Biologisk Instituts store guldæg

Mens jeg venter foran Carsten Rahbeks kontor, kommer en dame forbi bærende på et bur med en due. Så er scenen ligesom sat. På Biologisk Institut er der ikke noget opsigtsvækkende i at slæbe rundt på diverse fjerklædte skabninger i arbejdstiden.

Carsten Rahbek har ingen fugle, men derimod en tom kaffekop i hånden, da han kommer styrtende op ad trappen. Han åbner døren til sit kontor, og det er befriende roligt at komme væk fra gangen, der er larmende og støvet.

Håndværkere er i gang med at gøre klar til nogle af de 50 arbejdspladser, som det nye Center for Makroøkologi, Evolution og Klima kommer til at rumme.

Centeret er Biologisk Instituts nye guldæg, og de ansatte skal bedrive grundforskning inden for en række grundlæggende områder af biologien. Carsten Rahbek er leder af centeret, som skal kombinere den nyeste forskning inden for flere fagretninger. Målet er intet mindre end at forstå, hvad der bestemmer fordelingen af liv på jorden.

For nyligt blev Carsten Rahbek tildelt Det Frie Forskningsråds Eliteforsk-pris 2010. Forskning er dog ikke det, han har mest tid til lige nu, hvor han har et center, der skal etableres, fortæller han, og haster ud for at hente en kop koffein-forsyning, før vi begynder interviewet.

Carsten Rahbek kommer tilbage, og vi sætter os til rette i den lille sofagruppe ved siden af en udstoppet fugl og en halvvissen stueplante.

Forsker i makroøkologi

Du forsker i makroøkologi og klimaforandringer. Er det ikke bare traditionel forskning tilsat moderne buzz-words som prædikater?

»Vi beskæftiger os med fuldstændig de samme spørgsmål, som Darwin, Humboldt og Wallace gjorde. Makroøkologi er en term, der er kommet på inden for de seneste ti-femten år. Det, der karakteriserer makroøkologien, er at prøve at forstå de grundlæggende principper for hvad der bestemmer fordelingen og diversiteten af liv på jorden. Eksempelvis kan man godt studere træer i danske skove, men det vil først være makroøkologi, når man kan udlede generelle regler, der fx også gælder for skove i Italien.«

»Til det er makroøkologien et godt framework – det er en holistisk tilgang, der forener alle de større forskningsdiscipliner inden for den del af biologien, som beskæftiger sig med organismer. Biogeografi, samfundsøkologi, populationsbiologi, populations-genetik og videre ned til metabolisme i celler – hver af disciplinerne står for en lille del af puslespillet. Lidt poppet kan man sige, at vi leder efter naturlovene.«

Metodisk paradigmeskift

Du er blevet kaldt vor tids Darwin. Er der tale om et grundlæggende paradigmeskift i biologien på baggrund af dine forskningsresultater?

»Det med vor tids Darwin, det er noget én journalist har fundet på, og nu kører det bare rundt. Jeg gør alt hvad jeg kan for at skyde det ned – det er dybest set baseret på en misforståelse. Darwin beskæftigede sig med mange ting, og ved nogle af tingene havde han virkelig fat i den lange ende, andre ikke …«

Hmm, der røg min overskrift til dette interview …

»Men der er faktisk et metodisk paradigmeskift i det vi laver i forhold til, hvordan man typisk har angrebet makroøkologiske spørgsmål inden for de seneste årtier.«

»I makroøkologien har man i høj grad forsket ved se på statistiske korrelationer og derudfra prøve at udlede sammenhænge og teste hypoteser. Man har fx set på den rumlige variation af artsrigdom på kontinenter og sammenlignet disse med de rumlige variationer af klimatiske faktorer for på den måde at kunne sige noget om klimaets indflydelse. Men ude i naturen, og på den store skala, har vi ikke mulighed for at lave eksperimenter, og det er svært at udlede årsagssammenhænge og teste hypoteser baseret alene på korrelationer. Derfor ved man aldrig, om man egentlig har fat i det rigtige eller det forkerte.«

»Vi arbejder derimod med det, man kalder prediktive modeller. Modellerne er en slags virtuelle verdener, der er indrettet som de burde se ud, hvis vores hypoteser og forståelser af mekanismer er korrekte.«

»Disse virtuelle verdener kan vi så sammenligne med den faktiske verden og se, om de matcher. Den metode har vist, at selv om der ofte er store statistiske korrelationer, kan de mekanismer, vi har formuleret til at forklare sammenhængene, ikke ’generere’ den virkelige verden. Det er der en masse gode grunde til – men lidt populært sagt kan vi se, at det meste af det, vi troede var på en bestemt måde, har vist sig ikke at passe.«

»Der er derfor helt klart et metodisk paradigmeskift på vej inden for hvordan man tester biologiske hypoteser. Det er ikke helt trivielt, for det har gjort det tydeligt, at de fleste af de klassiske konklusioner, der har været, i høj grad er drevet frem af forkerte antagelser og forkert brug af statistiske metoder.«

Upopulære resultater

Så I tilbageviser en række af de vigtigste biologiske hypoteser vedrørende diversitet?

»Ja. Vi ved i dag, at vi forstår mindre end vi troede af, hvad der bestemmer fordelingen af liv på jorden. Blandt andet har de hidtidige konklusioner været skævvredet af datamængder fra almindelige arter – dem, der er vidt udbredte og forekommer i stort antal.«

»De fleste af vores klassiske konklusioner vedrørende økologiske og evolutionære regler er for så vidt rigtige nok for disse arter – men det, der faktisk er karakteristisk for jordens biologiske mangfoldighed, er, at det er ekstremt sjældent at være almindelig, både når det gælder antallet af individer og i forhold til geografisk udbredelse.«

»Jeg har så været med til at vise, at mange af de regler og forståelser, vi har fået for de almindelige arter, ikke gælder for de sjældne arter – og eftersom størstedelen af jordens diversitet og diversitetsmønstre er og forårsages af sjældne arter, er det lidt trist at finde ud af, at de nuværende foreslåede regler ikke gælder for dem!«

Den hellige gral

Men det må vel vække et ramaskrig i forskerkredse, når grundlæggende antagelser pludselig anfægtes?

»Emnet her har beskæftiget biologer i 200 år, og spørgsmålet om, hvad der bestemmer fordelingen af liv på jorden, regnes for ’Den hellige gral’ i biologien. I 1980’erne og 1990’erne fik man ligesom arbejdet sig frem til en konsensus om, at det nutidige klima var den væsentligste faktor, så da vi med vores resultater udfordrede den forståelse, blev vi ikke så populære. Der blev set meget kritisk på vores resultater – og det skal der. Men udviklingen er gået stærkt, og i frontforskningsmiljøerne er der næppe mange tilbage, der hænger ved de gamle opfattelser. Så jeg vil ikke sige, at vi har fundet svaret på spørgsmålet om Den hellige gral – men vi har fået skudt troen på, at vi havde det, ned! Det er jo bestemt fremskridt i rent forskningsmæssig forstand.«

Okay, men hvad gør man så nu?

»Vores forskningsambition er at få formuleret den konceptuelle måde, hvorpå vi kan bringe de evolutionære og de økologiske processer sammen i den samme model og samtidig forstå de historiske klimaforandringer i sammenhæng med klimaet i dag – og i fremtiden. Netop fordi vi ikke ville få lov til at lave storskala-eksperimenter med jorden, er dette ikke så lige til. I den forbindelse kan man faktisk sige, at den globale opvarmning, der sker lige nu, er dét storskalaeksperiment, vi nok aldrig havde fået lov af til at udføre af Forskningsrådet. Det er jo ikke, fordi vi ønsker det, men det giver os en mulighed for at lave nogle modelforudsigelser, og så i takt med klimaforandringerne se, om modellerne holder stik.«

Vi leverer videnskab

Hvad er den samfundsmæssige relevans af de resultater, I håber at få?

»Den grundforskning, vi laver, er vigtig for især to store samfundsmæssige udfordringer. Den ene er klimaforandringerne, som vil vende op og ned på tingene – og mere end folk egentlig gør sig klart, tror jeg. Hvis vi vil lave tiltag for at gøre de negative effekter mindre, er det vigtigt at forstå, hvordan effekterne på jordens arter og økosystemerne vil være. Men når vi fundamentalt ikke har forstået mekanismerne bag klimapåvirkningen af arterne, er det ret svært at gå ud og vejlede beslutningstagere om, hvad der skal gøres. Det er det, vores forskning kan give redskaberne til.«

»Den anden store udfordring, vi står overfor, er udryddelse af arter: 20-30 procent af verdens arter er i risiko for at uddø, hvis vi fortsætter som hidtil med at ødelægge jordens økosystemer og den plads, naturen har at være på. Forudsætningen for at lave en videns- og databaseret strategi for, hvordan vi håndterer disse problemer, er at forstå grundlæggende, hvad der bestemmer, hvordan og hvorfor naturen er, som den er. Vores forskning giver på den måde et grundvidenskabeligt fundament for at lave de bedst mulige samfundsmæssige og politiske beslutninger.«

Regeringen leverer retorik

Du har tidligere kritiseret netop de politiske tiltag for at sikre biodiversiteten i Danmark?

»Det, jeg har kritiseret, er, at naturpolitikken i Danmark mest er retorik, og at retorikken ikke er fulgt op af handling. Når politikerne har sagt, at de vil gøre noget eller at de gør noget, så har jeg – når adspurgt af journalister – måtte henvise til data og fakta. Danmark har fx ikke en handlingsplan for, hvordan man vil stoppe tilbagegangen i biodiversitet, selvom man allerede i 2002 lovede EU at standse den negative udvikling inden 2010. Betyder det så noget? Ja, vi kan bare se, at naturen ikke har fået det bedre af, at der ikke bliver gjort noget aktivt for at forvalte og sikre den bedre. Og når vi laver økonomiske ’cost-efficiency’ analyser, viser resultaterne, at det, der gøres, ikke har megen effekt.«

Din forskerkarriere er foregået i lyntempo. Du blev ph.d. som 30-årig, lektor som 32-årig og professor som 36-årig. Hvordan laver man en ’Carsten Rahbek’ og bliver eliteforsker så hurtigt?

»Det er vigtigt at gøre op med sig selv, at man virkelig vil forskningen. Det er ikke et otte-til-fire-job – det er hårdere, end mange måske tror. Og så betyder det også meget, at man ikke bliver en discipel af én måde at anskue tingene på – så bliver det svært at lave noget nyt. Derfor er det også vigtigt at opleve noget andet end Københavns Universitet – så vil man også finde ud af, at KU faktisk er et ret godt sted at være,« slutter Carsten Rahbek.