Bestået - men ikke forstået

»Skal vi kunne det her til eksamen?«

Spørgsmålet breder sig blandt de studerende, og underviserne vil få grå hår i hovedet af den replik, der kun vil blive hyppigere, når reformerne efter sommerferien rulles ud som et løbebånd under alle landets universitetsstuderende.

Det forudser i hvert fald professor Lars Ulriksen fra KU’s Institut for Naturfagenes Didaktik, der har takket ja til at dele sit syn på undervisningens kvalitet og studiemiljøet på den anden side af politikernes Studiefremdriftsreform.

»Når de studerende automatisk tilmeldes kurser svarende til et fuldtidsstudium det følgende år, vil al deres studieaktivitet blive centreret om at bestå den næste eksamen,« siger Lars Ulriksen.

Dette semester har Uniavisen rapporteret om studerende, der i reformens første år er kommet i klemme på forskellige måder, men om reformens mulige konsekvenser for undervisningskvaliteten, har vi ikke skrevet.

Det har Lars Ulriksen, som har forsket i universitetspædagogik i 15 år, nogle bud på – og de er dystre.

Læs mere:

Ét skridt frem og 10 tilbage

Den svære overgang

»Reformen har kun været i værk for den første årgang, så vi ved jo ikke, hvordan det bliver, men der er god grund til at være bekymret. Vi ved, hvordan undervisningens rammer påvirker de studerendes måde at deltage på: Hvad er deres opmærksomhed rettet imod og hvordan prioriterer de deres tid?«

Lars Ulriksen forudser, at den usikkerhed, der allerede findes for førsteårsstuderende i overgangen til en universitetsuddannelse vil blive forstærket af, at omkostningen ved at dumpe en eksamen bliver meget stor:

»Det vil flytte de studerendes opmærksomhed hen på at møde de krav, der er til at bestå den næste eksamen.«

Det bliver ikke ens for alle, understreger Lars Ulriksen, for det hænger selvfølgelig sammen med hvilke ressourcer og erfaringer de studerende bringer med sig, men vi kan forvente nogle udviklingsspor, som vil findes på mange kurser og gælde for mange studerende.

Forstå eller bestå

Tidspresset er det, der bekymrer Lars Ulriksen mest:

»Tvangstilmeldingen flytter groft sagt de studerende fra dybden til overfladen. Når de automatisk tilmeldes kurser, uanset om de har bestået alle deres kurser, og måske skal bruge tid på en reeksamen eller tage et kursus om, så vil mange studerende naturligt anlægge en strategi, der møder de krav.«

I den universitetspædagogiske forskning taler man om overfladestrategier og dybdestrategier, fortæller Lars Ulriksen:

»På uddannelser præget af højt tempo og høje omkostninger vil vi se studerende, der forsøger at tilegne sig det, de skal kunne gylpe op til eksamen for at passere og komme videre.«

På den måde kan kravet om at bestå komme til at gå ud over behovet for at forstå.

Lars Ulriksen forudser, at kombinationen af tvangstilmelding og en eventuel reeksamen vil kunne blive en cocktail, der bringer mange studerende i knæ:

»Du får ikke mulighed for at vælge om. Der er ikke mulighed for at stoppe op, og hvis du vælger at fordybe dig i et fag – enten af interesse eller fordi det volder dig problemer, er den umiddelbare omkostning et ekstra arbejdspres på det næste semester.«

Oveni kommer så det økonomiske incitament: Fælden klapper allerede, når de studerende er et halvt år forsinket, for så ryger SU’en.

»Og så svært er det heller ikke at komme et halvt år bagud,« bemærker Lars Ulriksen.

Læs mere:

Voldsom stigning i reeksamener på alle KUs fakulteter

Præstationsorientering

Inden for motivationsteori skelner man mellem et præstationsorienteret og læringsorienteret miljø, fortæller Lars Ulriksen. Hvor det læringsorienterede miljø er interesseret i at udvikle kompetencer, vil man i et præstationsorienteret miljø være fokuseret på at demonstrere kompetencer:

»Uddannelser med en tæt bedømmelse, hvor karakterer og eksamen fylder meget, vil trække de studerende i retning af præstationsorientering: Skal vi kunne det her til eksamen?«

Det er en selvstændig pointe for Lars Ulriksen, at de studerende på mange studier allerede oplever manglende sammenhæng mellem uddannelsernes enkeltdele.

Nu spiller også tempoet ind, og det vil begrænse de studerendes ønske om og mulighed for at arbejde mere i dybden med nogle fag eller på tværs af fagene. De studerende vil opleve at tage nogle kurser uden nogen særlig forbindelse imellem, mener Lars Ulriksen:

»Hvis der skal etableres en helhed i hovedet på de studerende som tingene er i dag, så skal de gøre det selv. Og det vil der være mindre plads til efter reformen, for den tid, de studerende bruger på det, vil gå fra den tid de har til at tilegne sig de kriterier, som den næste eksamen bedømmes ud fra.«

Definer fuld tid

Lars Ulriksen er helt med på politikernes dogme, om at de studerende skal læse på fuld tid. Men han studser over politikernes snævre opfattelse af, hvad det vil sige at være fuldtidsstuderende.

»Man kan forvente, at studerende der melder sig ind på universitetet, faktisk bruger deres tid på uddannelsen. Men jeg synes det er alt for smalt at tro, at al relevant kompetenceudvikling foregår inden for undervisningen.«

Politikerne har nemlig også en ambition om at få de færdige kandidater hurtigt i arbejde, og det skurrer mod den manglende tid til arbejde under studierne, som er en anden direkte følge af reformen:

»Relevant studiearbejde har dokumenteret betydning for de studerendes jobmuligheder,« siger Lars Ulriksen, der også peger på, at studiejob giver noget inspiration tilbage ind i faget og højner de studerendes fornemmelser af studiets anvendelser:

»Hvis man anskuer det som kompetenceudvikling, er det alt for primitivt bare at sige, at vi skal sørge for at de studerende klør på og bruger 47 timer om ugen,« siger han.

Læs mere:

»En studenterarbejdsuge på 55 timer er helt fair«

Snævert syn på kompetencer

Men uanset tiden, så betyder fremdriftsreformen, at man flytter fokus i studiemiljøet fra det indholdsmæssige til, at det eneste kvalitetsmål er en bestået eksamen.

Så må uddannelserne vel bare sikre, at eksamen faktisk måler det, der er vigtigt at lære?

»Ja. Vi skal spørge: Har vi de rigtige eksamensformer, og anlægger vi de rigtige bedømmelseskriterier? Her ligger et stort udviklingspotentiale. Men man kan ikke bedømme sig ud af alle de læringsmål og kompetenceudviklingsbehov, der er for en universitetsstuderende. Der er ting, der må foregå ved siden af.«

Undersøgelser af, hvad der giver kandidater job, viser at et studierelevant arbejde har større betydning end høje karakterer og gennemførselstid, så fornuftige studerende prioriterer at have tid til studiejob, siger Lars Ulriksen.

Han spørger også, hvad det er for en arbejdskraft, vi ender med at stå med i den anden ende:

»En kandidat, der har lært blindt at gøre, hvad hun får besked på, er da ikke nogen god arbejdskraft. Hvor er innovationen henne i det? Hvor bliver der rum til at tænke kreativt, gå på tværs og opsøge andre miljøer i den form for forhindringsløb?«

Giv mig et motiv

Og flere spørgsmål står ubesvarede hen. Hvad er det for et problem, politikerne har villet løse med fremdriftsreformen, spørger Lars Ulriksen, da vi drøfter motiverne bag:

»Kom reformen i stand fordi politikerne gerne ville ændre uddannelsernes indhold og kvalitet – eller fordi de skulle finde nogle millioner, de skulle bruge til noget andet? Jeg tror mest på det sidste.«

Men det er vel et legitimt politisk krav, at de studerende skal gennemføre på normeret tid?

»Ja, det er det bestemt. Men disse reguleringsmekanismer strider imod al evidens. For mig at se bliver de studerende med denne reform små rotter i et ræs, og vi får kandidater med ringere kvalifikationer ud i den anden ende.«

Politikerne nedsatte et kvalitetsudvalg forud for reformen, og de kender den forskning, som du bygger din argumentation på. Taler politikerne mod bedre vidende, når de snakker om kvalitetsløft i forbindelse med reformerne?

»Jeg ved ikke, hvad der er mest bekymrende,« sukker Lars Ulriksen: »Men hvis det er uvidenhed, så kan man da bevare håbet om, at vi kan tale indhold med dem. For der er i høj grad brug for udvikling og plads til forbedring af både undervisningsplanlægning og lærings- og eksamensformer.«

Læs mere:

Tidligere bestyrelsesmedlem: KU overdriver konsekvenser af fremdriftsreformen

En konsekvens af reformen, som den ser ud nu, er, at ministeriet vil sænke bevillingerne som straf, hvis gennemførselstiden ikke reduceres. Og på KU er den lang: Den skal nedbringes med 7,6 måneder i snit per hoved.

Lars Ulriksen mener, at politikerne betjener sig af en underlig, bagvendt logik i reguleringen:

»Studiefremdrifts- og SU-reformen lægger et pres på institutionerne, inden de har haft mulighed for at lave det udviklingsarbejde, der kan imødekomme politikernes ønske om at reducere omkostninger og studietid.«

»Og hvis man ser over tid, så var studietiden allerede for nedadgående. Så hvad opnår man ved at speede det op?«

Alle overgange tager tid, siger Lars Ulriksen:

»Uanset hvor godt vi forsøger at forberede de studerende allerede i gymnasiet, vil der være ting, der er anderledes ved overgangen til universitetet, og den tilvænningsperiode er der slet ikke gjort plads til. Det giver større risiko for frafald – en kurve der i hvert fald på SCIENCE faktisk var for nedadgående.«

Ikke et frifindelsesskrift

Hvad mener du, politikerne skal gøre nu?

»Træk reformerne tilbage og sig: Vi vil stadig gerne have, at de studerende bliver færdige til tiden. Vi vil gerne, at studerende, pædagogiske udviklere, undervisere og ledelse sætter sig sammen og ser på hvordan vi kan forbedre de gode takter, der allerede er.«

»I de 15 år jeg har haft med efteruddannelse at gøre, er interessen for pædagogik vokset blandt underviserne – der er rigtig mange ting, der går i den rigtige retning,« mener Lars Ulriksen.

Men det betyder ikke, at ledelserne skal læne sig tilbage. De skal tværtimod endnu længere frem i skoene, for der er en hel kultur, der bør ændres:

»Vi har brug for at gøre noget ved førsteårstilrettelæggelsen, der er behov for at se på sammenhængen mellem de enkelte kurser på uddannelserne, vi skal fremme undervisningsformer, der tilskynder de studerende til at tænke og arbejde mere selvstændigt – der er kort sagt brug for masser af udvikling.«

Lars Ulriksen ser her en anledning til, at mange gode kræfter på universiteterne bliver enige om i et fælles udviklingsforløb at prioritere disse ting højt:

»Det kræver også at ledelsen centralt, på institutterne og i forskergrupperne kigger sig selv dybt i maverne og ser på, hvordan vi prioriterer forskning og undervisning i forhold til hinanden. Det er ikke et frifindelsesskrift for universiteterne.«

Læs mere:

Så skulle du se hende den anden

gbg@adm.ku.dk