Bibliotekschef varsler store forandringer

Universitetets ansatte og studerende må forberede sig på at bibliotekerne på KU bliver forandret til det ukendelige i løbet af den kommende generation. Trykte bøger vil gradvist forsvinde fra bibliotekerne og blive udskiftet af elektroniske udgaver, der skal bruges mindre plads til trykte samlinger, og der bliver brug for færre biblioteksansatte. Det forudser Michael Cotta-Schønberg der skal stå i spidsen for processen med at bringe biblioteksservicen på universitet ind i fremtiden. Han skal fra 2008 være chef for den nye samarbejdsorganisation Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice (KUBIS). KUBIS kommer til at bestå af KU´s biblioteker samt Københavns Universitetsbibliotek (KUB) hvor Michael Cotta-Schønberg siden 2005 har været leder. KUB er en organisatorisk enhed under Det Kongelige Bibliotek som allerede i dag står for driften af tre store fakultetsbiblioteker på KU. »Det her er en forandringsdagsorden. Hvis man vil gøre tingene på samme måde som man altid har gjort, er der ingen grund til at lave en ny organisation. Vi lever i den sidste generation af det klassiske universitetsbibliotek, så vores opgave bliver på en måde at opfinde universitetsbiblioteket efter universitetsbiblioteket,« siger Michael Cotta-Schønberg.

Eneste mulighed
Michael Cotta-Schønberg understreger at vi ikke længere lever i Gutenberg-æraen, men i Google-æraen. Det er ikke bibliotekerne der driver udviklingen, men den informationsteknologiske innovation og brugernes forventninger. De nye generationer vil have direkte, mobil adgang til alt og digitalisering af alle materialer, herunder alle tidligere udgivne bøger. Licenser til nye databaser er til gengæld dyre, så bibliotekerne må omprioritere og samle ressourcerne for at følge med. Det er derfor ikke muligt at fortsætte med at drive bibliotekerne som hidtil, og da det ikke er politisk muligt at samle driften under hverken KU eller Det Kongelige Bibliotek, er et tæt forpligtende samarbejde med fælles ledelse, men med delt ejerskab, den eneste vej frem selv om den ikke er problemfri, mener Cotta-Schønberg. Men hvad betyder alle de store tanker og planer konkret for de ansatte på KU´s biblioteker og for de studerende og forskerne der skal bruge dem? Ifølge Michael Cotta-Schønberg vil der nødvendigvis ske en reduktion i personalet over de næste 10-15 år da pengene skal bruges på indkøb af digitale vidensressourcer, software og IT-udstyr. Han beroliger dog med at der ikke venter fyringsrunder af den grund, og at han eller KB ikke vil have kompetence til at afskedige medarbejdere på KU´s biblioteker. Det bærende princip for samarbejdet bliver nemlig at det er ejeren af det enkelte bibliotek der har det sidste ord at skulle have sagt i ansættelses- og afskedigelsesspørgsmål og i øvrigt i de spørgsmål hvor der er uenighed. »Vi nedlægger på KUB i øjeblikket fire-fem stillinger om året ved naturlig afgang, men eventuel reduktion af KUs bibliotekspersonale er noget som de enkelte fakulteter selv bestemmer,« siger han.

Fælles KUBIS-identitet
Alle ansatte skal dog forvente at tingene vil blive gjort anderledes i fremtiden. Og for alle nyansatte vil Cotta-Schønberg indføre et rotationsprincip som allerede findes på Det Kongelige Bibliotek. »Det vil være slut med at sidde det samme sted i den samme stilling i tyve år. Alle nye medarbejdere skal være flere forskellige steder de første ti år af deres ansættelsestid så vi får opbygget en fælles identitet, og de nye føler at de tilhører KUBIS-fællesskabet uanset om de er ansat ved KU eller KB,« siger Michael Cotta-Schønberg, der også planlægger fælles kompetenceudvikling for medarbejderne fra de to institutioner. Han afviser til gengæld kategorisk at der findes en skjult dagsorden på Det Kongelige Bibliotek om at nedlægge institutbiblioteker på KU, og forventer at det bliver skrevet ind i den endelige samarbejdsaftale mellem de to parter at det er de tre fakulteter med institutbiblioteker, nemlig Humaniora, Samfundsvidenskab og Naturvidenskab der selv bestemmer hvilke institutbiblioteker de vil have. »Jeg går ind for en strategi om at personlig biblioteksservice skal ydes så nær brugerne som muligt, og institutbibliotekerne er et naturligt led i denne strategi. Så fakulteter der ønsker at have institutbiblioteker, kan bestemt regne med min opbakning. Til gengæld bør der være en fornuftig og aftalt opgavefordeling mellem institutbiblioteker og fakultetsbibliotek, og institutbibliotekerne bør have en rimelig finansiering fra fakultetets side hvilket jeg ærlig talt ikke synes alle får i dag,«siger han.

Fælles indkøb
De ansatte på KU har også udtrykt betænkelighed ved at de to institutioners budgetter med samarbejdet bliver lagt sammen i en pulje på op mod 200 millioner kroner årligt. Finansieringsmodellen er endnu ikke forhandlet på plads, men Cotta-Schønberg forventer at budgettet kommer til at bestå af en adskilt KU-del og en KUB-del, og at det ikke bliver muligt at overføre penge fra for eksempel KU til Det Kongelige Bibliotek, bortset fra de tilfælde hvor KU ønsker at købe en ydelse fra KB, for eksempel driften af IT-bibliotekssystemer. Institutbibliotekerne frygter ligeledes at de mister kontrollen med hvilke materialer der skal købes hjem til deres fagområde når alle indkøb bliver samlet centralt. Michael Cotta-Schønberg opfordrer dog til at skelne klart mellem selve valget og indkøbet af materiale. »Jeg vil administrativt gøre tingene så billigt og smart som muligt, og hvis det indebærer at centralisere indkøbene, synes jeg vi skal gøre det. Men derfor kan valget af bøger – også af KUBs – sagtens foregå ude på institutterne. Det afgørende er at anskaffelse af bøger, tidsskrifter og elektroniske ressourcer koordineres tæt således at universitetet får den størst mulige gavn af anskaffelseskronerne,« siger han.

Tag det roligt
Michael Cotta-Schønberg beroliger således de biblioteksansatte på KU. Det Kongelige Bibliotek har hverken ønske om at have den direkte ledelse af KU’s fakultets- og institutbiblioteker eller overtage bogvalget, nedlægge institutbiblioteker og afskedige de ansatte. »Det Kongelige Bibliotek har en stor interesse i at samarbejdet kommer til at fungere. Hvis universitetet bliver utilfreds, vil diskussionen om selv t overtage hele biblioteksservicen blusse op igen,« siger han. Til gengæld mener han at fordelene for brugerne på længere sigt kan blive meget betydelige. De kan se frem til at stadig flere elektroniske videnressourcer bliver direkte tilgængelige fra egne arbejdspladser, bedre fælles søgesystemer og nye velindrettede studiemiljøer med lange åbningstider selv i weekenden.