ydes med et fast beløb pr. lønnet time, og dette faste beløb dækker slet ikke udgiften.

For medarbejdere, der ikke er i en professorlønramme, får vi nu kun 16.595,76 kr. i dagpengerefusion og 10.100,79 kr. fra barselsfonden – i alt altså 26.696,55 kr. pr. måned. Der mangler således ca. 15.500 kr. pr. måned, hvis en postdoc eller en adjunkt går på barsel!

Hvor skal de penge komme fra? Ja, de går fra forskningen og undervisningen.

Manglende bevillinger kan skabe diskrimination mod fødedygtige kvinder

Ændringen i refusion har alvorlige konsekvenser for institutternes økonomi, og der kan være risiko for, at nogen kunne fristes til at fravælge især yngre kvinder, når stillinger skal besættes.

Det undrer os gevaldigt, at universiteterne ikke i offentligheden har gjort opmærksom på denne for mange usynlige, men meget store besparelse som forligspartierne gennemførte med det nye cirkulære, da der reelt er tale om, at universiteterne er blevet pålagt en meget stor indirekte besparelse.

Institutternes indtægter til lønninger, kommer i meget væsentlig grad fra de statslige forskningsråd, EU, Danida, fonde m.m. eller fra samarbejde med virksomheder, og i takt med de faldende basismidler til universiterne skulle andelen af eksterne forskningsmidler meget gerne stige væsentligt fremadrettet.

For vores institut kommer ca. 70% af vores indtægter fra sådanne eksterne kilder, og hovedparten bruger vi på lønninger. En opgørelse på en tilfældig dag medio 2011 viser at barslerne hos os – for dem, der p.t. er på barsel – koster forskningsprojektbevillingerne ca. 975.000 kr. i år, og der er derfor ikke en reel mulighed for, at ansætte vikarer for de barslende, hvorfor forsknings- og undervisningsopgaverne enten ikke kan varetages – eller må lægges som ekstraarbejde for kolleger.

Børnefødsler burde vække glæde

Det er ikke svært at forestille sig, hvad det gør for det psykiske arbejdsmiljø og kollegernes følelser over for de barslende. De fleste yngre medarbejdere vælger at få mere end et barn, og det skulle vi gerne kunne glæde os over både som arbejdsgiver og set i et samfundsmæssigt perspektiv, men det kan godt være lidt svært for kollegerne og bevillingshaverne. Det giver nemlig også rigtig mange problemer for bevillingshaverne, da de så står i en klemme over for bevillingsgivernes krav om at få den lovede forskning for pengene – og til tiden.

Vores tal er opgjort alene for kvindesiden. I takt med udviklingen vælger flere og flere mænd at tage mere og mere orlov efter barns fødsel, så tallet er for det første større en anført her, men det er derudover også stigende. En meget stor del af de kvinder, der bliver gravide er ph.d.-studerende eller postdocs/adjunkter.

En eller flere barsler iblandt medarbejderne inden for et forskningsprojekt er ganske almindeligt. Til gengæld er det ganske ualmindeligt, at de der har bevilget midler til forskningsprojektet vil betale ekstraudgiften ved barsler. Og der er ingen dækning at finde andre steder.

KU må løse problemet

Problematikken er eskaleret i takt med, at der er blevet ansat flere og flere ph.d.-studerende. Dette har medført, at det er umuligt for de enkelte institutter, at honorere merudgiften af basisbevilling, taxameter og overheadindtægter. Ifald det skal ske, må vi afskedige nogle af de vejledere, der skal vejlede det stærkt forøgede antal ph.d.-studerende, og det er der jo ikke nogen mening i.

Der må findes en anden løsning – og vi opfordrer hermed KUs ledelse til at afsætte en central pulje til formålet! Dette vil fremme ligestillingen inden for alle stillingskategorier og være medvirkende til at fremme yngre, dygtige forskeres karrieremuligheder.

Lidt talmateriale:
Merudgiften for en barslende medarbejder udgør forskellen imellem løn inkl. pension, ATP, AER, AES og flexpulje og refusionen i graviditetsorloven, barselsorloven og den lønnede forældreorlov; dertil kommer pensionsindbetaling og ferieindbetaling i den ulønnede del af en barselsperiode. Som eksempler på størrelsesordenen er den udækkede merudgift for for eksempel:

• En lektor ca. 193.000 kr. ved langvarig ansættelse og ca. 241.000 kr. ved tidsbegrænset ansættelse, hvor ferien ikke kan afholdes

• En post doc/adjunkt ca. 151.000 kr. ved langvarig ansættelse og ca.194.000 kr. ved tidsbegrænset ansættelse, hvor ferien ikke kan afholdes

• En ph.d.-stipendiat ca. 75.000 kr. og ca.109.000 kr., hvis den pågældende ikke når at afholde sin ferie inden afslutning af ansættelse

• En videnskabelig assistent ca. 70.000 kr. for nyuddannede og ca. 102.000 kr., hvis den pågældende ikke når at afholde sin ferie inden afslutning af ansættelse. Hvis der er tale om en medarbejder på afsluttende løntrin er prisen ca. 113.000 kr. og 151.000 kr., hvis den pågældende ikke når at afholde sin ferie inden afslutning af ansættelse

• En diætist, en bioanalytiker eller en kontormedarbejder ca. 83.000 kr. og ca. 117.000 kr., hvis den pågældende ikke når at afholde sin ferie inden afslutning af ansættelse.

Forudsætning for tallene: 6 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov med løn, 12 ugers forældreorlov med løn og 20 ugers forældreorlov uden løn.

Af udtræk fra ScanPas var 252 medarbejdere på KU pr. den 14. november 2011 på barsel. Vi takker meget for udtrækket, som vi fik fra centralt hold. Af disse er 228 kvinder og kun 24 mænd, men sidstnævnte tal vil være stigende. En udregning baseret på de for os tilgængelige lønoplysninger – altså instituttets egne gennemsnitslønninger – viser en merudgift for alene de kvindelige barslende videnskabelige medarbejdere på ca. 9,5 mio.kr., ph.d.-studerende på ca. 5,9 mio.kr., AC-administrative medarbejdere på ca. 2,9 mio.kr. og for øvrigt teknisk-administrative medarbejdere på ca. 4 mio.kr. – i alt 22,3 mio.kr.!

Vi håber selvfølgelig, at lovgiverne – herunder ligestillingsministeren – i ligestillingens navn vil ændre lovgivningen tilbage, så der igen kommer fuld dækning for merudgifterne for barslende medarbejdere ved universiteterne, men indtil det er sket:

Opfordrer vi hermed KUs ledelse til at afsætte en central pulje for at fremme ligestillingen inden for alle stillingskategorier og være medvirkende til at fremme yngre, dygtige forskeres karrieremuligheder!

Seneste