Betaler du selv din SU?

85.000 kroner. Så meget tjener den gennemsnitlige danske kandidatstuderende om året. Det viser en ny undersøgelse, som Djøf har foretaget i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Men ved siden af denne indkomst fra studiejob modtager de kandidatstuderende også i snit 46.000 kroner i SU samt 6.000 kroner gennem andre sociale ydelser som eksempelvis boligsikring eller børnefamilieydelse.

Umiddelbart synes dette at berette om danske studerende med økonomien i orden. Men ifølge Djøf’s analyse gemmer tallene også på en paradoksal økonomisk situation.

For der skal både betales skat af SU og den supplerende lønindkomst. Og det betyder, at den gennemsnitlige studerende faktisk betaler 75 procent af deres SU tilbage i skat. Og tjener man mere end de 85.000 om året – hvilket særligt ældre studerende på såvel bachelor- som kandidatniveau ofte gør – kan man ende med at betale mere i skat end ens årlige uddannelsesstøtte.

Forsker: Studerende arbejder for meget

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen mener at undersøgelsens resultater viser, at danske studerende ganske enkelt arbejder for meget:

»Det er blevet normen, at man som studerende skal tjene penge ved siden af. Men danske studerende arbejder alt, alt for meget, og det går ud over både studiekvaliteten og færdiggørelsen,« udtaler Henning Jørgens til Djøf’s analysebrev DeFacto.

Danske kandidatstuderende arbejder over 16 timer om ugen, mens bachelorstuderende i gennemsnit arbejder 11,5 timer. Altså, omtrent det timetal, som uddannelsesminister Morten Østergaard til Uniavisen har defineret som en passende og ’moderat mængde’ erhvervsarbejde for en fuldtidsstuderende.

LÆS: »En studenterarbejdsuge på 55 timer er helt fair«

Den holdning kritiserer Henning Jørgensen:

»Det er et fuldtidsjob at studere, og det skal understøttelsessystemet afspejle. Så lad os sætte SU’en op, så de studerende får mulighed for at koncentrere sig om at læse. Samfundet har brug for flere dygtige, veluddannede unge, og SU’en er ikke en gave fra samfundet, men en nødvendig investering.«

Arbejdsmarkedsforskerens bakkes op af formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard.

»Det er en fuldstændig vanvittig situation, men det er desværre også et klokkeklart udtryk for, hvor pressede studerende efterhånden er økonomisk,« siger han til DeFacto.

»Med regeringens SU-besparelser kan vi i hvert fald være sikre på én ting: De studerende kommer til at arbejde endnu mere for at få økonomien til at hænge sammen. Og det bliver man altså ikke hurtigere færdig af.«

Flere nuancer

Den udlægning deler uddannelses- og arbejdsmarkedsøkonom ved Stockholm School of Economics Juanna Schrøter Joensen imidlertid ikke. På baggrund af sin forskning i sammenhængen mellem erhvervsarbejde og studieforløb, opfordrer hun til en mere nuanceret udlægning. For studiejob har ikke kun en negativ studieeffekt:

»Studerende, der arbejder op til ni-ti timer om ugen, mindsker deres sandsynlighed for at dumpe årets kurser med syv procent,« siger Juanna Schrøter Joensen.

Forskeren argumenter netop for, at at en passende mængde erhvervsarbejde både har en positiv effekt på gennemførselstider og på kvaliteten af den enkelte studerendes uddannelse:

»Vi ved, at relevant studiearbejde gør det nemmere for dig at få et job, når du er færdiguddannet. Men de positive effekter ved at arbejde gælder faktisk også, selvom dit job ikke er direkte studierelevant. Du bliver bedre til at planlægge hverdagen, simpelthen mere studieeffektiv, fordi du er nødt til at tage stilling til, hvordan du bruger din tid,« siger Juanna Schrøter Joensen til DeFacto.

Hun konstaterer dog også, at for meget arbejde virker omvendt. Studerende, der arbejder mere end 18 timer om ugen, øger nemlig deres risiko for at dumpe med 38 procent.

LÆS DJØF’s analyse her

Nicklas.lund@adm.ku.dk