»Biodiversitetskrisen er langt mere alvorlig end klimakrisen«

En af verdens førende forskere i biodiversitet, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, råber nu vagt i gevær. Rovdriften på naturens ressourcer og økosystemer er gået over gevind, og vi står over for en biodiversitetskrise, som kan få alvorlige konsekvenser for os alle.

»I Danmark mangler der virkelig fokus på de udfordringer vi står over for. I EU og mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, som Tyskland, Norge og England, bliver biodiversitetskrisen taget meget mere alvorligt,« siger Carsten Rahbek.

Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, som han er leder af, arrangerer derfor et nationalt biodiversitetssymposium 15.-16. april på Biocentret ved KU, hvor danske og internationale eksperter på området vil fremlægge og diskutere den nyeste viden.

»Biodiversitetskrisen er langt mere alvorlig end klimakrisen,« siger han med henvisning til, at klimaforandringerne dybest set ‘blot’ handler om en omfordeling af Jordens ressourcer.

»Klimaforandringerne bytter rundt på temperatur og nedbør og ændrer på den måde, hvor de produktive områder på kloden findes. Men biodiversiteten er grundlaget for, at økosystemerne på jorden fungerer,« siger han og glæder sig over, at FN har taget initiativ til at oprette et biodiversitetspanel, IPBES, og har udnævnt 2011-2020 som biodiversitetsårtiet.

En alvorlig krise

Carsten Rahbek har været en af de drivende kræfter bag flere internationale møder om biodiversitet. Han vil med sin indsats sikre at forskere, politikere og beslutningstagere over hele verden arbejder sammen på et stærkt fælles grundlag.

»Overalt på jorden er organismer tilpasset specifikke miljøer og indgår i økosystemer, der sikrer balancen mellem de tilgængelige ressourcer, der er grundlaget for selve livet. Vi mennesker er også afhængige af at denne balance opretholdes,« understreger han.

TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) har for EU således beregnet, at det årlige velfærdstab ved forringede økosystemydelser er på op imod 3.000 milliarder kroner.

»Vores jord rummer ikke uendelige ressourcer, og vi er ved at udhule naturens produktivitet gennem et overforbrug. Vi forbruger cirka halvanden gang så hurtigt som naturen kan nå at reproducere. På den måde er vi ved at save vores egen gren over. Det er essensen af biodiversitetskrisen,« fortæller Carsten Rahbek.

Mennesket på den tabende side

Problemet rækker langt ind i mange forskellige dele af vores samfund.

Blandt andet bidrager økosystemer så­ledes til naturens stabiliserende funktioner ved formningen af jord, omsætning af næringsstoffer, nedbrydning af forurenede stoffer, primær produktion, biomasse-produktion, bestøvning, CO2-lagring, og vandrensning og -cirkulation, herunder vådområders evne til vandtilbageholdelse.

»Når økosystemer ødelægges, forstyrrer vi naturens orden, og det medfører, at mikrober presses ud af deres naturlige cyklusser. Vi har set det med blandt andet HIV og fugleinfluenza. Det er sygdomme, som vi ikke er specielt gode til at håndtere. Man snakker om en genforhandling af det ‘evolutionære våbenkapløb’ mellem mennesker og mikrober, og mennesket kan være på den tabende side,« uddyber ­Carsten Rahbek.

Økosystemer under nedbrydning

Rent vand og luft, frugtbar landbrugsjord, stabilisering af klima, kontrol med oversvømmelser og tørke og bestøvning af planter er blot nogle de ting som økosystemerne sørger for. Alt sammen noget vi ville have svært ved at erstatte og derfor ikke kan leve uden, fortæller Carsten Rahbek.

Ifølge internationale opgørelser er omkring 45 procent af klodens oprindelige skovarealer forsvundet, størstedelen i løbet af de sidste 100 år, og de forsætter med at svinde ind. Ti procent af koralrevene, som er nogle af jordens mest mangfoldige og rige økosystemer, er blevet ødelagt. Herudover trues op mod en tredjedel af de resterende, og vi risikerer at de forsvinder inden for ti-tyve år. FN har opgjort at cirka tyve procent af alle jordens 10-15 millioner arter er truet.

»Den videnskabelige konsensus fastslår, at udryddelsen foregår 100-1.000 gange så hurtigt som den naturlige rate for arters uddøen. Vi er midt i den sjette masseuddøen af arter i jordens mange milliarder år gamle historie. Den første, der er forårsaget af en anden art – mennesket,« fortæller han og tilføjer:

»Sidst jorden var vidne til sådan en udvikling, var for 65 millioner år, da også dinosaurerne uddøde.«

»Internationalt siger man at der er tale om et forsikringsspørgsmål, at vi ved at bevare biodiversiteten forsikrer os selv, så vi som mennesker også i fremtiden er en del af livet på jorden. For livet skal nok fortsætte. Spørgsmålet er bare, om mennesket har en plads i det succesfulde liv,« siger Carsten Rahbek.

rjb@adm.ku.dk