Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Boblerne brister: Nu skal fællesskaberne i gang igen

I år kan studiestarten koldstarte de fællesskaber, som nedlukningen har smadret. Trivslen skal op, og det skal være nu, siger tre iværksættere og peger de studerende i retning af gode studiemiljøer.

Da Københavns Universitet slog dørene op for de mere end 7.000 nye studerende, blev dørene faktisk slået op til både campus, undervisning og nye bekendtskaber. Efter corona har stjålet så meget af vores samvær med hinanden, kan vi nu endelig mødes fysisk igen.

For nogen har den stået på rustur, ryste sammen-lege og masser af samvær. For andre er hverdagen startet op igen med nogenlund de samme folk som før pandemien. Men for alle byder studiestart på et væld af nye muligheder for at komme ud af hulen og møde ægte mennesker.

Og det er tiltrængt.

For siden foråret 2020, hvor samfundet og alle uddannelser lukkede ned første gang, er ensomheden blandt studerende på de videregående uddannelser steget markant. Det viser tal fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut. I marts 2021 svarede 27 procent af de studerende, at de i meget høj grad eller i høj grad følte sig ensomme på studiet. Det er en vild stigning på meget kort tid, for i oktober 2020 lå det samme tal på otte procent.

Værst ser det ud på universiteterne. Her oplyser hele 32 procent af de studerende i marts 2021, at de følte sig meget ensomme.

Samtidig har stressniveauet blandt de studerende ikke ændret sig synderligt. Både i år og sidste år følte cirka hver fjerde førsteårsstuderende sig meget stresset.

Kæmpe coronaefterslæb

Foreningsliv på tværs af fakulteter kan være lidt af en udfordring. Men et af de steder, som lykkes med det år efter år, er Studenterhuset.

Med en fornem adresse ved siden af Rundetårn i Indre By i København lægger det foreningsdrevne hus plankegulv til lidt af hvert.

De nye studerende i byen, det er jo nærmest tre årgange,« påpeger Jacob Ørum, Studenterhusets direktør. Altså ret mange mennesker.

Ser du et socialt coronaefterslæb?

»Ja, det kan jeg love dig for. Folk har jo ikke kunnet gå nogen steder hen. Foreninger har nærmest ikke eksisteret. I fredagsbarerne og diskussionsklubberne har man i et vist omfang kunnet gøre ting online. Men det er jo ikke det, der fører til, at man går ud og drikker kaffe sammen bagefter.«

Derfor har Studenterhuset lige nu fokus på at lave aktiviteter, der er designet til at skabe nye netværk og kontakter. Det kan fx være bogklubber, siger Jacob Ørum.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Forhåbentlig bliver det ovre i det fede gamle universitetsbibliotek i Krystalgade. Vi vil samle folk, som ikke tidligere har mødt hinanden omkring en bog, de er interesserede i, og skabe et antal fysiske bogklubmøder. Studenterhuset sørger for lokaler, koordination og varm te og småkager. Og derfra kan man selv drive bogklubben videre, hvis man vil.«

Det lyder altså også ret hyggeligt.

»Ja, ikke? Og hvem vil ikke gerne have bogklub i et gammelt Harry Potter-bibliotek?« spørger Jacob Ørum.

Det er en konkret ting at mødes om en tekst i mindre grupper, hvor alle kan komme til orde, siger Jacob Ørum, der forestiller sig, at det kan være overkommeligt for mange, selv hvis man er blevet lidt corona-indadvendt.

Og det kan man jo let være blevet. Altså indadvendt. I Studenterhuset kan de godt mærke, at de studerendes behov er anderledes nu. I hvert fald hos dem, som først blev snydt for rusture og fysisk introuge, og så for den hverdag, hvor man bare går op og ned ad hinanden.

»De venskaber, der ville opstå, bare ved at man stod i kø sammen i kantinen, de kommer pludselig ikke af sig selv. Nogen har været i stand til at fastholde kontakter og netværk, men det har været meget svært at skabe nye,« siger Jacob Ørum.

De fleste kender det med, at man kan komme ud af trit, hvis man bliver syg i en længere periode, skifter fag eller uddannelse. Også overgangen fra bachelor til kandidat er et skift i sociale netværk.

»Hvis det så er sket oven i corona, så er det ikke kun førsteårsstuderende, der kan blive marginaliseret. Det er sådan set alle. På plussiden er der kommet meget mere fokus på ensomhed, trivsel og netværk. Så det er måske ikke er helt så tabu som det har været,« siger Jacob Ørum.

Politikerne ved det

Allerede inden coronanedlukningerne, i sensommeren 2019, oprettede daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) et decideret kontor i sit ministerium for unges trivsel. Det var en mærkesag, sagde hun, da hun tiltrådte i sommeren 2019, og i juni i år satte Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier 100 millioner kroner af til det, de kaldte en genstart af et godt studieliv.

»Studiemiljø er noget, man skaber selv og sammen. Det vil vi selvfølgelig rigtig gerne hjælpe med i Studenterhuset, også ude på campus. Og så vil vi opfordre studerende til, at man kradser på døren alle de steder, man overhovedet kan komme på. Stort set alle KU’s foreninger mangler frivillige eller er stadig på pause,« siger Jacob Ørum.

Selv ville han kunne aktivere 100 frivillige på stedet, tilføjer han.

I Studenterhuset er frivillighed et nøgleord. Man kan bare starte på hjemmesiden. Ud over en oversigt over foreninger og organisationer på KU, kan man finde hjælp til, hvor man kan melde sig som frivillig i huset, lave bæredygtige initiativer, sprogcafeer, eventafvikling, filmklubber en masse andet. Eller komme med sine egne ideer til et bedre studiemiljø.

Man skal ikke lade en god krise gå til spilde. Hvis vi gerne vil gøre nogle ting anderledes, end vi har gjort siden 1479, så var nu måske et godt tidspunkt.
Jacob Ørum, direktør i Studenterhuset

Til selve huset er der knyttet omkring 200 frivillige. Og op til KU Festivalen den 17. september har mere end 300 meldt sig, siger Jacob Ørum.

Studenterhuset har gjort en del for at tiltrække de mange udvekslingsstuderende, der hvert semester drager til København. Faktisk så meget, at rygtet er løbet i forvejen blandt de internationale studerende:

»Jeg tror, rekorden var en, der i februar skrev, at hun ville komme til København i slutningen af august, og at hun rigtig gerne ville være frivillig. Men at hun havde hørt, at der ikke altid var plads til alle de internationale, så hun måtte hellere skrive nu.«

Jacob Ørum siger at mange universitetsforeninger lever kortere end tidligere, fordi studerende læser i kortere tid og ikke på samme måde bliver hængende i årevis og giver nyttig viden videre til nye studerende og medlemmer.

Spild ikke en god krise

Men hvor går man hen som studerende, hvis man gerne vil stable noget på benene – hvordan låner man lokaler, og hvad kan man faktisk få lov til? Det kan være svært at gennemskue, og der bør universitetet hjælpe, siger Jacob Ørum.

»Ideelt set burde man nok have ikke bare studievejledere, men også studiemiljøvejledere. Måske en enkelt per fakultet, som hjalp foreninger. Både under opstart, og når de kommer í gang. Alle danske kommuner har frivilligkonsulenter, og de fleste af kommunerne er mindre end KU.«

Jacob Ørum er ret overbevist om, at de fleste studerende er med på, at et studiemiljø skal skabes, og at det kræver, at de studerende selv er med. Det kan ske på mange måder, det er ikke så vigtigt for ham. Det vigtige er, at det generelle studiemiljø på KU får et løft.

»Vi vil ikke konkurrere med det lokale campusmiljø. Det har det hårdt nok i forvejen lige nu. Men vi kan godt række ud til nogen og sige ’hør, du har faktisk aldrig været en del af et KU-fællesskab før – har du lyst til at se, hvad vi kan tilbyde?’«

Det er selvfølgelig fedt, hvis folk står i kø til at blive frivillige og en del af netværket i Studenterhuset. Men Jacob Ørums budskab er, at nu åbner universitetet igen, så kom og vær med – hvad end folk så engagerer sig på deres campusområde, på Uniradioen eller noget andet tværgående.

»Man skal ikke lade en god krise gå til spilde. Hvis vi gerne vil gøre nogle ting anderledes, end vi har gjort siden 1479, så var nu måske et godt tidspunkt,« siger han.

I det hele taget tror Jacob Ørum på, at corona kan blive en løftestang for trivslen. Københavns Universitet har fået 12,6 millioner kroner af ministeriets trivselsmidler, så det er bare om at sætte i gang, siger han og associerer frit:

»Kunne det skabe en ny stemning, at alle er nye i år? Man kunne udforske sit universitet forfra og i fællesskab, danske og internationale studerende. Det synes jeg også, at Københavns Universitet skal understøtte.«

Vi er rigtig, rigtig mange studerende, som ikke har brug for terapi og psykologsamtaler, men som heller ikke har lyst til at drikke hjernen ud med masser af umchi umchi umchi.
Kristian Engberg, antropologistuderende og social iværksætter

For man skal ikke tro, at studiemiljøet kan varetages ved, at to-tre studenterorganisationer har hver sit skrivebord i et eller andet lille rum i kælderen, som de så laver studiemiljø fra, siger Jacob Ørum. Der skal mere til:

»Det er med studiemiljøer som med haver. Hvis du ikke passer din have, så kommer der kun skvalderkål. Og hvis du ikke passer studiemiljøet, så kommer der kun fredagsbarer,« siger Jacob Ørum.

Ikke at der er noget galt med fredagsbarer – de er sjove, nemme at forstå og absolut nemme at drive. De kan bare ikke udgøre et godt og alsidigt studiemiljø alene. Og vil man have en diskussionsklub, en brætspilscafé eller oplæg udefra, kræver det mere planlægning og koordinering. Og dermed flere ressourcer.

»KU har en chance nu for at reparere på coronaen. Men også for at reparere på det, vi havde før. Plejer er død. Man har en chance nu for at beslutte, hvilket studiemiljø man gerne vil have. Og jeg håber, det først og fremmest kommer til at handle mere om trivsel og inklusion.«

Høj puls eller åndedrætsøvelser

Efter halvandet år med hjemmeundervisning er værdien af socialt netværk kun blevet tydeligere. Og det kan betyde meget at komme et sted hen, hvor det ikke er de faglige præstationer, der fylder. Det siger Anders Boye, som er idræts- og udviklingskonsulent hos KU Studenteridræt.

Med mere end 220 forskellige sportshold inden for alle genrer har foreningen, der fejrede 100-årsjubilæum i 2018, bevægelsestilbud for de fleste temperamenter. Endemålet er det samme: At man oplever sammen, udlever sammen og lærer sammen.

»Det trivselsfokus, som kom på universitetet allerede inden corona, er jo kun kommet mere op i turbo. Vi er i gang med projekter og tilbud i samarbejde med KU, fordi vi er et af flere tilbud, som kan højne trivslen,« siger Anders Boye.

Hvert år har KU Studenteridræt mellem 4.500 og 5.000 medlemmer fordelt på mere end 200 hold. Af dem er 80 procent KU-studerende.

Som hos alle andre kultur- og fritidstilbud har den sidste sæson været præget af corona. Men folk var med på den alligevel, og det satte en fed streg under studenteridrættens vigtighed, mener han.

»Må jeg være fræk og sige, at jeg tror vi har en forventning om, at behovet i år er kæmpestort,« siger Anders Boye.

KU’s seneste studiemiljøvurdering fra 2019 viser, at 48 procent af de studerende oplever fysiske stresssymptomer som hjertebanken, nedtrykthed eller søvnproblemer i hverdagen. For over halvdelen af de studerende, 56 procent, har stressen været så udtalt, at den har påvirket deres deltagelse i sociale arrangementer. På Københavns Universitet har undersøgelsen resulteret i blandt andet nye handleplaner, en tænketank og nye samarbejder.

Som et pilotprojekt har KU Studenteridræt sammen med Institut for Psykologi og DGI Storkøbenhavn fx kørt forløbet ’Yoga som du er’, som foregik fra yogamåtter på campus og satte fokus på mental trivsel og sundhed. I den kommende sæson kommer der flere tilbud fra samme skuffe, siger Anders Boye.

»Hvis nu der er lidt modstand på studiet, så er det rart at komme et sted hen, hvor man kan give den gas og få ny energi inden man skal tilbage til det, der er svært. Vi tror rigtig meget på, at vi kan være det rum.«

Det rum kan se ud på mange måder. For nogen handler det om at sidde i en kajak og sanse. For andre handler det om at være til yoga og mærke indad. For andre igen er det at få at vide, at her er en masse tunge ting, som skal flyttes. Fælles for aktiviteterne er, at alle kan være med, og at de er til at betale.

Hvad giver det at møde fysisk og lave en aktivitet sammen?

»Det er et godt spørgsmål. Nye perspektiver og et smil på læben. Men først og fremmest giver det nye relationer. Måske venskaber. Hos os handler det om bevægelse, men også om at møde andre studerende på tværs af fag.«

Nyt semester, ny aftenskole

I år er meget ved det gamle. Og så alligevel ikke.

For selv om man mødes til forelæsninger og undervisning, så mangler der fællesskaber for studerende, som søger noget andet end høj bas, druk og konkurrencer. Det mener i hvert fald Kristian Engberg, som er antropologistuderende på KU og initiativtager til aftenskolen Inspiratorium. Et initiativ, som han håber kan skabe de sociale fællesskaber, som coronatidens isolation for alvor har understreget vigtigheden af.

»Bundniveauet skal op, så pressede eller sårbare studerende får redskaber og fællesskab nok til, at de ikke dropper ud af universitetet,« siger han.

Derfor efterlyser Kristian Engberg sammenkomster for studerende, der gerne vil noget andet end fest og konkurrenceidræt. Aktiviteter som alle kan deltage i, også hvis man er i en sensitiv eller sårbar periode – eller bare ikke er på toppen,« siger han.

»Det kan være rigtig godt at komme ud af kollegieværelset og opleve, at andre kan have det på samme måde. Jeg tror, at det er vigtigt at normalisere det at føle sig ensom eller stresset – for så bliver det nemmere at gøre noget ved selv.«

En del af projektet går ud på at skabe gode sociale møder for studerende, som føler sig ensomme, stressede eller som tumler med andre ting. En opgave, som Kristian Engberg ikke synes de nuværende foreninger og råd løfter godt nok – eller snakker for meget om og handler for lidt på.

»Vi er rigtig, rigtig mange studerende, som ikke har brug for terapi og psykologsamtaler, men som heller ikke har lyst til at drikke hjernen ud med masser af umchi umchi umchi,« siger Kristian Engberg.

Inspiratorium vil opfylde det behov med en aftenskole med forskellige fag, man kan følge rundt omkring på campus.

Fagene er i forskellige »gear,« som Kristian Engberg kalder det med et billede, der skal beskrive fem niveauer af social intensitet.

Er man så hårdt ramt af ensomhed eller stress, at man har behov for terapi, så er man »i bakgear og skal tilbage til sig selv,« siger han. Hvis man har det så svært, at man har brug for behandling, individuelle samtaler og terapi, kan man fx henvende sig til Studenterrådgivningen eller Studenterpræsten.

Er man tværtimod cool med store fester, nyder konkurrenceidrætten og lever for fredagsbaren, er man oppe i femte gear. Inspiratoriums tilbud er målrettet de studerende, som befinder sig et sted derimellem, siger Kristian Engberg.

Studerende, der ruller et sted mellem første og fjerde gear, kan i Inspiratoriums ’Ro’, ’Kultur’ eller ’Lyd’ øve vejrtrækningsøvelser, analysere kulturprodukter til kaffe og kage eller lave podcasts. Alt sammen under kyndig supervision af en underviser. Præcis hvordan ligger endnu ikke helt fast.

Men det kommer det til. For nu skal skuldrene ned og trivslen op på det gamle universitet.

Annonce

Seneste