Børsnoterede universiteter i superligaen

ENGLAND
Efter mange års privatiseringer af den offentlige sektor i England er kun få velfærdsydelser gået fri. Hospitaler, alment nyttige boliger, skoler og universiteter er fortsat offentlige, men også disse institutioner har den britiske regering sat næsen op efter at privatisere.

I de situationer hvor institutionerne er ejet af staten, benytter regeringen sig af udlicitering. Det betyder at det fortsat er skatteydernes penge der bruges til formålet, men at det er private virksomheder der tjener pengene.
Denne strategi kan dog ikke bruges på universiteterne da de er selvejende institutioner og derfor ikke kan blive tvunget til at udlicitere opgaver som renovation af bygninger, nye it-løsninger eller andre opgaver. På den anden side er universiteterne samtidig afhængige af offentlige midler til undervisning og forskning. Regeringen har brugt fordelingen af midler til forskning og undervisning som motivationsfaktor så universiteterne konkurrerer mod hinanden for at opnå den højeste placering på de internationale ranglister.
På denne måde har regeringen centreret stadig flere forskningsmidler på nogle få højtplacerede institutioner og institutter. Dette har ført til en økonomisk rationalitet hvor universiteterne frivilligt begynder at ligne private selskaber der kan konkurrere med hinanden på det frie marked som forventeligt vil opstå med øget konkurrence om forskningsaftaler, og hvor uddannelserne vil være en handelsvare.

Universiteter på børsen
Universiteterne er under hårdt pres for at kunne tilbyde attraktive løn- og forskningsvilkår til fremtrædende forskere hvis cv vil øge universitetets status og placering. Disse forhold placerer universiteterne i den samme situation som en anden slags institution: fodboldklubberne.

Klubbernes vej mod privatiseringer er en ganske anden. Der er dog flere fællestræk mellem universitet og fodboldklub end ved første øjekast. Begge har konkurrenceregler hvor trænerne instruerer spillerne i at strække og bøje sig så meget som muligt; begge har en liga hvor eliten opnår den bedste sendetid – eller de bedste forskningsbetingelser. Begge har også en ekstern bestyrelse.

Til forskel fra universiteterne har fodboldklubberne ejere, men det er ikke meningen at de nødvendigvis skal sikre et økonomisk overskud, de skal tværtimod styre klubben i offentlighedens interesse. Klubberne tjener penge ved at sælge deres spillerdragter og drømmen om at spille i klubben.

Flere universiteter har inviteret fodboldklubben Manchester United til at vise dem hvordan man brander sit navn og sine produkter for at tiltrække studerende og bibeholde deres loyalitet (og begynde at tjene penge på dem).
Selv da en klub som Manchester United blev børsnoteret, var det ikke meningen at dette skulle ændre klubbens primære sportslige fokus eller dens sociale funktion. Det var kun et middel til at hive flere penge hjem så man kunne købe stjernespillere, vinde konkurrencer og tilfredsstille fansene.

Hvor lang tid går der før universiteterne står i den samme situation og fristes til at blive børsnoterede for at kunne købe stjernespillere til ’the Research Assessment Exercise’ (et evalueringsværktøj der skal måle kvaliteten af britisk universitetsforskning frem til år 2008, red.) og sikre resultater i ligaen der kan maksimere deres profit?

Milliarder i krigskassen
I fodboldens verden er det utænkelige sket. Majoriteten af Manchester Uniteds aktier er blevet købt af en amerikansk kapitalist der investerer i sportsklubber, ikke for at investere i dem og deres resultater, men for at tjene penge på dem. Manchester Uniteds fans protesterede voldsomt mod Malcolm Glazers overtagelse med argumenter om at dette ville ændre selve meningen med fodbold som en engelsk institution.
Et brev fra parlamentsmedlemmer, sportsudøvere og andre kendte argumenterede for at formålet med en fodboldklub er at få de gode resultater på banen, producere nye spillere og skaffe faciliteter og et tilhørsforhold til lokalsamfundet – ikke at få disse udnyttet af kommercielle interesser. Problemet var bare at lovene på området ikke blev bøjede. Der var ingen indgriben fra regeringens side eller det britiske fodboldforbund. Selv Manchester Uniteds bestyrelse, der havde kaldt Glazers planer for »aggressive« og »skadelige« for klubben, gav hans bud deres velsignelse.

Samtidig med alt dette fusionerede to af universiteterne i Manchester for at oprette ét universitet – som ville få det største budget i hele England. Målet var at gøre Manchester til et af de 25 bedste universiteter i verden. Den nye prorektor oprettede straks en ’krigskasse’ med 400 millioner pund (cirka 4,2 milliarder kr.) til lønninger og 300 millioner (cirka 3 milliarder kroner) til bygninger og udstyr der skulle tiltrække anerkendte internationale akademikere. Dette var inklusiv 100 millioner pund (cirka 1 milliard kroner) til at bringe de sidste fem Nobelprismodtagere og deres forskningsteams til Manchester inden 2015.

The Guardian bragte et falsk læserbrev fra Glazer til Manchester hvori han gjorde grin med Glazers uvidenhed om England samtidig med at han kom med en seriøs pointe om parallellerne til de ændringer der var sket inden for både fodboldklubberne og på universiteterne:
»Jeg er glad for at du giver drengene en peptalk før en stor kamp. At vinde Superbowl ville betyde meget for mig – det synes jeg du skal vide. Jeg er en stor fan af Manchesters universitet, og jeg har fulgt jeres resultater tæt. Lige siden jeg blev involveret i jeres klub, er det første jeg gør hver morgen at slå op på bagsiden af aviserne (det er her de fleste aviser skriver om sportsresultaterne). I Financial Times er det her, de trykker aktiekurserne.«

En glidende tackling
Denne artikel pointerer at selv institutioner der indtil nu har været offentlige, glider over i et økonomisk rationale hvor ligaens resultater måles i profit, og hvor den ultimative logik er privat profit. Da først Manchester United ændrede sin juridiske status til at være et børsnoteret selskab, var der ikke nogen offentlig myndighed der var klar til at gribe ind for at sikre klubbens sportslige og sociale funktioner.
Ville studerende og borgere lave en lignende – hvis den viste sig at være lige så ineffektiv – modstand hvis Manchesters universitet gik den samme vej: blev børsnoteret for så at overraske alle ved at blive solgt til en amerikansk kapitalist – eller et amerikansk universitet med det formål at udvinde dets aktiver og gøre dets aktiviteter profitmaksimerende?
Oversættelse: Pia Mejdahl Daugbjerg

SEJRSRUS
– Der er flere fællestræk mellem universiteter og fodboldklubber. Begge har konkurrenceregler hvor trænerne instruerer spillerne i at strække og bøje sig så meget som muligt; begge har en liga hvor eliten opnår den bedste sendetid – eller de bedste forskningsbetingelser. Og begge har en ekstern bestyrelse.