Bodil Nyboe takker af som formand

Bodil Nyboe Andersen er kendt for at udtale sig med yderste forsigtighed. Som tidligere nationalbankdirektør og mangeårig vogter af den faste kronekurs er hun vant til at gå med plaster for munden i offentlige sammenhænge for ikke at vække de hysteriske kællinger på Børsen og Christiansborg.

Og snakketøjet er ikke blevet løsere, siden hun gik på pension i 2005 og lod sig hverve til betydningsfulde bestyrelsesposter, herunder posten som formand for den første bestyrelse på landets største universitet. For også her er det en dyd at kunne værne om sin integritet og aflevere budskaber på diplomatisk vis på rette tid og sted.

Så meget desto mere grund er der til at lytte, når hun endelig tager bladet fra munden og i dette afskedsinterview med Universitetsavisen blandt andet giver sin vurdering af forholdet mellem eksterne og interne bestyrelsesmedlemmer, mellem bestyrelsesformand og rektor, og mellem universiteter og ministerium.

Ligeværdige bestyrelsesmedlemmer

Om den gamle styreform med kollegiale organer og demokratisk valgte ledere var bedre end den nye bestyrelsesstruktur med eksternt flertal og ansatte ledere, ønsker hun ikke at forholde sig til.

»Jeg skal ikke lave politiske vurderinger. Jeg synes den nuværende ordning virker udmærket, og at vi har fået bestyrelsen til at fungere godt med den lov, vi har,« siger hun og glæder sig over, at det i så høj grad er lykkedes at få de seks eksterne medlemmer og de fem interne medlemmer af bestyrelsen til at fungere som en enhed.

Men dominerer de eksterne medlemmer ikke arbejdet?

»Nej. De eksterne har hyppigere problemer med at få bestyrelsesarbejdet til at passe med deres job og er derfor oftere fraværende end de interne. Så det er langt fra altid, at der er en ekstern i overtal i forhold til de interne,« fortæller Bodil Nyboe Andersen og tilføjer, at det også er fuldstændig ligegyldigt.

»Vi tæller slet ikke op på den måde. Der er ikke nogen, hvis ord har mere vægt end andres, og i de debatter, vi har, får alle lov til at sige lige meget og have lige meget indflydelse på, hvad der besluttes.«

Hun roser de internt valgte repræsentanter for de studerende, det videnskabelige personale (vip) og det teknisk-administrative personale (tap) for loyalt at have påtaget sig opgaven som bestyrelsesmedlemmer og for at have forstået, at bestyrelsen ikke er et samarbejdsudvalg.

»Alle er gået ind i samarbejdet på lige fod og har taget ansvar. Det er efter min mening også den eneste måde, en bestyrelse kan fungere på. Hvis man i stedet begynder at lave opdeling i grupper, så bruger man hele tiden på at diskutere,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Klar arbejdsdeling

At hun valgte at sige ja til Københavns Universitet, da hun gik af som nationalbankdirektør i 2005, har hun aldrig fortrudt.

»Den store nyhed og udfordring med universitetsloven var jo, at rektor nu pludselig skulle til at dele sit job med en bestyrelsesformand. Jeg er selvfølgelig inspireret af, at jeg kommer fra den finansielle sektor, hvor der er en meget, meget klar arbejdsdeling mellem den administrerende direktør, der tegner firmaet, og bestyrelsesformanden, som har en mere overordnet rolle og først og fremmest arbejder på basis af materiale fra den daglige ledelse. Og den model passede jo meget godt til et universitet, hvor man var vant til, at rektor var den samlende figur,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Samarbejdet med rektor Ralf Hemmingsen har fungeret godt, og det har også været meget tæt i perioder, ifølge Bodil Nyboe Andersen.

»Der har været visse situationer, hvor rektor og jeg har talt sammen dagligt, for eksempel i forbindelse med fusionerne med Landbohøjskolen og Det Farmaceutiske Universitet. Det var jo i høj grad et anliggende for bestyrelserne. Jeg var endda nødt til at lære mig at kommunikere via sms. Det kunne jeg ikke, før jeg kom herind,« afslører Bodil Nyboe Andersen.

Lang snor til rektor

Rektor Ralf Hemmingsen har også været meget omhyggelig med at orientere hende om for eksempel kommende møder i ministeriet, eller om hvad der er sket i Rektorkollegiet, og det har fungeret på en måde, som Bodil Nyboe Andersen har fundet rigtig god.

»Rektor har ikke belemret mig med problemer omkring den daglige drift, fordi det ville have været helt forkert, hvis jeg skulle sidde og blande mig i, hvordan han driver virksomheden,« siger hun.

Det lyder som om, at du har givet rektor lang snor?

»Ja, og det skal rektor også have, for bestyrelsesformanden skal ikke sidde på nakken af rektor og lege administrerende direktør,« svarer Bodil Nyboe Andersen.

I det hele taget har hun kun godt at sige om samarbejdet ikke blot med rektor, men med hele ’direktionen’.

»Jeg synes, det er meget positivt, at ledelsen er så forskelligartet, og at rektor, prorektor og direktøren har meget forskellige egenskaber og en meget forskellig måde at anskue tingene på. Men de arbejder godt sammen,« beroliger den afgående bestyrelsesformand og understreger, at det værste en topchef kan gøre, er at vælge sine nærmeste medarbejdere som kloner af sig selv.

Utilfreds med ministerium

Til gengæld er hun skuffet over, at regeringen ikke har overholdt løfterne om at give universiteterne større frihed i takt med indførelsen af selvstændige bestyrelser.

»Sammenlagt må vi konstatere, at vi ikke har oplevet at få flere frihedsgrader, nærmest tværtimod,« siger Bodil Nyboe Andersen og understreger, at samme melding kommer fra alle landets øvrige universiteter i deres bidrag til den kommende evaluering af universitetsloven.

»Vil man vide, hvad politikerne mente, da Folketinget vedtog universitetsloven, skal man bare slå op i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,« siger Bodil Nyboe og begynder med slet skjult sarkasme at citere nogle af de understregede sætninger fra sit medbragte eksemplar.

Blandt andet kan man læse at ”centralt fastsatte regler, der begrænser universiteternes muligheder for at træffe strategiske beslutninger, skal ophæves” og erstattes af en ”styrket ledelse kombineret med øget frihed fra central styring, især på uddannelsesområdet”.

»Det er jo så lige nøjagtig på de områder, der er kommet en masse nye regler,« siger hun og henviser til nye og strammere adgangsbekendtgørelser, nye regler for samarbejde med udenlandske universiteter om fælles uddannelse, uddannelsesbekendtgørelser, krav om akkreditering, eksamensregler med mere.

»Det er som om, at hver gang et eller andet problem dukker op i medierne, så går politikerne ind og siger: Det må vi hellere regulere.«

Ikke opgaven at skabe konflikter

Hvorfor har rektorer og bestyrelsesformænd så svært ved at trænge igennem over for politikere og ministre?

»Det er vi jo ikke ene om. Hver eneste dag kan du i pressen læse eksempler på, at kommuner og organisationer klager over, at flere og flere regler og registreringer bliver presset ned over dem.«

Men kunne formanden for bestyrelsen af landets største universitet ikke være med til at skabe mere blæst om problemerne ved at råbe lidt højere?

»Alle medier ønsker, at folk råber højt, for så kan man lave dramatiske overskrifter. Men vores rolle som bestyrelsesformænd er jo ikke at skabe konflikter. Vi arbejder gennem Danske Universiteter, og de udtalelser, der kommer derfra, fremsættes typisk af formanden for Rektorkollegiet, Jens Oddershede,« siger Bodil Nyboe Andersen.

Hvilken rolle spiller bestyrelsesformændene og de eksterne repræsentanter? Er I ministeriets forlængede arm?

»Nej, det er vi helt klart ikke. Vi er jo heller ikke udpeget af ministeriet. Vi føler os som repræsentanter for det danske samfund i en bred betydning – som nogen der er udpeget til at varetage universitetets interesser i samfundet og samfundets interesser overfor universitetet.«

Kun få konflikter i bestyrelsen

Der har ifølge Bodil Nyboe Andersen kun få gange været uenighed i bestyrelsen. En af dem drejede sig om, hvor mange repræsentanter i bestyrelsen, tap-grupppen burde have:

»Konsistorium besluttede ved overgangen til den nye styreform, at der skal være 11 personer i KU’s bestyrelse, nemlig seks eksterne og fem interne fordelt på to vip, to studerende og en tap. I forbindelse med fusionen med KVL og Farmaceutisk Universitet blev bestyrelsen midlertidigt udvidet til 17 medlemmer, og tap-gruppen havde således i overgangsperioden også to repræsentanter, mens der var tre studenter og tre vip’er. Planen var imidlertid, at vi efter et år skulle gå tilbage til den oprindelige bestyrelsesstørrelse på 11, men så ønskede tap-gruppen pludselig en bestyrelse på 13 personer, hvoraf tap-gruppen permanent skulle have to pladser. Det kunne de imidlertid ikke få flertal for, hvilket nogen måske stadig er skuffede over.«

»Men antallet af pladser er udelukkende et spørgsmål om, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Nogle argumenterer endda for, at en bestyrelse på ni personer er mest ’handy’, hvorfor vip’erne også kun skal have en repræsentant. Men der har vi altså valgt at fastholde den 11-personers store bestyrelse som det gamle Konsistorium gik ind for,« forklarer Bodil Nyboe Andersen.

Nedskæringer på Naturvidenskab

Heller ikke de mange afskedigelser på Naturvidenskab som følge af nedskæringerne på sidste års budget har givet anledning til kontroverser i bestyrelsen.

Ifølge Bodil Nyboe Andersen er det kun universitetets samlede budget, der er bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen kan ikke gå ind og tilrettelægge besparelser på fakultetsniveau. Bestyrelsen besluttede imidlertid helt ekstraordinært at tillade Naturvidenskab at budgettere med et underskud i 2009, således at der blev mere tid til at foretage den nødvendige tilpasning til det lavere studentertal.

»Det, vi bidrog til, var alene, at tingene foregik i et mere ordnet tempo. Vi kan ikke kompensere for det forhold, at der er færre aktiviteter på Naturvidenskab. Det kan vi ikke, og vi har ikke et seddeltrykkeri … Men, altså, man har det da alligevel aldrig rart med nedskæringer,« fortæller Bodil Nyboe Andersen.

Planlagt retræte

At hun har valgt at træde tilbage nu sammen med et andet medlem af bestyrelsen, er led i en planlagt gradvis udskiftning af de eksterne medlemmer.

»Jeg fylder 70 næste år, og så skal jeg alligevel træde tilbage. Samtidig udløber rektors ansættelsesperiode, og der skal tages stilling til, om den skal forlænges. Endelig udløber også næsten alle bestyrelsesmedlemmers mandat om to år, og det vil være meget upraktisk at skulle skifte formand lige før en så stor bestyrelsesudskiftning,« lyder Bodil Nyboe Andersens forklaring på, at hun og Henrik Topsøe træder tilbage på bestyrelsens møde den 15. september.

De afløses af henholdsvis direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen og rektor på Frederiksberg Gymnasium Jannik Johansen.

Hvad har du været mest glad for i dine næsten fem år som bestyrelsesformand?

»Det har glædet mig meget at opleve, at Københavns Universitet har åbnet sig mere og mere mod det omgivende samfund med arrangementer, samarbejder og møder. Det er også en daglig glæde at se kompetente og saglige kommentarer i medierne fra universitetsansatte på snart sagt alle områder. Faglig viden formuleret på en sober og forståelig måde er godt for debatten og dermed også for universitetets rolle i det danske samfund,« lyder afskedssalutten fra Bodil Nyboe Andersen.

rjb@adm.ku.dk
anfj@adm.ku.dk