Bør samarbejdsaftaler revurderes i lyset af Kinas gentagne menneskerettighedskrænkelser?

Kina har et problematisk forhold til menneskerettigheder. Den seneste dokumentation for det er Amnesty Internationals rapport fra juli 2011, der beskriver, hvordan den kinesiske regering undertrykker menneskerettighedsadvokater.

»Menneskerettighedsadvokater oplever, at staten gør alt for at få dem til at tie stille. De får tilbagekaldt deres licenser, de bliver chikaneret, forsvinder eller udsættes tortur, « udtalte Catherine Baber, vicedirektør for Amnestys Asien-afdeling, da rapporten blev offentliggjort.

Forskningsmæssig supermagt

Det er derfor ikke en uproblematisk partner, KU har, når universitetet hvert år sender studerende på udveksling hos universiteter som Beijing University og Nankai University. Siden 2007 er mulighederne for udveksling med Kina blevet forbedret, efter at daværende videnskabsminister Helge Sander sammen den kinesiske undervisningsminister Zhou Ji underskrev en samarbejdsaftale.

Et på mange måder forståeligt, pragmatisk initiativ fra dansk side. For ikke alene er Kina, som det så ofte fremhæves, en økonomisk supermagt – landet er i de seneste år blevet en af verdens førende forskningsnationer. I dag er hver femte forsker kinesisk, og Kina er den nation, kun overgået af USA, der producerer flest forskningsartikler.

Tibet-aktivister: Boykot ville en være en fejl

Men er det ikke problematisk, at have så tæt samarbejde med nation, der gang på gang overtræder menneskerettigheder?

I forbindelse med Israel-Palæstina konflikten har københavnske studerende tidligere været klare i mælet om, hvordan KU for eksempel skulle forholde sig til samarbejdsaftalen med universitetet i Tel Aviv: »KU skal trække sig ud af Israel,« lød parolen dengang fra foreningen Palæstina Fredsvagter.

Ved den lelighedhed rejste UniAvisen spørgsmålet om holdnings principielle udstrækning. Burde KU så også boykotte Beijing Universitet, som man er allieret med i IARU-samarbejdet, fordi Kina undertrykker uighurerne og har annekteret Tibet? Også her var de Palæstina-aktivisternes svar kontant: »I princippet ja,«

Den vurdering er foreningen Studerende for et Frit Tibet, der ellers i markante vendinger kritiserer Kina for menneskerettighedsovertrædelser, dog ikke enig i.

»Det er en dårlig kamp at tage«, siger Tashi Andersen, foreningens næstformand.
»Vores protester er jo ikke rettet mod det kinesiske folk, men den kinesiske regering – og derfor skal det foregå på politisk plan.«

Men er en dansk samarbejdsaftale ikke netop med til at legitimere det styre?

»Det kan man måske sige. Men jeg tror det er vigtigere, at de studerende, der får mulighed for at opleve Kina indefra, får et indblik i og en forståelse for de kinesiske overtrædelser, som jo ikke kun går ud over Tibet, men også det kinesiske folk selv. Og afbrydes aftalen, fratager man jo så også kinesiske studerende muligheden for at læse i Danmark, og dermed muligheden for at opleve et andet politisk system,« siger Tashi Andersen.

uni-avis@adm.ku.dk