Boligmarkedet er politisk. Stem på en studerende, der vil ændre det

Jeg har vundet i lotto. Eller sådan føles det i hvert fald stadig, når jeg vågner om morgenen på mit eget værelse. For jeg er efter lang tid endelig kommet i besiddelse af noget sjældent blandt studerende i København: Et fast sted at bo.

At studere i hovedstaden føles for mange af os som et evigt boliglotteri. Huslejerne er tårnhøje, ventelisterne er kilometerlange, og alt for mange af os bruger uforholdsmæssigt mange penge og kræfter på noget så simpelt som et tag over hovedet. Det SKAL vi ændre.

Da jeg flyttede hjemmefra, boede jeg til fremleje tre gange på to år og endte til mit store held med at få fremleje på Otto Mønsted Kollegiet – en fremleje, som senere blev til et fast værelse. Det er derfor, jeg føler mig som en lottovinder – for jeg ved, at tusindvis lige nu står på venteliste, som jeg selv gjorde sidste år.

Kun plads til en tredjedel af os

København har svigtet os studerende, og det er løgn at kalde byen for studievenlig. I de seneste år er der primært blevet bygget dyre, private kollegier – steder med luksusfitnessrum, tagterrasser og huslejer, der får SU’en til at ligne lommepenge. Det er ikke løsningen.

Vi har brug for flere billige kollegier, hvor fællesskab og tilgængelighed vægter højere end profit. Fælles hjem, hvor man kan dele køkken, grin og eksamensstress uden at frygte næste huslejeopkrævning. Rigtig mange unge ønsker at bo på kollegium, men København har kun ungdomsboliger til en tredjedel af sine studerende. Det er alt for dårligt.

Ingen studerende skal knække psyken og pengepungen, fordi de ikke kan finde et sted at bo

Jeg ønsker at give flere af os mulighed for at bo, som vi ønsker. Måske ikke med det største værelse eller uendelig køleskabsplads, men med plads i økonomien.

I min hverdag er jeg ualmindeligt taknemmelig for at bo på kollegium. Det giver mig mere tid, når jeg kan komme sent hjem fra læsesalen på CSS, og maden bare står klar til aftenens fællesspisning. Den lave husleje gav mig mulighed for at sige mit studiejob op, da jeg besluttede mig for at fokusere endnu mere på mit politiske arbejde. Og da jeg i foråret blev rigtig syg og kom hjem fra hospitalet, var der en sød køkkenven, som gik ned og købte ind for mig, og de andre tjekkede op på mig flere gange om dagen.

Jeg vil kæmpe for de studerende

Vi studerende fortjener at have et sted at bo, som giver os muligheder frem for begrænsninger. Som gør os gladere, gør hverdagen nemmere, og som ikke mindst gør vores studietid til en sjov periode, som vi en dag vil kigge tilbage på med et smil på læben.

Manglen på kollegier presser ikke bare den enkelte studerende, men hele byen. Når unge må flytte langt væk, pendle urimelig langt eller simpelthen takke nej til en studieplads, mister København talent, kreativitet og mangfoldighed. Det er et problem for os alle sammen.

Som studerende ved jeg, hvordan det føles at være på den evige boligjagt. Og jeg ved også, hvilken kæmpe forskel det gør at bo et sted, som giver frihed og overskud. Boligmarkedet er politisk – og desværre er billige kollegier ikke blevet prioriteret. Med en stemme på en ung kandidat kan vi ændre det.

Jeg stiller op til Borgerrepræsentationen for SF, fordi jeg vil kæmpe for os studerende. Vi skal investere massivt i billige kollegier, som ikke høster profit til kapitalfonde, og det skal ske i samarbejde med os unge. Hvis vi kan bygge luksuslejligheder på stribe, kan vi også bygge boliger, der giver studerende et trygt og værdigt liv.

Jeg drømmer om et København, hvor ingen studerende skal knække psyken og pengepungen, fordi de ikke kan finde et sted at bo. Det kræver politisk vilje, og det har jeg!

Jeg håber på din stemme 18. november.