Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
Langt færre studier på Københavns Universitet kan i år melde alt udsolgt. Det lave ansøgertal har over en bred kam betydet lavere adgangskvotienter. Det bør give anledning til ændringer i studieformen, mener studiechef
For unge med en drøm om at blive læge eller psykolog var 2008 det helt rigtige år at søge ind på uddannelserne. Aldrig har det været lettere at komme ind på de to studier ved Københavns Universitet. Det samme gælder en lang række andre fag hvor adgangskvotienten på grund af det lave ansøgertal er faldet betydeligt eller i en række tilfælde forsvundet helt.
»Det kommer til at få konsekvenser for universiteterne fordi det kræver noget helt andet at undervise studerende der kun lige akkurat har klaret sig igennem gymnasiet. Om adgangskvotienten er gået fra næsten ti til ni er ligegyldigt. Der hvor man kommer til at kunne mærke det, er på de fag hvor alle er blevet optaget,« forudser studiechef Jakob Lange.
»Der kan sagtens være elever med lavt gennemsnit fra gymnasiet der er meget studiekompetente, men statistisk set er risikoen for at falde fra studierne langt større for denne gruppe – især dem med de helt lave gennemsnit. Og det kommer vi til at mærke det næste år på universiteterne. Derfor står underviserne over for en helt anden opgave,« advarer han.
Humaniora er et af de steder der er hårdt ramt. Tilbagegangen i ansøgninger til fakultet på 25 procent i forhold til sidste år har betydet at flere fag med tradition for adgangskvotienter i den tungere ende, kunne melde ‘alle optaget’ den 30. juni. Det gælder for eksempel Dansk, Engelsk, Historie, Pædagogik og Religionsvidenskab hvor gennemsnittet på eksamensbeviset fra gymnasiet de seneste år har skullet ligge på mellem 8,2 og 9,1 for at åbne døre. På nogle af fagene var der endda overskydende pladser.
Studiechef Annette Moe forklarer faldet i ansøgninger med at de studerende med de nye adgangskrav skal have minimum to sprogfag for at blive optaget på Humaniora, og derfor tror hun det primært er studenter der ikke har været klar over at man minimum skal have to sprogfag på B-niveau for at komme ind på humanistiske fag, også på fag som Historie og Filosofi. Alligevel er Annette Moe optimistisk i forhold til det kommende hold humaniorastuderende.
»Vi har stort set kun optaget studerende på deres første prioritet. Der sidder ikke matematikere med 10 i snit der har faget som deres tredje prioritet og i virkeligheden bare venter på at der bliver plads et andet sted. Det er folk der virkelig brænder for det, der er kommet ind. Og det vil forhåbentlig kompensere for at de ikke nødvendigvis har det samme høje snit som vi er vant til på nogle fag,« siger hun.
»Og man skal stadig huske at adgangsbilletten til et universitetsstudium fortsat kun er at man har bestået en relevant adgangsgivende eksamen, ikke at den er bestået med 10 eller mere. Karaktergennemsnit bliver først aktuelt når der er flere ansøgere end der er ledige pladser.« At det nye hold studerende bliver en anderledes udfordring der kræver omlægning af undervisningen som Jakob Lange taler for, er hun derfor ikke enig i. »Vi tilrettelægger uddannelserne og undervisningen efter at de studerende har bestået studentereksamen og ikke at de for eksempel har fået ti i gennemsnit,« siger Annette Moe.
På Pædagogik mener studieleder Henrik Søndergaard heller ikke at situationen er alarmerende, og det på trods af at faget har oplevet et fald i ansøgninger på 45 procent hvilket betød at der stadig var ledige pladser da optaget blev offentliggjort 30. juni. Sidste år lå adgangskvotienten på 8,8 efter den gamle skala; i år kom alle der levede op til adgangskravene, ind.
»Vi ved at der helt sikkert er kommet nogen ind med et lavere karaktergennemsnit end vi er vant til. Men jeg tror altså ikke på nogen helt entydig sammenhæng mellem hvordan man klarer sig i gymnasiet og på universitetet,« siger han. De nye studerende vil dog opleve at der bliver gjort noget særligt for dem selv om initiativet faktisk var taget før instituttet kendte til årets optagelsestal.
»Pædagogik er i forvejen et fag med høj gennemførselsprocent, men vi har besluttet at gøre en generel indsats for at gøre de studerendes start på universitetet bedre og holde flere fast. Derfor vil de nye studerende opleve at få en instruktor tilknyttet deres læsegrupper, for vi ved at det at styrke læsegrupperne er noget af det bedste vi kan gøre. Og så er det jo heldigt at det falder sammen med at nogle nye studerende i år måske vil opleve universitetet som en tungere byrde end tidligere,« forklarer han. Andre fag ruster sig også til de kommende studerende. På Dansk vil der for eksempel blive satset på at fastholde flere af de nye studerende blandt andet ved en øget indsats inden for studievejledningen. Men fakultetet har indtil videre ingen fælles strategi for hvordan den nye situation skal håndteres.
Selv om top ti-listen over de mest søgte fag på universitetet ikke har ændret sig væsentligt i år, er også de fag der normalt ligger helt i top hvad angår adgangskvotienter, mærket af årets nedgang i ansøgertal. Sidste år lå kvotienterne på henholdsvis 9,9 for Medicin og 10,0 for Psykologi efter 7-trinsskalaen. I år var der omkring 40 procent færre ansøgere, og det betød at et gennemsnit på 8,8 fra gymnasiet var nok til at sikre en plads på de eftertragtede studier. I første omgang er det dog ikke noget der bekymrer studielederne.
»Vi er et overskudsfag, kan man sige, så tilbagegangen betyder ikke så meget for os. Vi har stadig 500 førsteprioritets ansøgere, og vi skal bruge 180 studerende, så dem der kommer ind, er stadig meget dygtige og har klaret sig rigtig godt i gymnasiet,« forklarer Helle Andersen der er studieleder på Psykologi.
Hun tror derfor heller ikke at det bliver nødvendigt at tilrettelægge undervisningen anderledes for de nye studerende i år og forudser at ansøgertallet vil vende igen til næste år. »Jeg tror det er kommet bag på folk at man nu skal have matematik på B-niveau for at læse psykologi, og at det har afholdt mange fra at søge i år. Og jeg gætter på at der næste år vil være rigtig mange ansøgere, dels fordi folk er blevet bevidste om de nye adgangskrav, dels fordi adgangskvotienten lå så lavt i år i forhold til andre år,« siger hun.
Helt så optimistisk tør hendes studielederkollega på Medicin, Jørgen Olsen, ikke være, selv om han heller ikke mener årets optag på kort sigt får nogen konsekvenser. »Jeg tør ikke se det som en enlig svale. Vi er nødt til at tænke igennem hvad der sker hvis ansøgertallet fortsætter med at falde. Vi kan ikke bare læne os tilbage, så vi er i gang med at overveje konsekvenser og håndteringer af forskellige scenarier, og det vil blive taget op i studienævnet når vi mødes efter ferien,« forklarer han. Den situation der i år har ramt mange fag på Humaniora, hører også til hans bekymringer. »Hvis vi kommer i en situation med så få ansøgere at der ikke længere er adgangsbegrænsning, kan vi frygte at flere vil droppe ud af studierne eller ikke vil kunne følge med, og det vil få konsekvenser for undervisningen,« siger han.
tmjo@adm.ku.dk