Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

"Betinget dom" til kvalitetssikring på KU og Aarhus Universitet

Kvalitetssikring — Danmarks to største universiteter har fået en betinget positiv akkreditering.

Danmarks to største universiteter, Aarhus og København, må sande, at deres systemer til at sikre kvaliteten af deres uddannelser ikke er tilstrækkeligt gode.

Det har Akkrediteringsrådet besluttet på et møde den 8.- 9. juni.

Begge universiteter har fået derfor en såkaldt »betinget positiv« akkreditering, der betyder, at alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal godkendes, og at der skal laves en plan for, hvordan man vil løse problemerne med at sikre uddannelseskvaliteten.

En hel årgang og lidt til kan nå igennem uddannelsen på den tid, uden at det på noget tidspunkt er blevet sikret, at deres uddannelse er tilstrækkeligt forskningsbaseret.

Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet

»Det er en løftet pegefinger, men også en anerkendelse af, at de to institutioner er nået meget langt med de kriterier, som de måles på,« siger Per B. Christensen, Akkrediteringsrådets formand til Jyllands-Posten.

DTU, SDU, CBS og IT-Universitetet har opnået en »positiv« akkreditering – de sidstnævnte to efter først at have fået en betinget positiv.

For lidt og for sjældent

Akkrediteringsrådets formand roser KU for, at kvalitetsarbejdet er tydeligt organiseret, det har en hensigtsmæssig ansvarsfordeling, og det udvikles løbende.

»Men kvalitetssikringen har også nogle svagheder, særligt i forhold til at sikre, at de studerende har tilstrækkelig kontakt til aktive forskningsmiljøer. Forskningsbaseringen bliver ikke systematisk monitoreret, og der er ikke nogen ledelseslag, der systematisk følger med i, hvor mange studerende en uddannelse har set i forhold til, hvor mange forskere, der er tilknyttet uddannelsen,« skriver Per B. Christensen i en pressemeddelelse.

Og han fortsætter kritikken:
»Nogle gange indgår spørgsmålet om forskningsbasering ganske vist i universitetets interne evalueringer, der laves hvert sjette år. Andre gange indgår det ikke. Det er efter rådets opfattelse både for usystematisk og for sjældent. En hel årgang og lidt til kan nå igennem uddannelsen på den tid, uden at det på noget tidspunkt er blevet sikret, at deres uddannelse er tilstrækkeligt forskningsbaseret.«

Plan er klar

KU-ledelsen skriver i en nyhed på intranettet, KUnet, at KU allerede har udarbejdet en plan for, hvordan man vil imødekomme kritikken.

Tre typer afgørelser

Positiv

Vurdering: Kvalitetssikringssystemet er – evt. med undtagelse af få, klart afgrænsede problemstillinger – velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i praksis.

Konsekvens: Mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud, når disse er prækvalificeret og godkendt, samt foretage justering af eksisterende uddannelser.

Betinget

Vurdering: Hovedparten af kvalitetssikringssystemet er velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis.

Rådet vil i sin afgørelse påpege mindre velfungerende områder, som institutionen efterfølgende skal følge op på inden for en given tidsramme.

Konsekvens: Alle nye uddannelser og uddannelsesudbud skal uddannelsesakkrediteres før oprettelsen. Plan for opfølgning skal udformes.

Afslag

Vurdering: Der er flere væsentlige mangler i institutionens kvalitetssikringssystems opbygning eller funktion i praksis.

Konsekvens: Uddannelsesinstitutionen kan ikke oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud. Eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan.

Af de danske universiteter har DTU, SDU, CBS og IT-Universitetet en positiv akkreditering (de to sidstnævnte begge efter først at have fået en betinget positiv), mens Aalborg har fået betinget positiv akkreditering. RUC er endnu ikke blevet akkrediteret.

 

Blandet skal forskningsbaseringen overvåges årligt, frem for hvert sjette år, og alle målbare kvalitetsstandarder skal fastsættes mere ambitiøst.

»Vores kvalitetssikringssystem vil altid være i udvikling – og jeg vil gerne understrege, at panelet i realiteten har givet os det blå stempel for vores system, og at Rådets kritik ikke er lig med en kritik af vores uddannelseskvalitet. Vi har allerede taget kritikken til efterretning og vil fortsat arbejde på at have et kvalitetssikringssystem, der kun monitorerer det nødvendige. Med vores ændringer inden for de tre kritikområder forventer jeg, at KU kan opnå en positiv institutionsakkreditering om to år,« siger prorektor for uddannelse Lykke Friis på KUnet.

Også ros og kritik til Aarhus

Aarhus Universitet får også både ros og kritik af Akkrediteringsrådet.

Formanden skriver, at Aarhus Universitet langt hen ad vejen er gode til at sikre deres uddannelsers kvalitet, selvom deres kvalitetssikringssystem er relativt nyt. Det har en velfungerende struktur, og det kommer overordnet godt rundt om de centrale områder i forhold til kvaliteten.

»Men Aarhus Universitet har nogle udfordringer i forhold til at sikre, at deres uddannelser i tilstrækkelig grad er forskningsbaserede og at deres studerende har tilstrækkelig mulighed for tæt kontakt til forskningsaktive undervisere. Der er også problemer i forhold til at sikre, at forskningsmiljøerne bag uddannelserne rent faktisk dækker alle uddannelsernes fagområder. Så der kan være dele af uddannelserne, som der reelt ikke står noget relevant forskningsmiljø bag – og det vil kvalitetssikringssystemet ikke være i stand til at opfange. Det er problematisk,« skriver Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet.

Ny afgørelse om to år

På KU venter ledelsen snart at snarest modtage en tidsplan for at genansøge.

Det forventes, at selve ansøgningen skal indsendes om et år, hvorefter en ekspertgruppe kaldet akkrediteringspanelet kommer på besøg på KU igen.

Akkrediteringsrådet skal herefter behandle den nye ansøgning på et møde i juni 2019.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste