Betaling ad bagvejen

Når studerende fra den ganske verden søger ind på Københavns Universitet (KU) næste år, skal de have kreditkortet frem.

Prisen er endnu ikke fastsat, men en ting er sikker: Der skal betales ved kasse et hvis man ikke kommer fra et EU-land eller har udvekslingsaftale med Københavns Universitet.

Undtagelsen fra reglen om gratis uddannelse for alle blev vedtaget allerede sidste år. Målet er at forhindre at udenlandske studerende udnytter de gratis uddannelser i Danmark.

Fra årsskiftet bliver det alvor. Derfor har politikere og universiteter lige nu travlt med at finde ud af hvad en dansk videregående uddannelse så rent faktisk skal koste.

Set fra Forenede Studenterråds side er der nu for alvor banet vej for betalingsuddannelser – også for danske studerende.

»Hvis man først har accepteret at nogle studerende skal betale, hvorfor så ikke alle? Den nye regel kommer jo til at skabe en mærkelig situation hvor nogle på et hold betaler og andre ikke gør,« siger Jesper Johansen, formand for Forenede Studenterråd på KU.

Forskningsordfører for Socialdemokraterne, Lene Jensen, forstår godt de studerendes bekymring, men har svært ved at se det for sig.

»Jeg tror ikke betalingsuddannelser har sin gang på jorden i Danmark, men selvfølgelig kan forskellige regeringer have forskellige politiske hensigter,« siger Lene Jensen der ville ønske at det ikke havde været nødvendigt at indføre brugerbetaling for de udenlandske studerende, men det blev simpelthen for dyrt.

»Baggrunden for at vi gik ind i forhandlinger om brugerbetaling er at udgifter til udenlandske studerende steg fra ni til 40 millioner på et år,« siger Lene Jensen

Uddannelse for de udvalgte
Betaling for uddannelse er efterhånden mere reglen end undtagelsen på mange europæiske universiteter. De skandinaviske lande holder stadig fanen højt for gratis uddannelse, men brugerbetaling har sneget sig ind hos vores naboer højere mod nord.

I Island indførte man for fem år siden et administrationsgebyr på 500 kroner for at studere. I dag er det steget til 5.000 kroner for at studere uden at prisen på administration er fulgt med, fortæller Jesper Johansen:

»Det er den samme strategi man bruger i alle lande; først indfører man brugerbetaling til en lille ubetydelig del af uddannelsen for derefter at hæve den med et par hundrede procent om året.«

Specielt i mange østeuropæiske lande er de offentlige uddannelser på retræte. Her er der efterhånden meget mere prestige i betalingsuniversiteter.

»Hvis ikke vi tager de her signaler alvorligt, så har vi snart gjort op med princippet om lige adgang til uddannelse for alle,« mener Jesper Johansen.

Lene Jensen tror ikke de skandinaviske lande vil give køb på de kollektive løsninger, heller ikke selv om de skiller os ud fra de øvrige EU-lande.

»Vi er i forvejen ikke særligt gode til at bryde med den sociale arv. Hvis vi indførte studieafgifter, ville vi skabe en endnu større social slagside. Derfor må vi hegne de danske uddannelser ind og betale dem over skattebilletten,« siger hun.