Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Borgerlige overvejer brugerbetaling på uni

NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - De borgerlige er klar til brugerbetaling - Rektorer afviser brugerbetaling - Helge Sanders 30 mystiske spørgsmål kom fra Milena - Ny dekan: Samfundet har brug for teologien på universiteterne.

De borgerlige er klar til brugerbetaling

»Man ville være blind, hvis ikke man kunne se, at brugerbetaling generelt medfører positive incitamentsstrukturer. Det er klart, at brugerbetaling kan have en social slagside, men brugerbetaling kan også medvirke til, at studerende bliver hurtigere færdige og mere målrettede. For når man selv har betalt for en vare, så strammer man sig ekstra an,« siger Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen til Berlingske. I første omgang ønsker oppositionspartierne en ‘taxameterkommission”, der skal give uddannelsessystemet et tjek, herunder vurdere, om brugerbetaling er en god idé.

Rektorer afviser brugerbetaling

Formand for Danske Universiteter, SDU-rektor Jens Oddershede, siger ifølge Berlingske, at på universiteterne. »Brugerbetaling hører ikke hjemme i et dansk uddannelsessystem. Alt tyder på, at det vil give en social slagside,« siger Jens Oddershede til Berlingske.

Helge Sanders 30 mystiske spørgsmål kom fra Milena

Weekendavisens Milena Penkowa-medarbejder Poul Pilgaard Johnsen har føjet endnu en afsløring til den langstrakte forskningsskandale, idet han har fået opklaret, at Milena Penkowa var forfatter til 30 spørgsmål, som tidligere videnskabsminister og ven af Penkowa Helge Sander (V) viderestillede til Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme. Rådet nægtede efterfølgende at svare, fordi de fandt spørgsmålene injurierende. Afsløringen af Penkowas forbindelse til ministeren og hendes forsøg på at påvirke den politiske proces om bevillinger til forskning i Danmark kom frem under en retssag, som Milena Penkowa selv havde anlagt mod journalist Poul Pilgaard Johnsen, hvis artikler og foredrag, hun mente indeholdt injurier. Penkowa tabte sagen.

Samfundet har brug for teologien på universiteterne

»At der opretholdes teologisk forskning og uddannelse på universiteterne, udtrykker en samfundsmæssig anerkendelse af, at der til den danske offentlighed hører teologi og en forventning om, at teologer gør deres for at kvalificere og forny debatten, også når det, der bidrages med, ikke kan skrives på en faktura eller bogføres som værdiskabelse.« Sådan siger kommende dekan på Det Teologiske Fakultet Kirsten Busch Nielsen i et interview i Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad 11. juni 2013, 1. sektion, side 4

Seneste