Bestyrelsen søger ny elev i klassen

Tidligere var dørene hermetisk lukkede, når Københavns Universitets (KU) bestyrelse skulle finde et nyt eksternt medlem, men denne gang er de åbnet lidt på klem.

De studerende og ansatte er således på KUnet blevet opfordret til at komme med deres bud på et nyt medlem, når gårdejer og tidligere landbrugsboss Peter Gæmelke udskiftes, når hans anden periode udløber ved årsskiftet.

Desuden er der sendt breve til Senatet, akademiske råd, studienævn, samarbejdsudvalg, institutråd og de studenterpolitiske organisationer med invitation til at foreslå kandidater.

Det er stadig bestyrelsen selv, der suverænt udpeger de seks eksterne medlemmer, som kommer udenfor universitetets egne rækker.

Kom med et bud

Hvem afløseren bliver, er vigtigt, fordi de eksterne medlemmer er i flertal, og fordi der er god chance for, at det nye medlem skal erstatte Nils Strandberg Pedersen som formand, når han går af i 2017.

Ifølge Nils Strandberg Pedersen har man valgt at spørge de studerende og ansatte for at få det bedst mulige felt af kandidater at vælge fra – og så vil man gerne skabe synlighed og inddrage universitetsbefolkningen mest muligt.

»På den måde får hele universitetet så at sige en aktie i processen og i bestyrelsessammensætningen, og indstillingsudvalget får kvalificerede kandidater at vælge mellem – kandidater, de ikke nødvendigvis havde tænkt på selv,« siger bestyrelsesformanden.

20 forslag

Der er indkommet 20 forslag i form af topledere fra både det offentlige og private, danske og skandinaviske topforskere samt et par professionelle bestyrelsesmedlemmer.

Der er mange spændende forslag iblandt, mener formanden.

Bestyrelsen lægger vægt på overordnet indsigt i dansk uddannelses- og forskningspolitik – herunder de økonomiske rammevilkår. Der kræves godt kendskab til erhvervslivets behov og dets samspil med uddannelse og forskning samt indsigt i styring, driftsøkonomi, budgetlægning og regnskabsaflæggelse. Herudover skal det nye medlem have internationalt udsyn og gerne erfaring fra internationalt samarbejde.

Udemokratisk og indspist

Lektor Niels Ejersbo, der blandt andet forsker i universitetsbestyrelser ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, vurderer, at KU’s bestyrelse ved at være mere åben forsøger at skabe øget legitimitet om processen og om bestyrelsens arbejde.

Kritikken har nemlig været hård siden universitetsloven i 2003 udskiftede det demokratisk valgte Konsistorium med en bestyrelse med eksternt flertal som det øverste styrende organ på universitetet.

Et af kritikpunkterne har været, at det giver grobund for indspisthed og nepotisme, at bestyrelsen er selvsupplerende.

»Jeg tror, at mange oplever, at bestyrelsen har et legitimitetsproblem, men det er ikke blevet forskningsmæssigt undersøgt. At opfordre studerende og ansatte til at komme med forslag til et nyt medlem er ikke en revolution, der pludselig gør bestyrelsens arbejde voldsomt åbent og transparent,« siger Niels Ejersbo.

Loven ændret

Han tilføjer, at universitetsloven blev ændret i 2011 for at imødekomme noget af kritikken.

Det betyder, at det ikke længere må være de samme personer, som indstiller kandidaterne, og som udpeger det nye bestyrelsesmedlem.

PÅ KU er der derfor nedsat et indstillingsudvalg bestående af bestyrelsesformanden, én repræsentant for de videnskabelige medarbejdere, én repræsentant for det teknisk-administrative personale, én repræsentant for de studerende, én repræsentant for ledelsen samt to eksterne repræsentanter fra universitetets aftagere.

De skal finde frem til to til fire kandidater. Det er derefter op til den samlede bestyrelse, der fungerer som udpegningsudvalg, at foretage det endelige valg.

En mærkelig konstruktion

Søren Axel Petersen, der har været bestyrelsesmedlem valgt af de studerende siden 2015, har fuld tillid til, at processen går ordentligt for sig, og at det nye medlem vælges på baggrund af sine kompetencer og ikke på grund af personlige relationer.

Han mener også, at det giver en vis form for sikkerhed, at bestyrelsen kun kan vælge det nye medlem fra listen fra indstillingsudvalget.

»Når det er sagt, kan man godt stille spørgsmål ved, hvorfor de eksterne medlemmer skal have flertal i bestyrelsen. De kommer udefra, de er ikke valgt, og de repræsenterer ikke nogen, så hvorfor skal de bestemme universitetets udvikling? På den måde er det en mærkelig konstruktion,« siger Søren Axel Petersen.

De gamle dage er borte

Forhenværende bestyrelsesmedlem Ingrid Kryhlmand er næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på KU – stedet, hvor ledelsen og medarbejderne diskuterer spørgsmål, der er fælles for hele universitetet.

HSU har udpeget et af medlemmerne af indstillingsudvalget.

Hun mener, at det er en klar forbedring, at alle kan komme med forslag til, hvem det nye bestyrelsesmedlem skal være.

»Det er i medarbejderindflydelsens ånd, at de i det mindste er villige til at spørge os,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tror ikke et øjeblik på, at det er politisk muligt at komme tilbage til gamle dage med et Konsistorium, og jeg er heller ikke sikker på, at det er den rigtige vej at gå. Vi har gode kolleger i bestyrelsen, som påvirker valget af det nye medlem, men jeg ville gerne af med det eksterne bestyrelsesflertal og have to repræsentanter for det teknisk-administrative personale i bestyrelsen, så vi bliver sidestillet med det videnskabelige personale,« siger Ingrid Kryhlmand.

Nej tak til alternativ

Nils Strandberg Pedersen mener, at processen foregår så åbent som muligt inden for den eksisterende lovgivning, hvilket sikrer bredt input og dermed en god og legitim proces.

Et af alternativerne til det nuværende system, som oftest bliver nævnt, er at have politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer, som man kender fra Danmarks Radio.

Det ville kræve en lovændring, og Nils Strandberg Pedersen er i øvrigt imod.

»Jeg mener ikke, universiteterne eller samfundet ville være tjent med den model, da vi har brug for uafhængige universiteter, hvor der er mest mulig armslængde fra det politiske,« siger han.

Ifølge Niels Ejersbo ville politisk udpegede eksterne bestyrelsesmedlemmer give universiteterne en tættere relation til deres bevillingsgivere, men til gengæld ville det skabe andre problemer, og det ville hverken øge åbenheden eller legitimiteten.

clba@adm.ku.dk