Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Bliver jeg prikket? – Ansatte får vished efter uge i usikkerhed

ULIDELIG VENTEN – Københavns Universitet meldte 3. februar detaljeret ud, hvor mange der skal fyres i hvilke afdelinger, men først fra 9. til 11. februar bliver der sat navn på de uheldige. Det er respektløst overfor medarbejderne, men svært at undgå i politisk ledede organisationer, siger kommunikationsekspert.

»Det har været et langstrakt forløb, og det er også blevet for langt her i den sidste fase. De, jeg har snakket med, går rundt og er bekymrede og ser frem til, at det er overstået. Alle er påvirkede, så det påvirker produktiviteten,« siger Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP på Københavns Universitet (KU).

209 medarbejdere på KU skal afskediges, da universitetet skal spare 300 millioner kroner årligt frem mod 2019 som følge af regeringens nedskæringer på forskning og uddannelse.

Den 3. februar meldte KU-ledelsen ud hvor mange af de 209, der skal ’prikkes’ på hvert fakultet, institut eller afdeling, men først den 9. februar fik de første besked, og de sidste får først vished om deres skæbne den 11. februar.

Medarbejderne har altså ventet syv til ni dage på at få endelig besked om, om de fortsat har et arbejde.

Dybt uhensigtsmæssigt

Det er for længe, mener Esben Høstager, kommunikationsrådgiver med speciale i krisestyring.

»Det er mangel på respekt overfor medarbejderne, der sidder i uvished. KU-ledelsen ved formentligt godt, at det er dybt uhensigtsmæssigt, og den har sikkert en række gode forklaringer, men det hjælper jo ikke den enkelte ansatte,« siger han.

Ifølge Esben Høstager ser man forholdsvis ofte det samme mønster i politisk ledede organisationer med samarbejdsudvalg, hvor repræsentanter for medarbejderne skal informeres, inden de, der skal afskediges får besked.

Det gør det vanskeligt at holde informationen internt i ledelsen, men kommunikationsmæssigt gør det det ikke mere rigtigt, understreger Esben Høstager.

Han tilføjer, at det ikke er let at være offentlig leder, når man skal gennemføre en politisk beslutning, som man dybest set selv er uenig i.

Umulig situation

Ifølge Signe Møller Johansen var det meningen, at der skulle informeres om afskedigelserne 5. februar, men det blev rykket til 3. februar på grund af mødet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) 2. februar.

Ventetiden blev dermed beklageligvis længere end oprindeligt planlagt, da tidsplanen blev besluttet i HSU.

»Det er umuligt at gøre det på en måde, hvor ingen bliver frustrerede og urolige. Du kan også blive bekymret over ikke at vide noget, eller ikke at kende til omfanget af de besparelser, der venter, så det har også været en lettelse i nogle afdelinger at få at vide, at fyringer helt er blevet afværget,« siger fællestillidsrepræsentanten.

Hun tilføjer, at det er vigtigt ikke at sætte det alt for sort-hvidt op, som at folk er enten er frustrerede eller fortrøstningsfulde.

»Vi skal som organisation kunne rumme de mange forskellige følelser, som medarbejderne har rundt omkring i sådan en stor forandringsproces, og at det er i orden, at vi oplever tingene forskelligt,« siger hun.

Aldrig kønt

Sarah Rosenkrands, forhandlingskonsulent i DM – Dansk Magisterforening, ser sjældent, at ledelsen offentliggør hvor mange, der skal fyres på afdelingsniveau, som det er tilfældet på KU.

Normalt nøjes man med at melde det samlede antal ud til offentligheden, indtil de afskedigede er blevet informeret.

»Jeg synes KU skal tage det op efterfølgende, om det har givet ekstra utryghed. Men sådan en proces kan aldrig være et kønt forløb, og det er altid et dilemma, hvor meget man skal informere,« siger Sarah Rosenkrands.

Hun roser til gengæld KU-ledelsen og tillidsrepræsentanterne for at have gjort et kæmpe arbejde for at bringe antallet af afskedigelser ned.

Forløb skal evalueres

Lisbeth Møller, vicedirektør for HR & Organisation på KU, medgiver, at forløbet har været langt, men planen blev allerede lagt og diskuteret i HSU i december sidste år.

12. december sidste år fik medarbejderne mulighed for at søge om frivillig fratrædelse, hvilket 255 benyttede sig af.

»Man kan først for alvor vurdere, om de enkelte faser er for korte eller for lange, når man står midt i det. Vi skal, når det hele er overstået, have evalueret, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har, og hvad vi kan lære af det,« siger Lisbeth Møller.

Hun tilføjer, at det er rigtigt, at den sidste uge har været særligt svær for medarbejderne på de institutter og afdelinger, der har fået oplyst hvor mange der skal afskediges, men hun bemærker også, at mange har kunnet ånde lettet op med beskeden om at afværgefasen har haft den ønskede effekt, så afskedigelser kunne undgås.

Lisbeth Møller forklarer, at der i Hovedsamarbejdsudvalgets tidsplan var afsat tid til orientering af udvalget den 2. februar og at der i perioden indtil 9. – 11. februar skulle ske orientering af tillidsrepræsentanter, ligesom medarbejderne skulle orienteres om, hvordan den 9. – 11. skulle forløbe.

Og så skulle der være tid til at udforme de såkaldte partshøringsbreve. (se faktaboks)

»Det er en omfattende opgave, og det har været prioriteret højt, at der var afsat tid til at skrive og kvalitetssikre i det nødvendige omfang,« siger hun.

clba@adm.ku.dk

Annonce

Seneste