Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Alumnerne

Bjørn Lomborg mødte en underviser på Statskundskab, der gav ham troen tilbage

Alumnerne — Hvis folk har en god sag, går de efter sagen. Hvis de har en dårlig sag, går de efter personen, siger Bjørn Lomborg. Han blev kaldt en narrehat i pressen, og han råder studerende til at stille dumme spørgsmål.

Man skal ikke være bange for at stille dumme spørgsmål. Det er den vigtigste ting, jeg har lært på universitetet. Som studerende tænker du ‘jeg vil ikke være ham eller hende, der stiller dumme spørgsmål’. Men det mest sandsynlige er, at alle andre tænker på at spørge om det samme. Somme tider er det måske nok et ’dumt’ spørgsmål, men for det meste er det den eneste måde du og andre kan blive klogere på. Og hvis vi vender den om: Dumme spørgsmål afslører om underviserne forstår, hvad det er, de snakker om. Hvis underviserne ikke kan sige det simpelt, er det formentlig fordi de ikke kan forklare det.

Blå bog

Bjørn Lomborg (født 1965) er politolog og debattør.

Han er blevet internationalt kendt på grund af bøger og artikler, der argumenterer for, at mange påstande fra miljøforkæmpere er overdrevne.

I 1998 forfattede han bogen Verdens sande tilstand, der i 2001 udkom på engelsk med titlen The Sceptical Environmentalist.

Han leder i dag tænketanken Copenhagen Consensus.

Bjørn Lomborg færdiggjorde i 1994 sin ph.d.-grad ved Københavns Universitet.

Når det offentlige betaler for, at vi læser sjove ting på universitetet, så er det mindste vi kan gøre, at oplyse offentligheden om, hvad det er, det betyder. Det var jeg enormt fokuseret på, da jeg blev færdig med min ph.d om spilteori. Jeg blev på et tidspunkt inviteret til at fortælle om min forskning i radioen i P3. Jeg havde tre minutter imellem to musiknumre, og jeg må indrømme, at jeg var nervøs for, om jeg kunne.

Da jeg startede i gymnasiet, havde jeg enorme forventninger — og så viste det sig bare at være en pølsefabrik. Da jeg læste i USA tænkte jeg: Nu skal det være — og så blev det bare … en pølsefabrik. Da jeg tog min kandidat på Aarhus Universitet — ja, så oplevede jeg også universitetet som pølsefabrik.

Min skuffelse dengang kom af, at jeg var påvirket af film. Her er professorer nogle, der ryger pibe, der er kun få studerende, som er enormt intellektuelle, og alle kan snakke med om det hele. Men så mødte jeg Jørgen Poulsen, der underviste i statskundskab. Han var super belæst, kunne køre ned ad alle sidegader af et argument, og han nød det. Han og hans kone var helt fantastiske, og de gav mig troen tilbage. Jørgen Poulsen var underviser par excellence. Alt blev vendt og drejet. Han kunne sige ting, som ’Det var hvad Plinius den Yngre plejede at sige, men det er forkert af denne grund.’ Man blev revet med.

I et land som Danmark kan du læse dig ud til et sted, hvor der ikke er andre mennesker.

Bjørn Lomborg

I et land som Danmark kan du læse dig ud til et sted, hvor der ikke er andre mennesker. Som studerende oplevede jeg en fantastisk glæde over at få lov til at læse alt det, jeg ville. Men det var også enormt ensomt. På det tidspunkt lavede jeg mine første computersimuleringer af spilteori, og jeg havde, hvad der dengang var Danmarks hurtigste supercomputer sat op i form af ti Pentium computere på et kontor. Jeg fik lov til at købe noget air condition at køle det hele ned med. Og det var helt uvant på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det skal dog siges, at de fleste godt kunne forstå, hvorfor jeg havde brug for det. Og jeg blev relativt hurtigt publiceret, så det hjalp også. Derfor er mit råd til studerende, at hvis du har en god ide, så skal du bare forfølge den.

Det betyder ikke så meget, hvad andre tænker. Det, der betyder noget, er, om det er rigtigt. Da jeg skrev mine første kronikker i Politiken i 1998, reagerede folk ved at kalde mig en narrehat. Daværende chefredaktør Tøger Seidenfaden sagde til mig, at han ikke selv ville kunne holde til den modvind, jeg har været udsat for. Men det kunne jeg ikke sætte mig ind, for det påvirkede ikke mig. Som de siger: Hvis du har en god sag, så slå på sagen, hvis du har en dårlig sag, så slå på personen. Det var sådan, jeg oplevede angrebene. Det vil jeg gerne give videre som et råd til studerende også. Det er utrolig vigtigt, at man forholder sig til sagen og ikke personen.

Hvis jeg skulle starte på universitetet i dag, ville jeg vælge det samme igen. Men når du nu tvinger mig til at overveje andre valg, så overvejede jeg på et tidspunkt at lave mere datalogi, det er et vidunderligt fag. Og på et tidspunkt ville jeg gerne have forfulgt musikken. Men jeg var blevet en elendig musiker.

Seneste