Blikfang for KU’s kvaliteter

Københavns Universitet (KU) begår en historisk fejltagelse ved at lukke Det Kongelige Bibliotek i Fiolstræde (Fiolbiblioteket).

Det mener arkitekt David Bretton-Meyer der som Kongelig Bygningsinspektør stod for den bredt roste restaurering af biblioteket tegnet af Johan Daniel Herholdt i 1861.

Fra 2009 er det slut med at hente sine bøger på biblioteket, det skal ikke fungere som fakultetsbibliotek for Jura og Samfundsvidenskab, og de 200 offentligt tilgængelige læsepladser sløjfes.

Planen er at der i stedet skal være specialepladser i den store bogsal og studieadministration i den tredjedel af bygningen der vender mod Frue Plads.

David Bretton-Meyer havde gennem tyve år ansvaret for renoveringen af KU’s historiske bygninger omkring Frue Plads i det gamle latinerkvarter. Nu har han sammen med næsten 5.000 andre skrevet under på en underskriftsindsamling mod planerne på internettet ligesom han har tilmeldt sig protestgruppen på hjemmesiden Facebook der indtil videre har samlet cirka 9.300 medlemmer.

»Jeg forstår ikke at de mange fornuftige mennesker på KU ikke kan se at det er forkert. Der findes ikke et mere unikt og spektakulært bygningsværk til bøger. Herholdt byggede det som bibliotek, og det kan og bør ikke bruges til andet. Jeg tror ledelsen på KU har glemt hvor kæmpestor en kraftanstrengelse det var at bygge det om,« siger han om baggrunden for at han har valgt at protestere.

Åbnet for offentligheden

David Bretton-Meyer husker hvordan Fiolbiblioteket var overfyldt med bøger – omkring 600.000 værker stod på hylderne mod de 300.000 det oprindeligt var bygget til – da han fik til opgave at bringe det tilbage til sin oprindelige storhed. Der blev afsat 19 millioner kroner på finansloven til projektet.

»Fire bibliotekarer gik rundt og nussede og røg pibe. Det var ikke muligt for lånerne at komme ind i bogsalen, og loftmalerierne var blevet mørke på grund af røgen og den dårlige udluftning,« siger han.

Hensigten med restaureringsprojektet var at åbne den store bogsal for offentligheden ved at indpasse 200 læsepladser med adgang til EDB med respekt for Herholdts bygningsværk.

De ekstra reoler der var blevet sat ind med tiden, blev fjernet, og læsepladser formet som skriftestole hvor lånerne sidder over for hinanden og kan ane personen på den anden side, blev sat ind mellem de originale bogreoler sammen med ledningsfrie lamper.

»KU gentager fortidens synder ved igen at begrænse adgangen til biblioteket. Det er ikke rationelt kun at give specialeskriverne mulighed for at benytte læsepladserne i bogsalen. I dag kan der sidde 200 mennesker og arbejde dagen lang året rundt i de prægtige omgivelser. KU fratager offentligheden, primært københavnerne, den kæmpeoplevelse det er at kunne sidde i fred og ro og nyde noget af Danmarks smukkeste arkitektur,« siger David Bretton-Meyer.

Fyldt med teknik

Udover læsepladser blev der også installeret udsugning og røgdetektorer smukt indpasset i de gamle loftsmalerier så de kun kan ses af det trænede øje. Der blev lavet nødudgange, garderobe, toiletter, handicapindgang, alle udsmykninger blev renset, og vægge der var blevet sat op i årenes løb blev revet ned i hvad der oprindeligt var tænkt som auditorium i enden mod Frue Plads så det kom til at fungere som en mindre læsesal.

David Bretton-Meyer forstår derfor heller ikke rektor Ralf Hemmingsens argumentation for at det er nødvendigt at lukke biblioteket. Rektor skrev blandt andet i sit indlæg i Universitetsavisen den 28. februar at bogsalen ikke opfylder nutidens krav til et bogmagasin.

»Biblioteket er fyldt med teknik fra kælder til loft. Det avancerede klimaanlæg blev sat i stand under restaureringen så det lever fuldt ud op til kravene i dag. Desuden har Det Kongelige Bibliotek lagt vægt på at de gamle boghylder der er beklædt med særligt papir, er meget velegnede til opbevaring af værdifulde bøger. Det eneste utidssvarende ved biblioteket er at du skal bruge en trappestige for at hente bøgerne på de øverste hylder, men det er jo kun en mindre detalje,« siger han og påpeger at bygningerne slet ikke er egnet til at huse andet end et bibliotek.

Herholdt dimensionerede nemlig bygningen så bogreolerne kom til at stå med den optimale afstand mellem hinanden med plads til 300.000 værker på hylderne. I dag ville man ikke drømme om opføre en bygning med de tilsvarende mål.

Lær af Dublin

David Bretton-Meyer mener at KU burde tænke kreativt og forsøge at bruge Fiolbiblioteket mere aktivt til at pleje sit image som Danmarks suverænt ældste universitet og en uddannelsesinstitution i verdensklasse frem for at lede efter en ny funktion til biblioteket.

»Fiolbiblioteket kunne fungere som blikfang for de mange kvaliteter KU besidder. Det er jo et symbol på hvor smukt og unikt universitetet er,« siger han.

David Bretton-Meyer mener at KU burde vende blikket mod Trinity College Library i Dublin som inspiration. Universitetet i den irske hovedstad bruger blandt andet sit verdensberømte bibliotek som blikfang i reklame- og informationsmateriale.

Det var faktisk Trinity College Library der inspirerede Johan Daniel Herholdt til udformningen af Fiolbiblioteket. Dog mener Bretton-Meyer at Herholdt tegnede et flottere og mere brugervenligt bibliotek ved at tilføje trappeopgange til første sal for hver tredje søjle.

clba@adm.ku.dk